Du behøver ikke en have for at dyrke dine egne grøntsager eller krydderurter. Dine køkkenhavedrømme kan sagtens udleves på minimal plads. Vi har derfor samlet fem gode tips til, hvordan du laver din egen køkkenhave i vindueskarmen.

Forårets milde temperaturer og mange solskinsdage er perfekte forhold til at dyrke grøntsager og krydderurter og mangel på plads er ikke en hindring for, at du kan gøre det med succes. Der er et væld af måder at gøre det på, så vi har samlet de fem bedste tips til, hvordan du får skabt den perfekte køkkenhave i vindueskarmen.

1. Udnyt pladsen
   Det er nemt og praktisk at dyrke krydderurter og grøntsager i vindueskarmen derhjemme, men du har et relativt lille manøvrerum. Forsøg derfor at udnytte pladsen optimalt. Med en plantevæg kan du f.eks. udnytte plads i højden, og på en reol eller et trappesystem kan du let skabe gode vækstbetingelser for dine krydderurter i potter og krukker.
2.  Husk lys til planterne
   For at give urterne og grønsagerne de mest optimale vækstforhold er det klart bedst, hvis du kan placere dem i en vestvendt vindueskarm, da det giver planterne det bedste lys. Hold i øvrigt øje med, hvor meget sollys der er i vinduet, og vær klar til at flytte rundt på planterne, når årstiderne skifter.
3. Bland dine afgrøder
   I både krukker og potter kan du overveje at blande forskellige planter. Mange grøntsager og krydderurter trives bedst sammen med andre arter. Du kan med fordel blande jordbærplanter, ærter og tomater med f.eks. persille. En række krydderurter, blandt andet citrontimian og rosmarin, virker i øvrigt frastødende på insekter og kan derfor placeres blandt andre spiselige grøntsager.
4. Pasning af din mini-køkkenhave
   Det er dejligt at kunne høste direkte af køkkenhaven i vinduet, og hvis du gerne vil kunne gøre det løbende gennem længere tid, er det en god idé at så nye frø med et par ugers mellemrum. Husk at der skal vandes jævnligt, og planter, der står i vindueskarmen i mere end en måned, har godt af regelmæssigt at få tilført lidt flydende næring.
5. Bonus tip: Hul i bunden af potten
   Når du dyrker krydderurter i vindueskarmen, er det vigtigt, at der er hul i bunden af potten – og den står i en underskål – så der aldrig står vand omkring rødderne

At der er penge at spare ved at sænke vandforbruget, er ingen nyhed, men hvordan sparer du nemmest på dit årlige vandforbrug. Det får du her nogle få, men effektive tips til.

1. Stop løbende toiletter
   Et toilet, hvor vandet siver ganske lidt, er en dyr affære. På et år kan det koste op mod 100 m3 vand, hvilket svarer til ca. 4000 kr. Find ud af, om toilettet løber ganske let ved at lægge et stykke toiletpapir bagerst i kummen. Hvis papiret bliver våde efter kort tid, er det tegn på, at toilettet er utæt og løber, og du bør derfor kontakte afdelingens vicevært, så det kan blive repareret.
2. Undgå dryppende vandhaner
   Hvis en vandhane drypper døgnet rundt, koster det omkring 1.200 kr. om året i ekstra vandforbrug, og dermed en ekstra huslejeudgift. Så har du en hane, der drypper, skal du nok engang tage fat i viceværten, så problemet kan blive løst.
3. Hav kold vand i køleskabet
   Hvis du drikker koldt vand fra hanen, går der hver gang adskillige liter direkte i afløbet, inden vandet er koldt nok til at drikke. Det kan du undgå ved at stille flasker eller en kande med vand i køleskabet.
4. Vask op i en balje
   Vasker du op under rindende vand, så løber der i gennemsnit 60 liter vand i kloakken. Bruger du i stedet en balje til opvasken, så er der sparet omkring 50 liter vand – per opvask. På et år bliver det til mange liter – og kroner.
5. Tag kortere bade
   En bruser sender mellem otte og 12 liter vand i kloakken per minut. Skærer du to minutter af dit brusebad, vil du derfor kunne spare omkring 8.000 liter vand om året. Slukker du derudover for vandet, mens du sæber kroppen ind og vasker håret, er besparelsen naturligvis endnu større.

