Boligforeningen AAB ejer og udlejer i dag næsten 20.000 almene boliger i hovedstadsområdet, men i fremtiden får foreningens medlemmer også mulighed for at bo i private andelsboliger, som vel at mærke ikke kan gøres til genstand for spekulation.

AAB har sammen med entreprenørvirksomheden MT Højgaard udviklet et nyt koncept med spekulationsfrie andelsboliger, og tanken er, at den nye type af boliger skal opføres i tilknytning nye eller eksisterende almene boliger og tilbydes til alle, som er medlemmer af AAB.

”Alle taler om, at København skal forblive en blandet by, hvor alle indkomstgrupper har råd til at bo, og med det her koncept tager vi endnu et skridt i den retning”, siger adm. direktør Christian Høgsbro fra AAB, og fortsætter:
”Gennem et indskud kan man få adgang til en af de nye andelsboliger, som får en husleje, der vil være attraktiv for folk med helt almindelige indkomster som f.eks. sygeplejersker eller politibetjente”.

Ingen hurtige gevinster
Det centrale ved AAB´s kommende andelsboliger er, at de bliver spekulationsfrie. Indskuddet vokser kun i trit med den almindelige prisudvikling i samfundet. Beboerne skal betale omkring 20 procent af boligens pris som indskud til deres andel. Resten finansieres af realkreditlån optaget af andelsboligforeningen. Den månedlige husleje går til at betale for realkreditlånet og betale andelsboligforeningens øvrige løbende driftsudgifter. Det forventes, at en andelsbolig på cirka 80 kvm. vil koste omkring 580.000 kroner for andelen og en månedlig boligafgift på 5.750 kr.

For AAB handler det om at skabe gode og solide boliger til rimelige priser. Ikke om hurtige kapitalgevinster.

”Vi vil ganske enkelt tage luften ud af de boligspekulationer, som betyder, at priserne med raketfart når et niveau, hvor almindelige mennesker ikke kan være med. Derfor går vi en tredje vej og introducerer den her nye boligform. Gennem en blanding af almene boliger og andelsboliger får vi desuden et mere varieret boligområde og styrker på den måde den blandede by, hvilket er en yderligere gevinst,” siger Christian Høgsbro.

AAB´s repræsentantskab bakker op om det nye koncept og besluttede den 26. august at oprette et såkaldt sideaktivitetsselskab, som skal stå for det videre arbejde med at opføre den nye type af spekulationsfrie andelsboliger. En af de første opgaver i det nye selskab at gå i dialog med Københavns Kommune for at få godkendt den nye model.

Du kan læse mere på www.aab.dk/andelsboliger.

Hvis du blev lidt træt og modløs, da statsminister Mette Frederiksen i slutningen af oktober meldte nye restriktioner ud? Så er du ikke alene.

De fleste havde nok set frem til en vinter, hvor vi igen kunne tage til en fodboldkamp, få et kram eller tage en tur i byen med vennerne. Men sådan skulle det altså ikke være. I stedet er der igen kommet nye restriktioner – og for mange betyder det, at vi går en lang og mørk vinter i møde uden de små lyspunkter i hverdagen, der er med til at holde humøret højt.

Mange sidder derfor med en følelse af at være godt og grundig træt af det hele – og en følelse af slet ikke at kunne overskue de kommende måneder.

Heldigvis er der ting, du kan gøre for at slippe med tankemylderet og dine bekymringer. Vi bringer her nogle af de bedste tips og råd mod corona-kuller:

