Lempede indflytningsregler i fire AAB-afdelinger

Ingen af AAB´s afdelinger var at finde på den seneste ”ghettoliste”, som regeringen offentliggjorde den 1. december 2019, og som en direkte konsekvens af den udvikling, bliver det nu lidt nemmere af få tildelt en bolig i fire af AAB´s afdelinger.

Det er i afdelingerne 32, 34 og 36 i Emdrup samt afdeling 40 på Bellahøj, at ansøgere på ventelisten ikke længere skal opfylde de skærpede fleksible kriterier, som ellers har været gældende for disse afdelinger siden sommeren 2019.

Fremover vil boligerne i de nævnte afdelinger blive udlejet efter de almindelige fleksible kriterier som blandt andet betyder, at ansøgere i job og under uddannelse får fortrinsret til boligerne.