Ventetiden til en bolig kan ofte virke lang og uoverskuelig – især for de, der står uden for det almene boligmarked. Men nye regler på området kan forkorte ventetiderne for ansøgere, der ikke i forvejen har en bolig i en almen boligorganisation.

Fra den 1. juli 2019 vil hver anden ledige bolig blive tilbudt ansøgere på den eksterne venteliste, mens den anden halvdel vil blive tilbudt beboere på den interne venteliste, dvs. de som allerede bor i AAB. Der er dog enkelte undtagelser fra de nye regler. De ændrede regler gælder nemlig kun for de boliger, som ikke er omfattet af den kommunale anvisningsret eller fleksibel udlejning.

Hvad betyder det for dig?
Står du på den interne venteliste eller den eksterne venteliste, vil de nye regler påvirke, hvornår du får tilbudt en bolig.  Din anciennitet ændrer sig ikke, men da det fremover er hver anden bolig, der går til henholdsvis den interne og den eksterne venteliste, vil det betyde, at der bliver tilbudt færre boliger til den interne venteliste og flere boliger til den eksterne venteliste. Reglerne for gebyrbetaling og sletning på den interne venteliste er uændrede.

På Boligbasen.aab.dk kan du se, om du står på interne eller eksterne venteliste.

Bliver reglerne for kommunale anvisninger ændret?
Nej. Boligforeningen AAB er stadig forpligtet til at anvise det antal boliger, som vi plejer til kommunerne.

Hvad med fleksibel udlejning?
De nye regler har ingen indflydelse på aftaler om fleksibel udlejning. Du kan læse mere om fleksibel udlejning her.

Gælder reglerne om boliggarantibevis stadig?
Ja, boligsøgende med boliggarantibevis vil fortsat have førsteret til en ledig bolig. Læs mere om boliggarantibeviset her.

Ændringen sker som følge af en aftale den tidligere regering og Dansk Folkeparti indgik i marts 2019. De nye regler skal efter hensigten give ansøgere på den eksterne venteliste bedre mulighed for at få en bolig. Hidtil har det været sådan, at ledige almene boliger først er blevet tilbudt en beboer på den interne venteliste, inden den eventuelt er blevet tilbudt en ansøger på den eksterne venteliste. Men med de nye regler vil den interne venteliste altså kun få adgang til hver anden ledige bolig.

Der er enkelte undtagelser fra de nye regler. Reglerne gælder f.eks. ikke for boliger i København, Frederiksberg, Gladsaxe og Ishøj kommuner, hvor AAB har mange lejemål. Du kan se listen over berørte kommuner her (link).

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte AAB på aab@aab.dk.

Siden den 27. juni har Danmarks boligminister heddet Kaare Dybvad Bek. Den 34-årige socialdemokrat har tidligere varetaget posten som boligordfører for sit parti, og den nye minister har i et nyligt interview betegnet sig selv som ”bolignørd”.

Den 13. august var jeg inviteret til et uformelt møde på ministerens kontor, og ud over en kop kaffe, tog jeg også en stor portion optimisme med mig, da jeg gik fra mødet på Frederiksholms Kanal.

Mit ærinde var selvsagt at tale Boligforeningen AAB´s og den almene sektors sag – og i den forbindelse pege på nogle af de udfordringer, som de almene boligorganisationer står over for. Og til min store glæde mødte jeg en minister, der har indsigt i sektoren og reelt er optaget af at skaffe flere boliger og flere almene boliger – særligt i de store byer i Danmark.

Og flere boliger er der brug for: I 2018 blev der kun bygget 172 almene boliger i hovedstadsområdet.

Flere almene boliger i København og andre store byer vil være med til at sikre, at vi fortsat har blandede byer, hvor direktørens og rengøringsassistentens børn mødes i skolegården og i den lokale idrætsforening. Og netop det er tydeligvis vigtigt for ministeren, som flere gange har givet udtryk for, at velfærdsstatens sammenhængskraft er helt og aldeles afhængig af, at folk med forskellige økonomier bor i de samme områder.

