Der er gang i byggeriet i Boligforeningen AAB, og i løbet af det næste års tid vil 39 nye rækkehuse blive tilføjet afdeling 47 i Skovlunde. Det gode naboskab er indtænkt som en vigtig bo-kvalitet i husene, som bliver opført som klynger á 13 huse med fælles gårdrum. Husene bliver familieboliger på 3-4 værelser, som alle får udgang til enten egen have eller terrasse.

Fokus på byudvikling i Skovlunde

Ballerup Kommune har fuldt fokus på byudviklingen i Skovlunde. Og i løbet af de kommende år vil Skovlunde Bymidte markere sig som områdets største og vigtigste indkøbssted. Med S-tog station, nye moderne boliger og et spritnyt handelsstrøg med dagligvare- og detailbutikker samt sundhedshus vil der igen komme liv i Skovlunde Centeret.
Med kun fem minutters gang fra Skovlunde station og Skovlunde Centeret, glæder AAB sig til at de nye rækkehuse bidrager til udviklingen i Skovlunde.

Opskrivning

De nye beboere kan efter planen flytte ind i rækkehusene i Skovlunde i foråret 2021. Hold øje med AAB’s hjemmeside for opskrivning til de nye boliger. Boligerne kommer til at koste ca. 9800 kr. for et rækkehus på fire værelser og 7500 kr. for et rækkehus på tre værelser.

Ingen af AAB´s afdelinger var at finde på den seneste ”ghettoliste”, som regeringen offentliggjorde den 1. december 2019, og som en direkte konsekvens af den udvikling, bliver det nu lidt nemmere af få tildelt en bolig i fire af AAB´s afdelinger.

Det er i afdelingerne 32, 34 og 36 i Emdrup samt afdeling 40 på Bellahøj, at ansøgere på ventelisten ikke længere skal opfylde de skærpede fleksible kriterier, som ellers har været gældende for disse afdelinger siden sommeren 2019.

Fremover vil boligerne i de nævnte afdelinger blive udlejet efter de almindelige fleksible kriterier som blandt andet betyder, at ansøgere i job og under uddannelse får fortrinsret til boligerne.

Boligforeningen AAB er i fuld gang med at opføre 58 nye attraktive 1-plans rækkehuse langs Ishøj Boulevard og Ishøj Søvej.

De nye rækkehuse ligger kun ti minutters kørsel på cykel fra Ishøj Strand og i gåafstand til S-togstation og Ishøj Bycenter, som rummer både en Bilka og et stort udvalg af detailbutikker.

Rækkehusene opføres i forskellige størrelser fra to til fire værelser.

Rækkehusene bliver en del af AAB’s afdeling 55 i Vejleåparken. Og beboerne i de nye boliger får derfor også glæde af alle de drifts- og fællesfaciliteter, som den eksisterende boligafdeling rummer. Her finder du et lokalt butikscenter med frugt & grønt, frisør m.m., fælleslokaler, gymnastiksal, klubber og foreningsliv, store grønne fællesarealer med mere.

I dag bygges der meget få 1-plans rækkehuse i Danmark, da prisen for denne type rækkehuse er væsentlig højere end for rækkehuse i flere planer. Men et tæt samarbejde med Ishøj Kommune har gjort det muligt at give AAB’s medlemmer denne unikke bomulighed – i øvrigt med have både foran og bag boligerne.

Opskrivning

Det er muligt for beboere i AAB at skrive sig op via den interne venteliste på Boligbasen. Se oversigt over boligtyper og priser her.

Den 1. juli 2019 trådte en ny udlejningsaftale i kraft i Københavns Kommune. Aftalen betyder en række nye kriterier og krav til fremtidens boligsøgere i visse almene boligområder.

Som direkte konsekvens af den indgåede aftale om forebyggelse af parallelsamfund (den såkaldte ”ghettopakke”), har BL – Danmarks Almene Boliger og Københavns Kommune indgået en udlejningsaftale for 2019-2023. Aftalen betyder, at der fremover vil være en strammere styring af hvem, der må flytte ind i boligområder, der enten er udpeget som ”udsatte boligområder” eller er i risiko for at blive det.

For at få en bolig i afdelinger, der er på listen over udsatte boligområder eller er i risiko for at blive det, må ansøgere fremover f.eks. ikke modtage kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge. Boligsøgende, der er i beskæftigelse eller uddannelse, kommer derimod længere frem i boligkøen.

