I Boligforeningen AAB har vi bygget nye boliger i mere end 100 år, så vi kan tilbyde vores medlemmer sunde og miljørigtige boliger, der er til at betale
– og det bliver vi ved med.
På trods af, at priserne på nybyggeri i mange år har været så høje, at det har været udfordrende at bygge alment i København og omegn, har AAB flere hundrede nye boliger i støbeskeen og kan igen invitere til første spadestik og rejsegilder. Vi bygger, som vi altid har haft tradition for, en bred vifte af boliger – familieboliger – både lejligheder og rækkehuse -, ungdomsboliger, flygtningeboliger og ældreboliger. Dertil kommer daginstitutioner og erhverv, som for eksempel supermarkeder, i forbindelse med vores nye afdelinger.
Her bygger vi
I København bygger vi bl.a. seks ungdomsboliger og 53 familieboliger i en helt ny afdeling på Grønttorvet. I Ørestad Syd bygger vi 148 familieboliger og en daginstitution som en del af en samlet boligkarré med private og almene boliger.
På Frederiksberg bygger vi en ny afdeling på Ågade med 14 boliger – heraf fem flygtningeboliger. I forbindelse med afdeling 11 Dalgas Boulevard bliver der bygget 44 nye tagboliger.
I Ballerup/Skovlunde bygger vi lige knap 100 nye rækkehuse i forbindelse med vores eksisterende afdelinger 47, 45 og 106.
I Ishøj har der været første spadestik til 58 nye rækkehuse i forbindelse med afdeling 55, Vejleåparken.
Herudover har AAB projekter i Carlsberg Byen, på Østre Gasværksgrunden, Amagerbanen, Strandlodsvej og på Femøren.
Vi glæder os til at komme i gang. Hold øje med vores hjemmeside AAB.dk for opskrivning til de nye boliger. Husk, at du skal betale ventelistegebyr for at komme i betragtning til en bolig.