I 74 år havde Cordt Sandvik adresse på Kobbelvænget 61 i AAB’s afdeling 38. Her skabte han og hustruen Inger deres liv, og her voksede sønnen Danny op. Først for få uger siden flyttede 104 årige Cordt på plejehjem i Tingbjerg efter en fælles beslutning med sønnen, fordi hverdagen på fjerde sal var blevet for besværlig med rollator. Men det er Kobbelvænget, der fylder i hans fortællinger – et hjem gennem rigtig mange år.
Cordt og hans hustru Inger flyttede ind på Kobbelvænget 61 d.1. juni 1951, da AAB’s højhuse stod færdige, og Cordt husker tydeligt, hvordan der så ud dengang.
”Højhusene var de første, der stod klar, og området bar stadig præg af byggepladsen. De gravede kældrene ud med skovle – ikke maskiner som i dag.”
Han viser den brochure, han stadig har gemt fra dengang – med plantegninger, husorden og et kort over området. Det var hustruen Inger, der havde fået ham med i AAB. De mødtes i 1945, blev gift i 1948 og flyttede ind tre år senere.
”Vi tænkte aldrig på at flytte andre steder. Det var vores store lykke at bo på Kobbelvænget. Der var fred og ro og flot med naturen.”
Forandringer og fællesskab
Over årene oplevede Cordt mange forandringer i byggeriet. ”Vinduerne var ikke helt tætte i starten, men det blev der rådet bod på. I 1972 fik vi termoruder, og altanerne blev også skiftet ud. Da elevatoren kom, var det en stor hjælp for mig.”
Og om livet i foreningen husker Cordt, både hvilke beboer blev til venner og hvordan afdelingsmøderne foregik.
”Vi kom sammen med folk fra blokken overfor, og vi mødtes til møderne. Alt blev besluttet med håndsoprækning,” siger han og løfter pegefingeren, som han har gjort så mange gange før.
I 1961 fik familien deres første bil, i 1979 fik de også en garage til den, og gennem årene fulgte de kvarterets udvikling – fra åbne grusarealer til grønne gårdrum.
Efter Ingers død i 2016 blev Cordt boende alene på Kobbelvænget. Når man spørger ham, hvad hemmeligheden bag hans lange liv er, kommer svaret prompte:
”Jeg har spist masser af marineret sild, jeg har aldrig røget, og jeg har kun drukket spiritus i begrænsede mængder. Og så er den ene dag bare gået efter den anden. Pludselig blev jeg 100, og så blev det 101 og 102 – og nu er jeg så 104.”
“Bankning af Tæpper, Sengeklæder o. s. v. maa kun finde Sted paa de angivne Tider og Steder og maa under ingen Omstændigheder ske fra Vinduer eller Trappeopgange.”