For at mindske kriminaliteten og sikre en større tryghed i udsatte boligområder kan boligorganisationer også nægte kriminelle at bosætte sig i et udsat boligområde.

Du kan læse mere om de skærpede betingelser her.

Hvem gælder de skærpede krav for?
For at komme i betragtning til en bolig i de nævnte områder, skal ansøgeren og alle medlemmer i husstanden opfylde betingelserne. Det gælder også tilflyttere fra andre AAB-afdelinger. Hvis man derimod flytter internt i en boligafdeling, gælder betingelserne ikke.

Hvilke AAB-afdelinger er omfattet?
Du kan her se de 13 afdelinger i AAB, der er omfattet af de nye regler:

• Afdeling 15, Lybækgade
• Afdeling 18, ReersøgadeAfdeling
• 21 Christiansmindevej
• Afdeling 23, Østerbrogade
• Afdeling 32, Emdrup Vænge
• Afdeling 33, Tuborgvej
• Afdeling 34, Emdrup Banke
• Afdeling 36, Emdrup Huse
• Afdeling 40, Bellahøj
• Afdeling 49, Stærevej
• Afdeling 50, Sjælør Boulevard
• Afdeling 59, Lyneborggade
• Afdeling 80, Gadelandet i Husum.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ønsker bolig i én af afdelingerne?
Hvis du er skrevet på ventelisten til en bolig i en af de nævnte afdelinger, er det vigtigt, at du går ind på boligbasen og opdaterer din profil.

De ledige boliger i afdelingen bliver tilbudt de ansøgere på ventelisten, der har længst anciennitet, og som samtidig har oplyst, at de opfylder betingelserne.

Hvis du bliver tilbudt en bolig, skal du fremlægge dokumentation for, at du og din husstand opfylder betingelserne for at få tildelt boligen.

Ventetiden til en bolig kan ofte virke lang og uoverskuelig – især for de, der står uden for det almene boligmarked. Men nye regler på området kan forkorte ventetiderne for ansøgere, der ikke i forvejen har en bolig i en almen boligorganisation.

Fra den 1. juli 2019 vil hver anden ledige bolig blive tilbudt ansøgere på den eksterne venteliste, mens den anden halvdel vil blive tilbudt beboere på den interne venteliste, dvs. de som allerede bor i AAB. Der er dog enkelte undtagelser fra de nye regler. De ændrede regler gælder nemlig kun for de boliger, som ikke er omfattet af den kommunale anvisningsret eller fleksibel udlejning.

Hvad betyder det for dig?
Står du på den interne venteliste eller den eksterne venteliste, vil de nye regler påvirke, hvornår du får tilbudt en bolig.  Din anciennitet ændrer sig ikke, men da det fremover er hver anden bolig, der går til henholdsvis den interne og den eksterne venteliste, vil det betyde, at der bliver tilbudt færre boliger til den interne venteliste og flere boliger til den eksterne venteliste. Reglerne for gebyrbetaling og sletning på den interne venteliste er uændrede.

På Boligbasen.aab.dk kan du se, om du står på interne eller eksterne venteliste.

Bliver reglerne for kommunale anvisninger ændret?
Nej. Boligforeningen AAB er stadig forpligtet til at anvise det antal boliger, som vi plejer til kommunerne.

Hvad med fleksibel udlejning?
De nye regler har ingen indflydelse på aftaler om fleksibel udlejning. Du kan læse mere om fleksibel udlejning her.

Gælder reglerne om boliggarantibevis stadig?
Ja, boligsøgende med boliggarantibevis vil fortsat have førsteret til en ledig bolig. Læs mere om boliggarantibeviset her.

Ændringen sker som følge af en aftale den tidligere regering og Dansk Folkeparti indgik i marts 2019. De nye regler skal efter hensigten give ansøgere på den eksterne venteliste bedre mulighed for at få en bolig. Hidtil har det været sådan, at ledige almene boliger først er blevet tilbudt en beboer på den interne venteliste, inden den eventuelt er blevet tilbudt en ansøger på den eksterne venteliste. Men med de nye regler vil den interne venteliste altså kun få adgang til hver anden ledige bolig.

Der er enkelte undtagelser fra de nye regler. Reglerne gælder f.eks. ikke for boliger i København, Frederiksberg, Gladsaxe og Ishøj kommuner, hvor AAB har mange lejemål. Du kan se listen over berørte kommuner her (link).