Her er non-profit, almene boliger et stærkt bud på en løsning i de store byer, hvor priserne på det private boligmarked ellers stiger og stiger. I den forbindelse kunne jeg fortælle ministeren om de erfaringer, AAB for nylig har gjort i afdeling 11, hvor vi er i gang med at etablere 44 nye tagboliger på Frederiksberg, der ellers er kendt for nogle af landets højeste boligpriser.

Vores samtale over kaffen drejede sig da i høj grad også om et fælles ønske om at få bygget mere. Her bidrog AAB desuden med en række af de udfordringer, vi ser, når det kommer til at kunne bygge mere. Det gælder f.eks. den såkaldte tillægsgrundkøbesum, kommuner kræver, når vi skal bygge mere i eksisterende AAB-afdelinger. Den gør det ekstra dyrt at bygge nyt i en tid, hvor de økonomiske gode tider i Danmark desværre også betyder, at håndværker- og grundpriserne er skudt i vejret. Jeg nævnte også visse kommuners krav om etablering af parkering eller betaling til parkeringsfonde som et andet væsentligt bump på vejen mod at få bygget flere boliger.

Jeg er klar over, at der ikke sker mirakler i løbet af en enkelt nat blot fordi navneskiltet på boligministerens dør er blevet udskiftet. Der er masser af store sten i form af lovgivningsmæssige og politiske udfordringer, der skal ryddes af vejen, før ministerens – og en masse andres – ønsker bliver til virkelighed. Men jeg er optimist på de almene boligorganisationers vegne. Vi har fået en boligminister, der – i modsætning til sin forgænger på posten – tydeligvis har øje for vigtigheden og betydningen af de almene boliger i Danmark.

Christian Høgsbro
Administrerende direktør

Lige så vigtigt dansk boligpolitik er, lige så lidt har den fyldt i dansk politik de seneste år.
Derfor hilser Boligforeningen AAB det velkommen, at flere partier og kandidater til folketingsvalget nu aktivt og positivt går ind i debatten om især de almene boliger.

Allerede i dag er det i storbyerne svært at få en bolig, med husleje der er til at betale.

Udviklingen på især det københavnske boligmarked risikerer at efterlade endnu flere mennesker uden muligheder for en ordentlig bolig, der er til at betale. Også derfor er der brug for flere almene boliger, og det er efter AAB’s opfattelse en politisk opgave at sikre. Selvfølgelig i samarbejde med os i de almene boligorganisationer og private aktører.

Senest har Socialdemokratiet spillet ud med et forslag, der netop skal gøre det billigere og nemmere for de almene boligorganisationer at bygge flere boliger, gøre det billigere at bo alment samt imødekomme det fortsat store behov for renovering af almene boliger. De mål og tiltag støtter Boligforeningen AAB fuldt ud, og vi håber, de bliver realiseret til gavn for bl.a. de nuværende og kommende beboere i AAB.

Der er dog fortsat sten i skoen på det boligpolitiske område. Det gælder f.eks. den såkaldte ’ghetto-pakke’ fra 2018, der på afgørende områder rammer udenfor skiven.

Konkret opfordrer AAB derfor alle partier bag aftalen til at genoverveje kriterierne for at et alment boligområde udpeges som en såkaldt ’ghetto’. Konkret handler det om kriterierne om gennemsnitsindkomst og uddannelsesniveau. Det, som bør betyde noget er, om arbejdsduelige beboere i afdelingen bidrager til vores fælles velfærd og tryghed, uanset om deres indkomst ligger under regionsgennemsnittet.

Brug din stemme!

AAB opfordrer alle beboere i AAB’s afdelinger til at stemme på partier eller kandidater, der står for en aktiv boligpolitik, hvor målet er et blandet boligmarked, hvor der i højere grad end hidtil bygges flere smukke, sunde og miljørigtige almene boliger, der er til at betale.

Vi skal bygge op – ikke rive ned. Vi skal tale op – ikke tale ned.

