Kære beboere i afdeling 80.
Her samler vi materiale om helhedsplanen, så du kan finde svar på de fleste spørgsmål. Finder du ikke, det du ønsker – så kontakt os endelig (se vores kontaktinfo nederst på siden).
Målet med helhedsplanen i afdeling 80 er at få lavet de byggeskader, der belaster afdelingen og samtidigt få skabt gode trygge og attraktive udearelaer, der indbyder til mere liv, leg og ophold for alle beboere. Helhedsplanen indeholder derfor både arbejder inde og ude.
Inde i boligerne:
- Renovering af badeværelse- fuld renovering
- Renovering af køkkener, nye køkkener
- Stigstrenge- varmt og koldt vand udskiftes
- Faldstammer Udskiftes
Udenfor boligerne:
- Tage renoveres som i naboafdelingen.
- Delvist renovering facader og fuld renovering af alle sålbænke
- Altaner - der lægges nye bundplader, som i naboafdelingen
- Udskiftning af alle vinduer og facadedøre
- Indgangspartier ombygges så de er mere trygge
- De grønne områder – tryghed
- Renovationsordning omlægges til nedgravet løsning
- Fælleshus – Omfang af dette afhænger af omfanget på forsikringssagen efter branden.
Arbejdet i afdelingen er gået i gang i marts 2026.
Håndværkerne fra vores entreprenør, Hovedstaden, er begyndt i fælleshuset og vil herefter bevæge sig igennem afdelingen. Hele byggesagen strækker sig over 2 år. Altså frem til forsommeren 2028.
Alle beboere bliver varslet mindst 3 måneder før, der skal arbejdes inde i boligen.
Du kan læse mere i informationsfolderen fra Hovedstaden
Her kan du se, hvordan arbejdet bevæger sig igennem afdelingen:
Sideløbende med den fysiske helhedsplan, er afdelingen også er del af den boligsociale helhedsplan Fælles om Husum-Tingbjerg.
Den boligsociale helhedsplan for beboere i Husum og Tingbjerg. Målet med den fysiske helhedsplan er at styrke fællesskabet, støtte børn og unge i uddannelse og fritid, hjælpe voksne ind på arbejdsmarkedet og skabe trygge og aktive boligområder.
FÆLLES OM dækker 5.066 boliger med ca. 10.700 beboere og er et samarbejde mellem boligforeningerne AAB, SAB og fsb. Den boligsociale helhedsplan er synlig og til stede i boligområderne med aktiviteter og rådgivning. Som beboer i afdeling 80 kan du derfor få gratis hjælp til for eksempel at søge uddannelse eller job/fritidsjob.
Du kan læse meget mere om, hvad du som beboer kan få hjælp til. > se hjemmesiden her
I forbindelse med renoveringsarbejdet kan der ske skader.
Boligforeningen AAB opfordrer derfor altid til, at du selv har en indboforsikring. Særligt, når der er en byggesag i din boligafdeling.
Det kan være en stor hjælp, at have sit eget forsikringsselskab, hvis der sker skader på ens indbo. Også selv om ansvaret ligger hos entreprenøren.
Hovedstaden vil selv tage sagen videre til sit (eller underentreprenørens) eget forsikringsselskab. Og herfra kan entreprenørens og dit forsikringsselskab behandle skaden
Hvis du har brug for hjælp til at oprette en indboforsikring, er du velkommen til at kontakte beboerkoordinater Camilla Andersen fra AAB på mailadressen can@aab.dk eller mobil 20282940.
Mens der arbejdes i din lejlighed, får du adgang en privat køkken- og badepavillon.
Pavillonerne indeholder et køkken-alrum med spisebord og briks samt et badeværelse. Pavillonerne opstilles langs hegnet til børnehaven.
De er udstyret med opvaskemaskine og vaske/tørremaskine, ovn, komfur og basalt service. Der er internetadgang.
Du får adgang til din pavillon et par dage inden håndværkerne går i gang i din lejlighed.
Yderligere information:
Savner du information om renoveringen, er du altid velkommen til at kontakte AAB’s projektleder eller beboerkoordinatorer
Camilla Andersen, Beboerkoordinator (AAB).
Mail: can@aab.dk
Mobil: 20 28 29 40
Katharina Dalgaard Kristensen, Beboerkoordinator (Hovedstadens).
Mail: gadelandet@hovedstadens.dk
Byggeskur-mobil: 42 14 39 14
Christian Rosenqvist, Projektleder for AAB.
Mail: cro@aab.dk