	1. Få sollys Det er mørkt om morgenen, når du står op, og mørkt når du kommer hjem fra arbejde. Og alt derimellem er typisk lidt gråt og vådt. For mange danskere betyder skiftet i vejret et tilsvarende skifte i humøret. Sørg derfor for at få godt med sollys, luk dagslyset ind i din lejlighed og spis ekstra D-vitamin eller køb en lysterapilampe.
	2. Begræns dit nyhedsforbrug Det er vigtigt at holde sig orienteret og følge med i, hvad der sker rundt om i verden og vores egen lille andedam, men det kan også blive for meget. Den konstante strøm af nyheder og statistikker om indlagte og dødsfald kan fastholde dig i en konstant alarmtilstand. Derfor er det en god idé at begrænse dit nyhedsforbrug, så angsten ikke løbende næres. Prøv f.eks. at lave en regel om, at du kun tjekker nyheder om morgenen og undlader at gøre det resten af dagen.
	3. Se dine allernærmeste Selvom vi bør begrænse vores sociale omgang med andre, er der ingen tvivl om, at socialt samvær er vigtigt for vores mentale sundhed. Prioritér derfor nogle få personer og lav nogle hyggelige aktiviteter sammen. Ring til hinanden, hvis I ikke kan mødes. Og husk at tale om andet end corona, når I er sammen.
	4. Kom ud i naturen Coronapandemien betyder for rigtig mange danskere hjemmearbejde – og hvis du er én af dem, så bevæger du dig måske også væsentlig mindre end normalt. Væk er den daglige cykeltur hen til toget og gåturen frem til arbejdspladsen. Derfor er det ekstra vigtigt, at du husker at få frisk luft og ikke bare bliver siddende indenfor. De få skridt, du tager fra soveværelset og hen til din arbejdsplads i stuen eller køkkenet, tæller nemlig ikke rigtigt med nogle steder. Så gå eller løb en tur, dyrk motion. Din krop har brug for det!
	5. Spis sundt og sov godt Udover motion er det også vigtigt at passe godt på din krop. Sund kost og en god nats søvn er med til at holde dig i fysisk og psykisk topform. Spis derfor varieret og sundt og hav gode søvnvaner.

I sommeren 2016 blev regeringen enig med Kommunernes Landsforening og BL – Danmarks Almene Boliger om en aftale, der betyder, at de almene boligorganisationer i Danmark skal reducere de samlede udgifter med 1,5 milliard kroner frem mod 2020.

I det seneste år har samtlige afdelinger og administrationen i Boligforeningen AAB under temaet ”Husleje, der er til at betale” derfor arbejdet målrettet med at reducere udgifterne, så din husleje kan holdes i ro eller i bedste fald blive sat ned.

AAB’s andel af de 1,5 milliard kroner, der skal findes, er 64 millioner kroner, der skal findes over tre år. Så stort et mål kræver nytænkning i hele organisationen, men AAB´s direktør, Christian Høgsbro, understreger, at der ikke er tale om en spareøvelse;

”Vi skal ligesom alle andre almene boligorganisationer reducere vores udgifter over de kommende år, og vi er villige til at se på rigtig mange forskellige muligheder for at nå det mål, som er blevet sat op. Men lige præcis forringet service til beboerne eller dårligere vedligeholdelse af vores bygninger er ikke en vej, vi ønsker at gå. Derfor SKAL vi lykkes med at finde effektiviseringer på en masse andre områder. Det er en stor og fælles opgave for både de enkelte afdelinger og administrationen i AAB, og jeg er overbevist om, at det nok skal lykkes”, siger Christian Høgsbro.

Sådan vil vi reducere AAB’s udgifter med 64 millioner kroner

Opgaverne skal i fremtiden løses smartere og mere effektivt, og derfor er Boligforeningen AAB i fuld gang med at se på løsninger, der kan hjælpe til med at nå målet. Centralt i administrationen arbejdes der blandt andet med:

• At forbedre rammerne for fælles udbud
• Indgåelse af fælles indkøbsaftaler
• IT-effektiviseringer
• Robotteknologi i driften af AAB´s ejendomme.

Lokalt i din afdeling er bestyrelsen også involveret i at reducere udgifterne, og i de enkelte afdelinger arbejdes der for eksempel med:

• Systematisk konkurrenceudsættelse på service- og håndværkerydelser
• Samdrift mellem afdelinger. For eksempel med fælles maskinpark og brug af ejendomsfunktionærer på tværs af afdelinger
• Fælles indkøb af varer og håndværkerydelser på tværs af afdelinger
• Optimering af afdelingens energiforbrug.

Som beboer i og ansøger til en almen bolig kan der dukke mange spørgsmål op omkring ventelister og lignende. Vi har her samlet svarene på de ni oftest stillede. Finder du ikke svar på netop dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte administrationen v/Udlejning på mail udlejning@aab.dk.