”En smuk, sund og miljørigtig bolig, der er til at betale” er en del af Boligforeningen AAB´s overordnede strategi. Ikke mindst det miljørigtige er der fokus på overalt i samfundet. Det ses blandt andet ved, at det danske marked for elbiler er i kraftig vækst. Antallet af nye elektrificerede bilmodeller stiger måned for måned, og af samme grund modtager AAB et stigende antal henvendelser og spørgsmål fra beboere, der gerne vil vide, hvilke muligheder der er for få etableret lade-standere i deres afdeling.

AAB er for nylig blevet partner i et projektsamarbejde med FAB, Himmerland Boligforening, DAB, Ungdomsbo, Hvidovrebo (FA09), Rødovre Boligselskab, KAB og BL, hvor ambitionen er at udvikle en langsigtet strategi for elbiler og lade-standere i almene boligforeninger.

Projektets mål er, at de medvirkende boligorganisationer opnår solid viden om et hurtigvoksende marked, så afdelingsbestyrelser og beboere kan blive klædt bedst muligt på til at træffe fremtidige beslutninger om etablering og drift af lade-standere i deres afdelinger.

”Der er et stigende behov for handling, men vi har valgt at være tålmodige lidt endnu, før vi kommer med konkrete anbefalinger til beboere og bestyrelser på det her område. Vi synes simpelthen, der lige nu er for mange ubekendte faktorer til, at det er forsvarligt at anbefale den ene eller anden model, og det tror vi det nye projektsamarbejde vil kunne ændre på”, fortæller Ronnie Fabricius, der er energikoordinator i AAB.

Blandt de mange spørgsmål, som projektet skal arbejde med og finde svar på, nævner Ronnie Fabricius disse:

• Hvad kræves der for at etablere lade-standere, og hvilke omkostninger er der med etableringen?
• Hvem skal stå for driften – er det afdelingen eller en ekstern udbyder?
•  Hvordan skal strømforbruget afregnes?
•  Hvordan skal beboerne bruge anlægget? Tidsbestilling eller først til mølle?

”Vi har at gøre med store investeringer med en lang tidshorisont, og derfor er det vigtigt, at afdelingerne vælger de rigtige løsninger. Vi skal som forening tilbyde nogle efterspurgte og miljørigtige løsninger til vores beboere, men vi skal samtidig sikre, at der træffes hensigtsmæssige og økonomisk fornuftige beslutninger. Det mener vi bedst, vi kan gøre, når vi har indsamlet nogle flere erfaringer sammen med de øvrige projektdeltagere, og derfor vælger vi at bruge tid og ressourcer på det her projekt”, slutter Ronnie Fabricius.

Projektet forventes afsluttet i første kvartal 2022, og du kan læse mere om det på Almennet.dk.

Den 1. april 2019 begynder Boligforeningen AAB i endnu højere grad at kommunikere digitalt med foreningens beboere. Det gør vi for at spare penge, og for at få informationerne frem til dig på en hurtigere og mere tidssvarende måde. Men det kræver, at du opdaterer dine personlige oplysninger hos os.

Allerede i slutningen af februar sendte vi et brev til dig med information om, hvordan du opdaterer dine personlige oplysninger, men har du endnu ikke fået det gjort, så kan du klare det i løbet af få minutter ved at gøre følgende:

Gå ind på https://boligbasen.aab.dk/Ansoger/Log-paa og log ind med de oplysninger, du finder i øverste højre hjørne af det brev, du har modtaget (pinkode og lejemålsnummer). Derefter skal du opdatere følgende:

• E-mail
• Mobilnummer
• CPR-nummer.

Du kan også komme til opdateringssiden ved at scanne denne QR-kode:

Der er også mulighed for at opdatere dine oplysninger ved at ringe på tlf. 7015 9494.
Benytter du telefonen, skal du også indtaste dine oplysninger fra øverste højre hjørne af det brev, du har modtaget. Opkaldet koster almindelig telefontakst.

