Intern flytning
Udlejningsreglerne bestemmer, at beboere i en boligforening, har fortrinsret til ledige boliger i den boligafdeling, de bor i. Dernæst har beboere i andre af boligforeningens afdelinger fortrin, før en ledig bolig tilbydes til ansøgere uden bolig i foreningen. Det er en forudsætning, at man samtidig afgiver en anden bolig i foreningen, og derfor kaldes intern flytning også ”oprykning”.
Du kan søge bolig på den interne venteliste i din afdeling, når du har boet to sammenhængende år i samme bolig i AAB. Du må godt søge bolig før dette, men du opnår ikke intern fortrinsret, før de to år er gået.