1. Hvorfor går en bolig jeg har været skrevet op til i 50 år til en anvist fra kommunen eller andre?
   Når vi skal udleje en ledig bolig, er der mange forhold, der skal tages hensyn til. Blandt andet om boligen skal udlejes via den kommunale boliganvisning. 25-33 % af boligerne i Boligforeningen AAB’s afdelinger anvises typisk af kommunen.
   Hvis boligen ikke bliver udlejet via den kommunale boliganvisning, bliver boligen tilbudt beboere, der har købt et boliggarantibevis. Herefter bliver boligen tilbudt beboere, der i forvejen bor i afdelingen for derefter at blive tilbudt den beboer i AAB, som har stået længst på ventelisten. Først herefter bliver boligen tilbudt personer på den eksterne venteliste efter anciennitet.
   Afhængigt af de kommunale aftaler går en vis andel af vores ledige boliger desuden til personer, som opfylder de såkaldte fleksible kriterier, inden den bliver tilbudt personer på den eksterne venteliste.
   Du kan læse mere om tildeling af boliger på aab.dk.
2. Hvilket nummer er jeg på ventelisten? Log dig på Boligbasen og gå til “Min side”. Vælg derefter “Boligønsker” i menuen til venstre på siden. Du skal stå som aktiv for at kunne se din ventelisteplacering på de boliger, du er skrevet op til. Under punktet ”Ventelisteplacering” kan du ved hver boliggruppe se din placering.
   
3. Hvordan påvirker intern/ekstern status min placering? Personer på den interne venteliste får altid tilbudt boligen før personer på den eksterne venteliste, selvom personer på den interne venteliste kan have lavere anciennitet.
   Personer, som står på den interne venteliste, har altså fortrinsret frem for de, som står på den eksterne.
4. Hvorfor er jeg røget tilbage på ventelisten siden sidste tilbud?
   Hvis en beboer, der i forvejen bor i den boligafdeling, som du søger bolig i, aktiverer sig på ventelisten, har beboeren fortrinsret til boligerne. Hvis en boligsøgende med længere anciennitet end dig melder sig som aktiv søgende, vil det også medføre, at din placering ændrer sig.
   
5. Hvad er ”fleksible kriterier”, og hvordan påvirker de min placering på den eksterne venteliste?
   I nogle kommuner kan du få fortrinsret til en bolig, hvis du opfylder ét eller flere fleksible kriterier. De fleksible kriterier kan f.eks. være, at du er studerende, er i fast arbejde, er ældre, eller at du i forbindelse med separation eller brudt parforhold har brug for en bolig.De fleksible kriterier varierer fra kommune til kommune. Du kan læse mere om de fleksible kriterier på aab.dk.
6. Hvor må man holde husdyr?
   I Boligbasen under ”Udvidet søgning” kan du sætte hak i feltet ”Husdyr”. På kortsøgningen kan du nu se de boligafdelinger, hvor det er tilladt at holde husdyr.
   
7. Bliver mine chancer for at modtage tilbud ringere, hvis jeg begrænser min søgning for meget? Når AAB tilbyder boliger til de boligsøgende, ser vi ikke på om du er skrevet op til boliger i to eller 72 afdelinger. Alle får tildelt en bolig ud fra sin anciennitet alene.Der er selvfølgelig den forskel, at jo flere boliger, boligtyper og afdelinger du skriver dig op til, desto flere tilbud har du mulighed for at få.
   
8. Mister jeg min anciennitet, hvis jeg svarer ja til en bolig? Du beholder din anciennitet, hvis du svarer ja til en bolig, som du ender med ikke at få. Søger du en ny bolig indenfor to år efter du er flyttet ind hos AAB, har du dog ikke fortrinsret som intern. Har du derimod boet i din bolig i over to år, kan du søge som intern og kommer derfor foran de, som søger som eksterne.
   
9. Kan jeg sige ja til flere boliger samtidig?
   Det kan du godt, men du kan ikke få lejekontrakt på mere end én bolig. Og siger du ja til flere boliger, så skal du være opmærksom på, at det kan få økonomiske konsekvenser for dig. Svarer du f.eks. ja til to boliger – bolig A og bolig B og efterfølgende vælger bolig B, så vil du blive opkrævet husleje for bolig A indtil AAB kan genudleje boligen, hvilket typisk tager omkring en måned.

Den aktuelle corona-krise har kostet samfundet dyrt, men de danske politikere har med en spritny boligaftale besluttet at hjælpe økonomien på vej. Det skal ske ved at bruge 30 milliarder kroner på renovering af almene boliger over hele landet i de kommende år, og det betyder, at Boligforeningen AAB kan komme i gang med ni projekter, der står på ventelisten til renoveringsmidlerne fra Landsbyggefonden.

”Det er beboerne i de almene boliger, der har indbetalt pengene, og de er hårdt tiltrængte. Der er et stort behov for renoveringer – også i en del af AAB´s afdelinger – og derfor er beboerne naturligvis også utålmodige for at komme videre med projekterne. Det er vigtigt, at der afsættes nok midler til, at vi kan renovere de boliger, der trænger”, siger Christian Høgsbro, der er administrerende direktør i AAB.