Derfor skal dine oplysninger opdateres

Når AAB overgår til primært at kommunikere digitalt med beboerne, betyder det, at fysiske breve efter den 1. april 2019 – med kun få undtagelser – bliver erstattet af digitale forsendelser via enten mail eller e-Boks. Og det kræver naturligvis, at vi har de korrekte kontaktoplysninger.

Vi skal derfor bruge din primære mailadresse samt dit mobilnummer, så vi har mulighed for at kommunikere pr. mail og SMS, men derudover skal vi også have dit CPR-nummer registreret. Det sidste er nødvendigt, for at vi fremover kan sende breve og dokumenter til din personlige e-Boks samt overføre penge til din NemKonto, når vi overgår til denne betalingsmetode senere på året.

I Boligforeningen AAB´s vision hedder det, ”at AAB er boligidéen om at leve det gode liv i en smuk, sund og miljørigtig bolig, der er til at betale”. Det indebærer selvsagt også, at beboerne gerne skal føle sig godt hjemme i deres bolig og boligafdeling, og at de føler en tilknytning til foreningen AAB. Og det gør de fleste heldigvis.

Det viser en stor undersøgelse fra efteråret 2020, hvor næsten 4.000 beboere har svaret på, hvad der får dem til at føle sig hjemme, og hvor meget de føler sig hjemme i deres bolig, boligafdeling og i boligforeningen AAB.

Undersøgelsen peger på, at beboerne generelt føler sig ret godt hjemme i AAB. Noget af det vigtigste er i den forbindelse, at familie og venner kan lide at komme på besøg, og at man som beboer i en almen boligforening kan få hjælp til småreparationer i boligen. Og langt de fleste beboere i AAB oplever, at de parametre bliver opfyldt.

Figur 1

I spørgeskemaundersøgelsen blev der spurgt til, om beboerne oplevede, at de hjemlighedsmarkører (se figur 1), som de vurderede som vigtige, blev imødekommet. På den måde blev det muligt at måle, hvor meget AAB´s beboere føler sig hjemme. Her viste undersøgelsen et flot resultat, idet beboernes gennemsnitlige hjemfølelse opnåede en scorer på 7,2 på en skala fra 1 til 10.

Ældre beboere føler sig mere hjemme end yngre

Spørgsmålene viste, at der er nogle forskelle blandt AAB´s beboere. Generelt føler ældre beboere og beboere, der har boet i AAB i mange år, sig mere hjemme end yngre beboere. F.eks. oplever de ældre beboere i højere grad at have mulighed for at sætte præg på deres bolig, benytte afdelingens fællesarealer og få hjælp til småreparationer. Typen af bolig har desuden betydning for oplevelsen af at føle sig hjemme. Beboerne i tæt/lavt byggeri føler sig for eksempel mindre generede af lyde og lugte fra naboboligerne og oplever færre konflikter med deres naboer end beboere i etagebyggeri.

Lydgener er en generelt en stor udfordring i etageejendomme. Det gælder således også i AAB´s boliger, hvor mere end hver fjerde beboer oplever at blive generet af lyde og/eller lugte fra naboboligerne.

Det gode naboskab er vigtigt

For de fleste beboere i AAB har naboskabet en stor betydning. Faktisk svarer 70 procent af beboerne, at et godt forhold til naboerne er vigtigt, for at de føler sig hjemme. Det betyder ikke nødvendigvis, at naboer besøger hinanden. For mange er det gode naboskab lig med et venligt nik i opgangen, og langt de fleste naboer (76 %) hilser da også på hinanden, når de mødes i fællesarealerne.

”Her hilser vi på hinanden, og det sætter jeg pris på. Men det er også rart, at vi ikke sidder lårene af hinanden”

(beboer i interview)

Undersøgelsen ”At føle sig hjemme” har taget temperaturen på, hvad der fremmer og hæmmer at AAB´s beboere føler sig hjemme. Undersøgelsens resultater skal nu bruges til indsatser, der yderligere styrker beboernes hjemfølelse. Det kan f.eks. være tiltag, der forebygger nabokonflikter og udfordringer med lugt og lyd. Og når undersøgelsen på et tidspunkt gentages, vil resultatet forhåbentlig være endnu flottere med endnu flere beboere, der føler sig godt hjemme i AAB.

