Da AAB byggede Axelborg

De første år levede Boligforeningen AAB’s administration en lidt omflakkende tilværelse i forskellige lejligheder i takt med, at antallet af ansatte og dermed pladsbehovet steg.
For at løse problemet, besluttede AAB at opføre et kontor- og forretningsfællesskab i fællesskab med Andelsbanken.

I sommeren 1920 kunne AAB endelig se en ende på den uholdbare situation med en administration delt ud på flere adresser i København og på Frederiksberg. Det skete, da foreningen flyttede ind i det nybyggede Axelborg ved Københavns Hovedbanegård. Den markante bygning i Københavns centrum var herefter omdrejningspunkt for administrationen indtil 1960’erne, hvor man igen kom i pladsnød og i 1969 flyttede til Havnegade 29-31. Det er i dag årsagen til, at et af mødelokalerne i administrationen på Islands Brygge hedder.. Ja, du gættede rigtigt; Axelborg.

Axelborg ved Københavns Hovedbanegård.
Sekretariatet i Axelborg ca. 1922.
Skovtur for ansatte i 1936.