Boligforeningen AAB´s afdeling 20, også kaldet Den Engelske Haveby, blev bygget i 1923. I nogle af de små gule huse, har der boet flere generationer af de samme familier, og når boligerne fraflyttes, dukker der af og til sjove historier op fra fortiden.
En familie flyttede for eksempel ind i Bavnevangen 30, da Den Engelske Haveby stod nyopført i 1923. I 1974 overtog familiens datter barndomshjemmet, hvor hun boede resten af sine dage. Da der blev ryddet op i hendes dødsbo, fandt familien nogle gamle håndskrevne dokumenter, som blandt andet rummede fortællingen om en drilsk nabo i 1935. Ingen ved, hvem der sirligt har skrevet historien ned, men Beboernyt har valgt at gengive den i sin fulde ordlyd:
Året 1935
Et Familiedrama i Tjørnevangen
“2 søstre med mænd og 9 børn boende i 2 Huse i Tjørnevangen, med fælles Bagindgang, vi kan kalde dem Jensen og Andersen. Familien Jensen havde et Espalierpæretræ i Baghaven som var hendes stolthed. Der var hvert år mellem 10 til 15 flotte store Pærer som hun plukkede ned omkring i Oktober. Og så blev de gemt oppe på Loftet til Jul.
Året 1935, var der 12 pærer, og dem talte og kiggede Fru Jensen hver morgen når Mand og Børn var gået, men midt i September fandt Svogeren (altså Andersen) ud af, at tage en pære ind i sit Cykelskur om Morgenen, og om Eftermiddagen hængte han den på igen i en sytråd.
Den første Dag skældte Fru Jensen dem alle ud, og spurgte hver og en, om de havde taget en Pære. Der var ingen af dem der havde taget den. Så gik hun ud og talte dem, og så var der igen 12 på Træet.
Så måtte hun jo ind og sige undskyld til dem alle sammen, men næste Morgen fjernede Andersen igen Pæren, og Fru Jensen talte dem igen og så manglede der en igen. Så skældte Fru Jensen hele Familien ud om Eftermiddagen. Det kunne hun ikke regne ud, så gik Mand og Børn ud og talte Pærerne, og så var der 12 Pærer. Det stod nu på i 4-5 Dage, og til sidst spurgte Fru Jensen sin Familie hvorfor der var 11 Pærer om Dagen og 12 om Aftenen.“
|
|
|
Historien om pæretræet og den drilske svoger var ikke det eneste dokument, der dukkede op i Bavnevangen 30.
Et andet dokument indeholder en række erindringer nedfældet af Fru Ibsen, som havde boet et par huse længere nede ad vejen.
Fru Ibsen skriver bl.a. om boligafdelingens revy i 1948 og om stemningen i Badeanstalten, som var et vigtigt samlingspunkt for afdelingens beboere indtil ca. 1950. Med sirlig håndskrift står der blandet andet:
”Jeg husker en dame, der altid kom med sit Barnebarn på 5-6 år. Når hun havde fyldt badekarret op med vand, smed hun et halvt pund Soda i og satte den lille i blød. Det var nu meget praktisk.”
Soda er et skrapt rengøringsmiddel, som man har brugt til at skrubbe gulve. Det kan være ætsende og kraftigt irriterende, så selvom barnet blev helt bakteriefrit har soda-badet nok ikke været en rar oplevelse.