I 118 år har posten som overborgmester i København været besat af en socialdemokrat, og står det til Sophie Hæstorp Andersen, der er partiets spidskandidat til kommunalvalget den 16. november, så bliver der ikke lavet om på den tradition.
”København er en god by i dag, men den kan blive bedre. Og noget af det som jeg synes er rigtig vigtigt, og som jeg godt vil løfte som overborgmester er, at der skal bygges flere boliger, der er til at betale. Jeg selv – og Socialdemokratiet – går til valg på, at vi i København skal være mere fælles og mere lige og mere grønne. Mere lighed betyder, at København skal være en by for alle uanset indkomst, og med det følger, at vi bygger boliger, så man kan bo her hele livet, uanset om man er ung, ældre, enlig eller en familie”, siger Sophie Hæstorp Andersen.
Da det stod klart, at hun blev partiets spidskandidat til overborgmesterposten i landets største kommune, gik hun til regeringen med en række forslag, der skal sætte skub i opførelsen af almene boliger i hovedstaden.
”Kommunen har i dag mulighed for at kræve, at op til 25 procent af nybyggerier skal være almene. Og der har i de senere år været reserveret plads til flere almene boliger, men når bygherrerne er gået i gang, har de almene byggerier ofte været det allersidste, der blev opført. Derfor går det for langsomt med at få opført nye almene boliger i byen. Der har vi manglet nogle håndtag, vi kan skrue på. De håndtag ligger i det nye boligudspil, så vi forhåbentlig fremover kan sige, at de almene boliger skal opføres først eller som minimum samtidig med de private ejerboliger”.
Særkrav til almene boliger i København skal reduceres
Hvis Sophie Hæstorp Andersen kan hænge borgmesterkæden om halsen efter den 16. november vil hun også på et andet punkt gøre en helt konkret indsats for at få flere almene byggerier op at stå i kommunen. Og det handler blandt andet om at forsimple de regler, som bliver håndhævet af kommunens Teknik- og Miljøforvaltning.
”Sagsbehandlingstiderne i forvaltningen er for lange, og det skal der gøres noget ved. Derudover oplever jeg, er der er for mange bureaukratiske regler i forvaltningen. Indimellem går man så langt ned i detaljeringsgraderne, så det bliver svært for de almene organisationer at realisere deres byggeprojekter. Og hvis de bliver realiseret, så sker det ofte med en meget stor forsinkelse”, forklarer Sophie Hæstorp Andersen.
Hun lægger dog ikke skjul på, at en del af forklaringen på, at det kan være svært for en almen boligorganisation som Boligforeningen AAB at bygge nyt, også ligger hos politikerne selv.
”Jeg oplever, at der bliver stillet særlige krav til almene boligorganisationer, når de vil opføre nye boliger. Nogle af kravene har politikerne selv stillet. Det kan for eksempel være øgede krav til bæredygtighed, hvilket i sig selv kan være fint nok. Men så burde disse krav stilles mere bredt og ikke kun til de almene boliger. Politikerne bliver simpelthen lidt for nidkære med at stille krav, fordi de kan, når byggeriet er støttet af kommunen”.
Samarbejde med almene boligorganisationer
Hvis Sophie Hæstorp Andersen får magt, som hun har agt, så ser hun som det allervigtigste i de kommende fire år, at de almene byggerier, der allerede er reserveret plads til i København, også bliver realiseret.
”Det kræver, at alle får et skærpet fokus på, hvad det er for nogle hindringer, der står i vejen for, at de almene nybyggerier bliver opført. Derfor vil jeg også meget gerne have samlet hele den almene sektor omkring et bord sammen med alle forvaltningerne – ikke bare Teknik- og Miljøforvaltningen – så vi i fællesskab kan få gjort op med mange af de barrierer, der gør det svært at få almene byggeplaner realiseret”, slutter Sophie Hæstorp Andersen.