Som vi skrev i en tidligere udgave af Beboernyt, arbejder Boligforeningen AAB i hele organisationen på at løse de administrative og driftsmæssige opgaver så effektivt som muligt. Formålet er naturligvis at minimere udgifterne, så du som beboer i AAB oplever, at din husleje holdes i ro eller kun stiger moderat, hvilket ligger helt i tråd med AAB´s overordnede målsætning om at skabe smukke og sunde boliger, der er til at betale.

Igennem de seneste år er indsatsen for at effektivisere driften blevet intensiveret, og rundt omkring i afdelingerne giver indsatsen synlige resultater til glæde for afdelingernes og beboernes økonomi.

”De lokale afdelingsbestyrelser har arbejdet hårdt med handleplaner for effektiv drift, og vi er som organisation nået rigtig langt”, fortæller Christian Høgsbro, der er direktør i Boligforeningen AAB.

Han nævner som eksempel, at der er boligafdelinger, som har indført fælles maskinpark, så de deles om eksempelvis en traktor og dermed sparer mange hundredetusinde kroner på indkøb og service af maskinerne.

”På Østerbro har vi også set fem afdelinger, der er gået sammen om et fælles udbud af trappevask, vinduespudsning og rengøring af fællesarealer, og det har samlet set sparet afdelingerne omkring en million kroner årligt, at de på den måde har fået en ny fælles leverandør.” fortæller Christian Høgsbro.

En proces, der aldrig slutter

Der bliver altså knoklet med effektiviseringen rundt omkring i AAB´s afdelinger. Det er også nødvendigt, hvis det skal lykkes vores forening at reducere udgifterne med 64 millioner kroner inden 2020, der er AAB’s andel af det krav, hele den almene boligsektor er omfattet af.

”Vi har hele tiden fokus på at arbejde effektivt og reducere udgifterne, og jeg tror på, at vi nok skal få løst den bundne opgave, som vi er sat på frem mod 2020. Men det betyder ikke, at effektiviseringsarbejdet går i stå, når målet er nået og 2020 bliver til 2021. Vi skal hele tiden passe godt på beboernes penge, så det er en proces, der aldrig slutter. Og så sent som for få uger siden var effektiviseringer et af hovedemnerne, da cirka 100 bestyrelsesmedlemmer fra AAB´s afdelinger deltog på den årlige efterårskonference, hvor aktuelle problemstillinger bliver debatteret”, siger Christian Høgsbro.

Han tilføjer, at det ikke kun er lokalt i boligafdelingerne, der bliver arbejdet benhårdt for at reducere AAB´s udgifter. Også i administrationen bliver der søgt nye løsninger, der kan holde udgifterne nede.

”I administrationen er der blevet investeret en del i IT-løsninger, der er med til at effektivisere opgaveløsningen, og den vej vil vi fortsat gå. Derudover er vi godt i gang med at se på mulighederne for at flytte hele administrationen til en billigere adresse i København, så det er over hele linjen, at der arbejdes virkelig intenst på at holde udgifterne nede”, slutter AAB´s direktør.

I løbet af marts og april måned har Boligforeningen AAB budt nye beboere velkommen i to af foreningens helt nye bebyggelser.

Den 15. marts fik beboerne i knap 50 spritnye boliger udleveret nøgler til deres hjem i afdeling 117 i Ørestad Syd, hvilket blev markeret med god kaffe fra en mobil kaffevogn til de nye beboere. Siden er de resterende beboere flyttet ind i afdelingen, der i alt har 148 lejemål.

For en af familierne blev nøgleoverleveringen i afdeling 47 ekstra festlig, da deres familie – som også bor i AAB – havde været forbi og pyntet deres nye hus med flag og balloner.

I slutningen af april var det så i Skovlunde, der var indflytningsdag og højt humør i afdeling 47. 39 nybyggede flotte rækkehuse stod klar til deres nye familier.

