Vedligeholdelse af din bolig

 

Alle, der bor til leje i en almen bolig, sparer op til vedligeholdelsen af deres bolig. Der er to forskellige måder at spare op på: en A-ordning og en B-ordning. AAB's boligafdelinger bestemmer selv, hvilken ordning de ønsker at benytte. Næsten alle AAB's afdelinger har den såkaldte A-ordning.

A-ordningen - kort fortalt

Læs mere

De fleste af AAB's boligafdelinger har valgt at vedligeholde efter A-ordningen. Her vedligeholder beboerne selv deres bolig, mens de bor i den. Når en beboer flytter fra lejemålet, foretages et fraflytningssyn. I den forbindelse udarbejdes en fraflytningsrapport med de istandsættelser, der skal udføres som normalistandsættelse. Eventuel misligholdelse af lejemålet vil også fremgå af rapporten.

En normalistandsættelse omfatter altid:

  • hvidtning eller maling af lofter og vægge
  • maling eller tapetsering af vægge
  • rengøring efter disse arbejder

 

Hvem betaler istandsættelsen (A-ordningen)?
I AAB har man valgt at nedskrive beboerens udgift til normal-istandsættelse med 1 % om måneden i den periode, man bor i boligen. Det betyder, at boligafdelingen efter otte år og fire måneder overtager den fulde udgift til normalistandsættelsen - dog ikke til for eksempel istandsættelse efter misligholdelse eller maling af træværk.

Luk

B-ordningen - kort fortalt

Læs mere

I enkelte af AAB's afdelinger har beboerne valgt at vedligeholde efter B-ordningen. Her betaler beboerne i forbindelse med de månedlige lejebetalinger et beløb til en konto for indvendig vedligeholdelse.

Når du som beboer så ønsker at istandsætte boligen, kan du enten selv stå for arbejdet eller hyre en professionel håndværker. Det gælder også ved overtagelse af ny bolig. Udgifterne trækkes herefter fra vedligeholdelseskontoen.

Luk

Misligholdelse betales altid af fraflyttende beboer

For både A- og B-ordningen gælder, at udgifter i forbindelse med misligholdelse af lejemålet betales af beboeren ved fraflytning.

Der er ifølge loven tale om misligholdelse, når det lejede er forringet eller skadet som følge af fejlagtig brug, fejlagtig vedligeholdelse eller uforsvarlig adfærd af lejeren, medlemmer af dennes husstand eller andre, som lejeren har givet adgang til boligen.

Skimmelsvamp

Læs mere

Skimmelsvamp bliver desværre mere og mere almindeligt i vores boliger, typisk fordi der ikke bliver luftet tilstrækkeligt ud. Større angreb er skadeligt for helbredet og kan i værste tilfælde medføre hospitalsophold. Skimmelsvamp kan give allergi, astma, træthed, hovedpine og åndedrætsbesvær.

Det er dit ansvar som beboer at forsøge at undgå angreb af skimmelsvamp. Det er en del af vedligeholdelsen af din bolig.

 

Skimmelsvamp kan opstå, hvis:

  • boligen ikke er opvarmet til ca. 21 grader
  • du ikke udlufter din bolig tilstrækkeligt
  • udsugningen i køkken og bad ikke fungerer optimalt
  • møblerne står for tæt på kolde ydervægge
  • du tørrer tøj i boligen
  • du ikke gør tilstrækkeligt rent i din bolig

 

Sådan undgår du skimmelsvamp:

  • Luft effektivt ud - gennemtræk i mindst 10 minutter hver dag - og mere, hvis der er behov
  • Hold soveværelset varmt, når du ikke er der
  • Luk døren, når du tager bad. Tør af, og luft grundigt ud bagefter
  • Hvis du får vandskader, skal du få dem ordnet omgående
  • Sæt ikke møbler direkte op ad kolde ydervægge
  • Tør så vidt muligt ikke tøj indendørs
  • Hvis der er emhætte i dit køkken, så brug den, og hold den ved lige
  • Gør regelmæssigt grundigt rent i din bolig

 

Læs også:

AAB's folder med gode råd om forebyggelse af skimmelsvamp

Landsbyggefondens folder om skimmelsvamp

www.skimmel.dk

 

Hvis skaden er sket

Mindre angreb kan du selv afrense med Rodalon. Følg vejledningen i AAB's folder. Hvis skaden er større, skal du hurtigst muligt kontakte afdelingsbestyrelsen, som vil sætte en handlingsplan i gang. Bor du i en afdeling uden bestyrelse, skal du kontakte Kundeservice v/ Ejendomsservice & fraflytning.

Udfyld skemaet om skimmelsvamp, som du finder nedenfor, og tag det med til afdelingsbestyrelsen eller AAB-drift:
 

Skema ved mistanke om skimmelsvamp

Luk