Hvordan styrker vi beboerdemokratiet?

Beboerdemokratiet i den almene sektor er unikt. Det bygger på fællesskab og social sammenhængskraft, og det er altid beboerne, der træffer beslutningerne, både lokalt og centralt i boligforeningen. Det skal vi styrke og holde fast i.

Selvom beboerdemokratiet har mange fordele, kan det i nogle tilfælde også have sine udfordringer. Fagbladet Boligen har lavet en video og podcast, hvor eksperter retter opmærksomheden mod beboerdemokratiet – både på dets styrker og svagheder.

Nogle af udfordringerne ved beboerdemokratiet er, at deltagelsen og engagementet er dalende. Derfor er det vigtigt at sikre, at afdelingsbestyrelsen er repræsentativ, så alle beboere føler sig set og hørt – og at flere deltager, så det er nemmere at træffe beslutninger lokalt i afdelingen.

Beboerdemokratiet har stort potentiale. Er du nysgerrig, kan du høre mere om beboerdemokratiet i Fagbladet Boligen.