I Danmark er corona-virus desværre stadig højaktuel og bør bekæmpes på alle måder. Inden for hjemmets fire vægge kan du gøre det ved at følge nogle få, men effektive tips omkring rengøring. Det drejer sig blandt andet om give den en ekstra skalle med kost og spand på nogle udvalgte steder, hvis du vil minimere risikoen for smitte.

Det er for eksempel en god ide at rengøre ekstra godt på stikkontakter, afbrydere og håndtag på døre, køleskab og skuffer med mikrofiberklud, vand og sæbe.

På Bolius.dk kan du finde flere gode råd til, hvordan du minimerer risikoen for corona-smitte i dit eget hjem.

Gå til artikel på Bolius.dk.

Når temperaturen falder om efteråret og vinteren, bliver husenes ydervægge, tage og vinduer selvfølgelig også kølet ned. Det giver desværre ofte problemer med dug og kondens på indersiden af vinduerne. På Bolius.dk kan du få gode råd til, hvordan du mindsker problemet. Det handler blandt andet om at lufte ud regelmæssigt.

Gå til artikel på Bolius.dk.

Hvis det stinker fra afløbet i køkkenet eller badet, skyldes det stort set altid bakterier fra mad- og sæberester. Når den ubehagelige stank rammer næseborene, kan det være fristende at skrue låget af diverse kemiske produkter til rensning af afløb og hælde indholdet direkte ned i rørene. Det er dog en metode, der både er hård ved miljøet og dine afløbsrør. Og i langt de fleste tilfælde kan du fjerne problemet på en langt simplere måde, der både er effektiv og skånsom for miljøet.

Læs med og få lugtfrie afløb i boligen.

Som udgangspunkt kan du rengøre dine vinduer i al salgs vejr, men du skal være hurtig med skraberen i stærkt solskin om sommeren, hvor vandet hurtigt fordamper, og i frostvejr, hvor det hurtigt fryser. Forår og efterår er derfor det helt perfekte tidspunkt at vaske vinduer.

Men det er lidt en kunst at pudse vinduer, så de bliver helt rene og uden striber. Bolius.dk har derfor samlet de bedste tips og tricks, så du kan lære at vaske vinduer som en professionel.

Vinduespudser Mickey Skaaning giver også opskriften på den gode hjemmelavet sæbe, der giver rene og flotte vinduer.

Gå til artikel på Bolius.dk

Sorte plamager af skimmelsvamp ser grimt ud og kan få din bolig til at lugte fælt af fugtig kælder. Det værste er dog, at mennesker kan blive syge af skimmelsvamp, så der er al mulig grund til at følge disse få råd, som nedsætter risikoen for at få skimmelsvamp og efterfølgende problemer med helbredet.

• Undgå at tørre tøj i boligen. Hæng det udenfor eller brug tørretumbler
• Læg låg på gryder ved madlavning og tænd altid for emhætten
• Tænd for udsugningen, når du går i bad, og brug en svaber til at fjerne vand fra gulv og vægge efter badet
• Tør kondens af vinduerne
• Luft ud og skab gennemtræk i boligen i ti minutter to-tre gange dagligt
• Hold en konstant temperatur i alle rum på 18-22 grader
• Sæt ikke møbler direkte op ad kolde ydervægge.

Følger du disse få, men effektive råd, så har du allerede minimeret risikoen for, at din bolig bliver inficeret af skimmelsvamp.

