I Boligforeningen AAB´s vision hedder det, ”at AAB er boligidéen om at leve det gode liv i en smuk, sund og miljørigtig bolig, der er til at betale”. Det indebærer selvsagt også, at beboerne gerne skal føle sig godt hjemme i deres bolig og boligafdeling, og at de føler en tilknytning til foreningen AAB. Og det gør de fleste heldigvis.
Det viser en stor undersøgelse fra efteråret 2020, hvor næsten 4.000 beboere har svaret på, hvad der får dem til at føle sig hjemme, og hvor meget de føler sig hjemme i deres bolig, boligafdeling og i boligforeningen AAB.
Undersøgelsen peger på, at beboerne generelt føler sig ret godt hjemme i AAB. Noget af det vigtigste er i den forbindelse, at familie og venner kan lide at komme på besøg, og at man som beboer i en almen boligforening kan få hjælp til småreparationer i boligen. Og langt de fleste beboere i AAB oplever, at de parametre bliver opfyldt.
| Hjemlighedsmarkører |
| At kunne få hjælp til småreparationer i boligen |
| At familie og venner kan lide at komme på besøg |
| At man ikke bliver generet af lugte eller lyde fra naboboligerne |
| At man kan flytte internt i AAB |
| At man kan sætte præg på sin bolig |
| At der er gode fællesarealer |
| At man har et godt forhold til sine naboer |
| At man kan sætte præg på sin boligafdeling |
| Hjemlighedsmarkørerne viser, hvad der er vigtigt for, at beboerne føler sig hjemme i AAB. |
Figur 1
I spørgeskemaundersøgelsen blev der spurgt til, om beboerne oplevede, at de hjemlighedsmarkører (se figur 1), som de vurderede som vigtige, blev imødekommet. På den måde blev det muligt at måle, hvor meget AAB´s beboere føler sig hjemme. Her viste undersøgelsen et flot resultat, idet beboernes gennemsnitlige hjemfølelse opnåede en scorer på 7,2 på en skala fra 1 til 10.
Ældre beboere føler sig mere hjemme end yngre
Spørgsmålene viste, at der er nogle forskelle blandt AAB´s beboere. Generelt føler ældre beboere og beboere, der har boet i AAB i mange år, sig mere hjemme end yngre beboere. F.eks. oplever de ældre beboere i højere grad at have mulighed for at sætte præg på deres bolig, benytte afdelingens fællesarealer og få hjælp til småreparationer. Typen af bolig har desuden betydning for oplevelsen af at føle sig hjemme. Beboerne i tæt/lavt byggeri føler sig for eksempel mindre generede af lyde og lugte fra naboboligerne og oplever færre konflikter med deres naboer end beboere i etagebyggeri.
Lydgener er en generelt en stor udfordring i etageejendomme. Det gælder således også i AAB´s boliger, hvor mere end hver fjerde beboer oplever at blive generet af lyde og/eller lugte fra naboboligerne.
Det gode naboskab er vigtigt
For de fleste beboere i AAB har naboskabet en stor betydning. Faktisk svarer 70 procent af beboerne, at et godt forhold til naboerne er vigtigt, for at de føler sig hjemme. Det betyder ikke nødvendigvis, at naboer besøger hinanden. For mange er det gode naboskab lig med et venligt nik i opgangen, og langt de fleste naboer (76 %) hilser da også på hinanden, når de mødes i fællesarealerne.
”Her hilser vi på hinanden, og det sætter jeg pris på. Men det er også rart, at vi ikke sidder lårene af hinanden”
(beboer i interview)
Undersøgelsen ”At føle sig hjemme” har taget temperaturen på, hvad der fremmer og hæmmer at AAB´s beboere føler sig hjemme. Undersøgelsens resultater skal nu bruges til indsatser, der yderligere styrker beboernes hjemfølelse. Det kan f.eks. være tiltag, der forebygger nabokonflikter og udfordringer med lugt og lyd. Og når undersøgelsen på et tidspunkt gentages, vil resultatet forhåbentlig være endnu flottere med endnu flere beboere, der føler sig godt hjemme i AAB.