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte AAB på aab@aab.dk.

Siden den 27. juni har Danmarks boligminister heddet Kaare Dybvad Bek. Den 34-årige socialdemokrat har tidligere varetaget posten som boligordfører for sit parti, og den nye minister har i et nyligt interview betegnet sig selv som ”bolignørd”.

Den 13. august var jeg inviteret til et uformelt møde på ministerens kontor, og ud over en kop kaffe, tog jeg også en stor portion optimisme med mig, da jeg gik fra mødet på Frederiksholms Kanal.

Mit ærinde var selvsagt at tale Boligforeningen AAB´s og den almene sektors sag – og i den forbindelse pege på nogle af de udfordringer, som de almene boligorganisationer står over for. Og til min store glæde mødte jeg en minister, der har indsigt i sektoren og reelt er optaget af at skaffe flere boliger og flere almene boliger – særligt i de store byer i Danmark.

Og flere boliger er der brug for: I 2018 blev der kun bygget 172 almene boliger i hovedstadsområdet.

Flere almene boliger i København og andre store byer vil være med til at sikre, at vi fortsat har blandede byer, hvor direktørens og rengøringsassistentens børn mødes i skolegården og i den lokale idrætsforening. Og netop det er tydeligvis vigtigt for ministeren, som flere gange har givet udtryk for, at velfærdsstatens sammenhængskraft er helt og aldeles afhængig af, at folk med forskellige økonomier bor i de samme områder.

Her er non-profit, almene boliger et stærkt bud på en løsning i de store byer, hvor priserne på det private boligmarked ellers stiger og stiger. I den forbindelse kunne jeg fortælle ministeren om de erfaringer, AAB for nylig har gjort i afdeling 11, hvor vi er i gang med at etablere 44 nye tagboliger på Frederiksberg, der ellers er kendt for nogle af landets højeste boligpriser.

Vores samtale over kaffen drejede sig da i høj grad også om et fælles ønske om at få bygget mere. Her bidrog AAB desuden med en række af de udfordringer, vi ser, når det kommer til at kunne bygge mere. Det gælder f.eks. den såkaldte tillægsgrundkøbesum, kommuner kræver, når vi skal bygge mere i eksisterende AAB-afdelinger. Den gør det ekstra dyrt at bygge nyt i en tid, hvor de økonomiske gode tider i Danmark desværre også betyder, at håndværker- og grundpriserne er skudt i vejret. Jeg nævnte også visse kommuners krav om etablering af parkering eller betaling til parkeringsfonde som et andet væsentligt bump på vejen mod at få bygget flere boliger.

Jeg er klar over, at der ikke sker mirakler i løbet af en enkelt nat blot fordi navneskiltet på boligministerens dør er blevet udskiftet. Der er masser af store sten i form af lovgivningsmæssige og politiske udfordringer, der skal ryddes af vejen, før ministerens – og en masse andres – ønsker bliver til virkelighed. Men jeg er optimist på de almene boligorganisationers vegne. Vi har fået en boligminister, der – i modsætning til sin forgænger på posten – tydeligvis har øje for vigtigheden og betydningen af de almene boliger i Danmark.

Christian Høgsbro
Administrerende direktør

Lige så vigtigt dansk boligpolitik er, lige så lidt har den fyldt i dansk politik de seneste år.
Derfor hilser Boligforeningen AAB det velkommen, at flere partier og kandidater til folketingsvalget nu aktivt og positivt går ind i debatten om især de almene boliger.

Allerede i dag er det i storbyerne svært at få en bolig, med husleje der er til at betale.

Udviklingen på især det københavnske boligmarked risikerer at efterlade endnu flere mennesker uden muligheder for en ordentlig bolig, der er til at betale. Også derfor er der brug for flere almene boliger, og det er efter AAB’s opfattelse en politisk opgave at sikre. Selvfølgelig i samarbejde med os i de almene boligorganisationer og private aktører.

Senest har Socialdemokratiet spillet ud med et forslag, der netop skal gøre det billigere og nemmere for de almene boligorganisationer at bygge flere boliger, gøre det billigere at bo alment samt imødekomme det fortsat store behov for renovering af almene boliger. De mål og tiltag støtter Boligforeningen AAB fuldt ud, og vi håber, de bliver realiseret til gavn for bl.a. de nuværende og kommende beboere i AAB.