Den nye boligaftale er den største, der nogensinde er lavet i Danmark. Den er indgået mellem regeringen og samtlige partier i folketinget med undtagelse af Liberal Alliance og Nye Borgerlige.

I alt ni godkendte AAB-projekter til en samlet værdi af cirka 650 millioner kroner står p.t. i kø, og det er dem, der nu kan realiseres hurtigere end forventet.

Socialdemokratiets boligminister, Kaare Dybvad Bek, og de øvrige partier bag aftalen ønsker med frigivelsen af Landsbyggefondens renoveringspenge at holde hånden under byggebranchen, som er hårdt presset af corona-krisen. Og derfor bliver mere end 70.000 almene boliger nu renoveret frem mod 2026.

Her kommer pengene fra
Pengene til de mange renoveringer skal komme fra Landsbyggefonden. Det er beboerne i de almene boliger, som selv indbetaler til fonden. Landsbyggefonden er en selvejende institution, der har til formål at støtte udviklingen af landets almene boliger.

Herunder kan du se en kort film, der beskriver, hvordan du som almen beboer betaler til Landbyggefonden, og hvem der bestemmer, hvordan fondens penge skal bruges.

Boligforeningen AAB´s vision er, at beboerne skal leve det gode liv i en smuk, sund og miljørigtig bolig, der er til at betale.

I AAB tror vi blandt andet på, at det gode liv er et liv i stærke lokale fællesskaber, som skabes af beboernes engagement, deres konkrete bidrag og deres indflydelse på livet i boligerne og afdelingerne.

Det er blandt andet formuleret i AAB´s strategi, hvor det hedder, at stærke lokale fællesskaber er kendetegnet ved nærvær, nærhed og ejerskab til opgaver og udfordringer.

Hvordan skaber vi stærke fællesskaber?

Én ting er dog at skrive om lokale fællesskaber og det gode liv i AAB´s afdelinger. Noget helt andet er, hvad der konkret skal gøres for at fremme den udvikling i alle afdelinger.
Hvordan skaber vi – både som forening, men også som beboere – de rigtige rammer for stærke fællesskaber med fokus på nærvær og nærhed, engagement og indflydelse? Det vil vi gerne have dit bud på.

Så uanset om du allerede selv har oplevet, hvad der på en positiv måde kan ryste beboerne i en boligafdeling sammen, eller du går med gode ideer til aktiviteter, arrangementer og tiltag, der kan styrke fællesskabet i afdelingen, så vil vi gerne høre fra dig.

Vi vil gerne have så konkrete forslag som overhovedet muligt, og AAB kvitterer ved at trække lod om en æske god chokolade blandt alle indsendte forslag.

Ønsker du at hjælpe din boligforening med at blive endnu bedre og deltage i lodtrækningen om chokolade, så skriv til konkurrence@aab.dk. Skriv ”stærke fællesskaber” i emne-feltet, en grundig beskrivelse af dit forslag samt dit navn og din boligafdeling.

Vi vil gerne have så mange forslag som muligt og modtager ideer fra beboerne løbende. Hvis du skal være med i lodtrækningen om chokolade, skal vi dog have dit forslag senest den 1. august 2020. Vinderen vil blive kontaktet direkte.

Godt et år efter at det første spadestik blev taget, fik beboerne udleveret nøglerne til deres nye hjem på Falkoner Allé 128 på Frederiksberg. Boligforeningen AAB´s nyeste afdeling er nabo til De Døves Kirke.

”Jeg er rigtig glad for det færdige resultat. Jeg synes, det er et smukt byggeri, der passer godt ind i de eksisterende omgivelser. Og så er jeg utrolig glad for, at det – sammen med Frederiksberg Kommune – lykkedes os at bygge alment på en af de forholdsvis få byggegrunde, der findes i kommunen. På den måde er vi sammen med til at sikre, at folk med helt almindelige indkomster får mulighed for at bo attraktivt og centralt på Frederiksberg”, siger Christian Høgsbro, der er administrerende direktør i Boligforeningen AAB.

Ros for arkitekturen
Den nye ejendom på Falkoner Allé 128 blev fredag den 1. maj anmeldt og rost af Politikens arkitekturanmelder Karsten Ifversen, som blandt andet skrev, at resultatet er ”bedre end meget af det private spekulationsbyggeri, der er opført de seneste årtier”.