Her kan du læse mere om AAB´s nyeste afdelinger.

Da ghettoplanen blev vedtaget med et bredt politisk flertal i maj, var AAB stærkt kritiske overfor den vedtagne 40 procents-regel, der betyder, at andelen af almene familieboliger i ghettoområder skal reduceres til 40 procent, alene fordi området har været på regeringens ghettoliste fire år i træk.

For at nå det mål skal berørte boligorganisationer nemlig enten sælge boliger, rive dem ned eller lave dem om til ældre- og ungdomsboliger og tvangsforflytte helt almindelige familier, hvis eneste forseelse er, at de har bosat sig i et ghettoområde.

AAB finder det dybt urimeligt, at en enkelt kriminel eller et par enkelte uden skoleuddannelse kan betyde, at en ellers velfungerende bebyggelse delvist skal eksproprieres, og velfungerende familiers liv ødelægges. Og hvad skal der ske med de beboere, hvis bolig bliver eksproprieret? Det mangler der fortsat klare svar på.

Aftalen skaber altså usikkerhed hos en stor gruppe af mennesker, som bor i disse områder, og det er ikke rimeligt at sætte helt almindelige mennesker i en sådan situation.

Det er også grotesk, at beboerne først skal betale for renovering og infrastruktur i boligområderne, hvorefter 60 procent skal sælges eller nedrives.

Det er derudover et enormt spild af Landsbyggefondens midler, hvis man anvender dem til at fjerne billige boliger i områder som for eksempel København, hvor der i den grad mangler boliger, der er til at betale.

Alle med bare lidt kendskab til udenlandske erfaringer ved, at den danske almene model med Landsbyggefonden virker. Der bliver set med misundelse på vores non-profitmodel fra andre lande, og vi må advare mod en rigid tolkning af 40 procents-reglen. Den er uigennemtænkt og vil få uheldige konsekvenser, men vil også vanskeligt kunne lade sig gøre i praksis, når den møder virkeligheden.

AAB arbejder sammen med de almene brancheorganisationers organisation BL – Danmarks almene boliger for at reducere de dybt uhensigtsmæssige konsekvenser ved forslaget.

Den 1. december 2018 præsenterer ministeriet en nyopgjort liste med de boligafdelinger, der falder ind under den nye definition. AAB forventer, at en enkelt eller to afdelinger i København er på listen. Hele AAB vil arbejde tæt sammen med afdelingernes bestyrelser for at sikre god information til beboerne og ikke mindst for at sikre, at dette ghetto-stempel får så få negative konsekvenser som muligt for beboerne og AAB.

Læs mere om brancheorganisationen BL’s holdninger og arbejde på området her.

I Danmark har vi mere end 17 millioner kvadratmeter kælder under etagebyggeri med boliger.

Mange beboere er utrygge, når de skal i kælderen, og det vil Boligforeningen AAB, fsb – mere end en bolig, AlmenNet og JA studio gerne lave om på. Alle skal nemlig kunne føle sig trygge i HELE deres hjem.

Som det første har vi derfor i fællesskab udarbejdet rapporten “Tryghed i kældre”, som fokuserer på nye måder at skabe trygge kældre på.

I rapporten er der blandt andet interviews med ejendomsfunktionær Jack Olsen fra AAB´s afdeling 80 samt Maria Torré Borch, der er afdelingsformand i AAB´s afdeling 38.

Sidstnævnte er også blevet interviewet til Fagbladet Boligen, hvor hun blandt andet fortæller, at en øget tryghed i kælderen ikke nødvendigvis behøver at være en dyr fornøjelse for beboerne.

”Det er relativt små ting, der skal til for at gøre en stor forskel: At man altid kan kigge igennem kælderen, at der er lys og låse. Det er jo noget, der kan etableres uden, at det koster beboerne en formue. Og det er meget effektivt. Det virker. Det kan vi jo se”, siger Maria Torré Borch blandt andet i artiklen, som du kan læse her.

Er du nysgerrig på, hvordan kælderarealer kan gøres mere trygge, så læs den fulde rapport her.