Der er dog fortsat sten i skoen på det boligpolitiske område. Det gælder f.eks. den såkaldte ’ghetto-pakke’ fra 2018, der på afgørende områder rammer udenfor skiven.

Konkret opfordrer AAB derfor alle partier bag aftalen til at genoverveje kriterierne for at et alment boligområde udpeges som en såkaldt ’ghetto’. Konkret handler det om kriterierne om gennemsnitsindkomst og uddannelsesniveau. Det, som bør betyde noget er, om arbejdsduelige beboere i afdelingen bidrager til vores fælles velfærd og tryghed, uanset om deres indkomst ligger under regionsgennemsnittet.

Brug din stemme!

AAB opfordrer alle beboere i AAB’s afdelinger til at stemme på partier eller kandidater, der står for en aktiv boligpolitik, hvor målet er et blandet boligmarked, hvor der i højere grad end hidtil bygges flere smukke, sunde og miljørigtige almene boliger, der er til at betale.

Vi skal bygge op – ikke rive ned. Vi skal tale op – ikke tale ned.

Den 1. april 2019 begynder Boligforeningen AAB i endnu højere grad at kommunikere digitalt med foreningens beboere. Det gør vi for at spare penge, og for at få informationerne frem til dig på en hurtigere og mere tidssvarende måde. Men det kræver, at du opdaterer dine personlige oplysninger hos os.

Allerede i slutningen af februar sendte vi et brev til dig med information om, hvordan du opdaterer dine personlige oplysninger, men har du endnu ikke fået det gjort, så kan du klare det i løbet af få minutter ved at gøre følgende:

Gå ind på https://boligbasen.aab.dk/Ansoger/Log-paa og log ind med de oplysninger, du finder i øverste højre hjørne af det brev, du har modtaget (pinkode og lejemålsnummer). Derefter skal du opdatere følgende:

• E-mail
• Mobilnummer
• CPR-nummer.

Du kan også komme til opdateringssiden ved at scanne denne QR-kode:

Der er også mulighed for at opdatere dine oplysninger ved at ringe på tlf. 7015 9494.
Benytter du telefonen, skal du også indtaste dine oplysninger fra øverste højre hjørne af det brev, du har modtaget. Opkaldet koster almindelig telefontakst.

Derfor skal dine oplysninger opdateres

Når AAB overgår til primært at kommunikere digitalt med beboerne, betyder det, at fysiske breve efter den 1. april 2019 – med kun få undtagelser – bliver erstattet af digitale forsendelser via enten mail eller e-Boks. Og det kræver naturligvis, at vi har de korrekte kontaktoplysninger.

Vi skal derfor bruge din primære mailadresse samt dit mobilnummer, så vi har mulighed for at kommunikere pr. mail og SMS, men derudover skal vi også have dit CPR-nummer registreret. Det sidste er nødvendigt, for at vi fremover kan sende breve og dokumenter til din personlige e-Boks samt overføre penge til din NemKonto, når vi overgår til denne betalingsmetode senere på året.

Som vi skrev i en tidligere udgave af Beboernyt, arbejder Boligforeningen AAB i hele organisationen på at løse de administrative og driftsmæssige opgaver så effektivt som muligt. Formålet er naturligvis at minimere udgifterne, så du som beboer i AAB oplever, at din husleje holdes i ro eller kun stiger moderat, hvilket ligger helt i tråd med AAB´s overordnede målsætning om at skabe smukke og sunde boliger, der er til at betale.

Igennem de seneste år er indsatsen for at effektivisere driften blevet intensiveret, og rundt omkring i afdelingerne giver indsatsen synlige resultater til glæde for afdelingernes og beboernes økonomi.

”De lokale afdelingsbestyrelser har arbejdet hårdt med handleplaner for effektiv drift, og vi er som organisation nået rigtig langt”, fortæller Christian Høgsbro, der er direktør i Boligforeningen AAB.

Han nævner som eksempel, at der er boligafdelinger, som har indført fælles maskinpark, så de deles om eksempelvis en traktor og dermed sparer mange hundredetusinde kroner på indkøb og service af maskinerne.

”På Østerbro har vi også set fem afdelinger, der er gået sammen om et fælles udbud af trappevask, vinduespudsning og rengøring af fællesarealer, og det har samlet set sparet afdelingerne omkring en million kroner årligt, at de på den måde har fået en ny fælles leverandør.” fortæller Christian Høgsbro.