Hos AAB er vi meget glade for den gode modtagelse, som afdelingen har fået, og vi ønsker de nye beboere velkommen på Frederiksberg og – hvis de er ny-tilflyttere i AAB – hjerteligt velkommen i foreningen.

FAGBLADET BOLIGEN, der udgives af BL – Danmarks Almene Boliger, har også været på besøg i den nye afdeling. De har blandt andet lavet denne fine video fra ejendommen, hvor Lisbeth Dam Larsen, der er projektleder i AAB, viser boligerne frem og fortæller om byggeriet.

Den kollektive råderet er en mulighed for dig som beboer til at få udskiftet f.eks. køkken eller badeværelse i din bolig. Når du benytter den kollektive råderet, er det på et afdelingsmøde besluttet, hvilke typer af køkkener eller badeværelser, som du kan vælge mellem, og afdelingen oplyser dig om, hvilke håndværkere du må benytte.

I marts 2020 kom der nye regler for den kollektive råderet i Boligforeningen AAB. Fremover betaler afdelingen en såkaldt vedligeholdelsesdel på 25 % af regningen på det nye køkken eller badeværelse, dog maksimalt 25.000 kr. Resten af beløbet betaler du via et forbedringstillæg, der opkræves sammen med huslejen. Hårde hvidevarer kan ikke være en del af råderetten.

Du kan kontakte din afdelingsbestyrelse for at høre, om der er mulighed for kollektiv råderet i din afdeling. Hvis din afdeling ikke tilbyder kollektiv råderet, kan du som beboer stille forslag om det på et kommende afdelingsmøde. Hvis afdelingsmødet godkender forslaget om kollektiv råderet, skal det efterfølgende godkendes hos kommunen. Først derefter kan du som beboer gå i gang med at søge om kollektiv råderet.

Alternativet til kollektiv råderet: Individuel råderet
Hvis din afdeling ikke har kollektiv råderet, eller hvis du ønsker et individuelt tilpasset køkken eller badeværelse, kan du i stedet benytte dig af den individuelle råderet, hvor du selv finansierer arbejdet. Hvis du flytter fra boligen, inden forbedringen er afskrevet, er det muligt at få en del af dine udgifter refunderet ved fraflytning. Forbedringer afskrives over ti år. Husk, at AAB altid skal godkende din råderet, inden du går i gang med arbejdet.

Du kan læse mere om råderet på aab.dk eller kontakte os på raaderet@aab.dk eller telefon 33760450.

I slutningen af januar måned kunne boligminister Kaare Dybvad Bek fortælle, at regeringen og Dansk Folkeparti, Enhedslisten, SF og Alternativet havde indgået en aftale, der skulle sætte en stopper for voldsomme huslejestigninger i forbindelse med store internationale kapitalfondes opkøb af udlejningsejendomme i større danske byer.

Optakten til aftalen har været flere års frustration over, at udenlandske kapitalfonde – som for eksempel Blackstone – har opkøbt billige lejligheder, renoveret dem og efterfølgende sat huslejen voldsomt op for beboerne med den begrundelse, at deres bolig er blevet renoveret.

Som direktør for en almen boligforening, der har som erklæret mål at tilbyde gode og billige boliger i hovedstadsområdet, er jeg tilfreds med, at det bliver sværere for udenlandske investorer at høste en hurtig gevinst på det københavnske boligmarked. Også selvom aftalen ikke direkte har betydning for Boligforeningen AAB og vores cirka 19.000 boliger.

Samtidig glæder jeg mig også over, at såvel Københavns Kommunes overborgmester og boligministeren ved flere lejligheder har udtrykt ønske om, at der skal opføres endnu flere almene boliger i hovedstaden. Jeg håber, deres ønske går i opfyldelse, for det er åbenlyst den rigtige vej at gå, hvis vi vil sikre, at folk med almindelige indtægter fortsat har mulighed for at bosætte sig i København. I modsætning til udenlandske kapitalfonde og andre private investorer, så drives almene boligorganisationer non-profit. Derfor er der ingen, der skal tjene på almene boliger. Og derfor vil din husleje aldrig blive hævet på grund af renoveringer, som du ikke selv har haft indflydelse på ved de årlige afdelingsmøder i din afdeling.

Fakta om non-profit boliger

Begrebet non-profit dækker over, at der i almene boligorganisationer ikke er nogen, der skal tjene på huslejen. Der er kun krav om, at økonomien i den enkelte boligafdeling løber rundt, og at der bliver sparet tilstrækkeligt med midler op til at vedligeholde afdelingen i fremtiden.

Christian Høgsbro
Administrerende direktør