Når ferien er slut, og kufferten pakkes ud, er der én uønsket souvenir, du absolut ikke vil have med hjem – væggelus! Disse små, ubudne gæster har en tendens til at gemme sig i din bagage og snige sig ind i dit hjem, og de er en plage, du helst vil undgå. Desværre får flere og flere danskere problemer med væggelus efter rejser til udlandet, og derfor har Bolius.dk sat fokus på problemet. I artiklen får du gode råd og metoder til at holde de små kryb væk fra din bolig. Få tips om, hvordan du håndterer din bagage og vasketøj, til hvordan du udrydder væggelus i boligen.
Og for at gøre det hele lidt sjovere har Bolius.dk også lavet en quiz ”Kend dine kryb”, hvor du kan teste din viden om de forskellige skabninger, du deler hus og have med.