En proces, der aldrig slutter

Der bliver altså knoklet med effektiviseringen rundt omkring i AAB´s afdelinger. Det er også nødvendigt, hvis det skal lykkes vores forening at reducere udgifterne med 64 millioner kroner inden 2020, der er AAB’s andel af det krav, hele den almene boligsektor er omfattet af.

”Vi har hele tiden fokus på at arbejde effektivt og reducere udgifterne, og jeg tror på, at vi nok skal få løst den bundne opgave, som vi er sat på frem mod 2020. Men det betyder ikke, at effektiviseringsarbejdet går i stå, når målet er nået og 2020 bliver til 2021. Vi skal hele tiden passe godt på beboernes penge, så det er en proces, der aldrig slutter. Og så sent som for få uger siden var effektiviseringer et af hovedemnerne, da cirka 100 bestyrelsesmedlemmer fra AAB´s afdelinger deltog på den årlige efterårskonference, hvor aktuelle problemstillinger bliver debatteret”, siger Christian Høgsbro.

Han tilføjer, at det ikke kun er lokalt i boligafdelingerne, der bliver arbejdet benhårdt for at reducere AAB´s udgifter. Også i administrationen bliver der søgt nye løsninger, der kan holde udgifterne nede.

”I administrationen er der blevet investeret en del i IT-løsninger, der er med til at effektivisere opgaveløsningen, og den vej vil vi fortsat gå. Derudover er vi godt i gang med at se på mulighederne for at flytte hele administrationen til en billigere adresse i København, så det er over hele linjen, at der arbejdes virkelig intenst på at holde udgifterne nede”, slutter AAB´s direktør.

Da ghettoplanen blev vedtaget med et bredt politisk flertal i maj, var AAB stærkt kritiske overfor den vedtagne 40 procents-regel, der betyder, at andelen af almene familieboliger i ghettoområder skal reduceres til 40 procent, alene fordi området har været på regeringens ghettoliste fire år i træk.

For at nå det mål skal berørte boligorganisationer nemlig enten sælge boliger, rive dem ned eller lave dem om til ældre- og ungdomsboliger og tvangsforflytte helt almindelige familier, hvis eneste forseelse er, at de har bosat sig i et ghettoområde.

AAB finder det dybt urimeligt, at en enkelt kriminel eller et par enkelte uden skoleuddannelse kan betyde, at en ellers velfungerende bebyggelse delvist skal eksproprieres, og velfungerende familiers liv ødelægges. Og hvad skal der ske med de beboere, hvis bolig bliver eksproprieret? Det mangler der fortsat klare svar på.

Aftalen skaber altså usikkerhed hos en stor gruppe af mennesker, som bor i disse områder, og det er ikke rimeligt at sætte helt almindelige mennesker i en sådan situation.

Det er også grotesk, at beboerne først skal betale for renovering og infrastruktur i boligområderne, hvorefter 60 procent skal sælges eller nedrives.

Det er derudover et enormt spild af Landsbyggefondens midler, hvis man anvender dem til at fjerne billige boliger i områder som for eksempel København, hvor der i den grad mangler boliger, der er til at betale.

Alle med bare lidt kendskab til udenlandske erfaringer ved, at den danske almene model med Landsbyggefonden virker. Der bliver set med misundelse på vores non-profitmodel fra andre lande, og vi må advare mod en rigid tolkning af 40 procents-reglen. Den er uigennemtænkt og vil få uheldige konsekvenser, men vil også vanskeligt kunne lade sig gøre i praksis, når den møder virkeligheden.

AAB arbejder sammen med de almene brancheorganisationers organisation BL – Danmarks almene boliger for at reducere de dybt uhensigtsmæssige konsekvenser ved forslaget.

Den 1. december 2018 præsenterer ministeriet en nyopgjort liste med de boligafdelinger, der falder ind under den nye definition. AAB forventer, at en enkelt eller to afdelinger i København er på listen. Hele AAB vil arbejde tæt sammen med afdelingernes bestyrelser for at sikre god information til beboerne og ikke mindst for at sikre, at dette ghetto-stempel får så få negative konsekvenser som muligt for beboerne og AAB.

Læs mere om brancheorganisationen BL’s holdninger og arbejde på området her.