Fakta om skimmelsvamp

Skimmelsvampe indeholder forskellige stoffer, og nogle af disse er giftige. Når de frigives, og vi mennesker bliver udsat for dem, kan de gøre os syge. Er der skimmelsvamp i din bolig, kan du blive ramt af nogle af disse symptomer:

• Irritation af øjne, næse og luftveje
• Snue
• Hovedpine
• Træthed
• Svimmelhed
• Koncentrationsbesvær

Læs mere i AAB’s pjece ”Kom skimmelsvamp i forkøbet” på www.aab.dk/skimmelsvamp eller på hjemmesiden www.skimmel.dk

Du kender formentlig godt bananfluer. De små sværmende fluer, der har det med at dukke op i dit  hjem i løbet af sommeren. Eddikefluer, vinfluer eller frugtfluer kaldes de også, da de især  tiltrækkes af gæret frugt og grøntsager. Vil du undgå besøg af bananfluer, skal du derfor forsøge at fjerne de ting, som fluerne tiltrækkes af og stortrives med i din bolig.

På Bolius.dk, som AAB samarbejder med, kan du læse meget mere om bananfluer, finde en række gode råd til, hvordan du undgår en invasion af dem og ikke mindst, hvordan du slipper af med dem igen, hvis de først har meldt deres ankomst.

Gå til artikel på Bolius.dk

Boligbytte kan være en rigtig god løsning på at få en bolig, der passer bedre til dine boligbehov. Som lejer i en almen bolig har du ret til at bytte bolig med en anden lejer. Du kan både bytte din bolig med lejere i private udlejningsboliger og med lejere i andre almene boliger. Du kan altså både bytte din bolig med andre boliger i Boligforeningen AAB men også med boliger i andre almene boligforeninger og med boliger hos private udlejere. For at kunne bytte din bolig skal du have boet i boligen i tre år, og AAB skal altid godkende byttet.

Hvor kan jeg finde en byttebolig?

Hvis du overvejer at bytte din bolig, kan du med fordel gå ind på hjemmesiden www.bytbolig.dk. Her kan du selv oprette din egen private bytteside, som du kan ændre og slette efter behov. Det er også her, du finder boliger, som andre ønsker at bytte.

Hvordan gør jeg så, hvis jeg ønsker at bytte?

Når du har fundet en, du ønsker at bytte bolig med, skal du udfylde en ansøgningsblanket og sende den til AAB’s administration. Du kan finde blanket og adresse på AAB’s hjemmeside. Du skal være opmærksom på, at de normale regler for opsigelse, fraflytningssyn og istandsættelse også skal overholdes ved boligbytte.

Du kan læse mere om boligbytte på BL’s (Danmarks Almene Boliger) hjemmeside www.bytbolig.dk og i pjecen ’Boligbytte og fremleje’.

Er du træt af stakkevis af tallerkner og opvask hver dag? Og har du endelig besluttet dig for at investere i en opvaskemaskine? Så er det vigtigt, at du kender reglerne og tager disse overvejelser med dig, før du kaster dig ud i et køb og installering af nye hårde hvidevarer.

Uanset om du normalt er typen, der gør det selv, eller foretrækker at få professionel hjælp til at få installeret hårde hvidevarer, så er det vigtigt, at du kender reglerne for installationer i almene boliger. Der er nemlig nogle ting, såsom regler og krav, som du som beboer skal være opmærksom på.

Nedenfor kan du læse, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber og installerer hårde hvidevarer i din bolig.

1. Det koster penge at installere hårde hvidevarer
   Uanset om du vælger at installere en opvaskemaskine, emhætte eller fryser, skal du være opmærksom på, at du selv skal betale for køb og installering. Og det kan let koste mere, end du lige går og tror. Udover at skulle betale for de hårde hvidevarer, koster det nemlig også penge at få dem installeret. Installationer skal altid udføres håndværksmæssigt korrekt, og derfor skal du altid bruge en autoriseret installatør, når du anskaffer dig nye hårde hvidevarer.
2. Du skal selv vedligeholde installationerne
   Det er dig, der ejer maskinerne, og det er derfor også dig, der skal reparere og vedligeholde dem.
3. Ændringer i boligen skal retableres, når du flytter
   Når du flytter, skal hvidevarerne fjernes, og der kan blive stillet krav om retablering, hvis du f.eks. har fjernet et skab for at få plads til en opvaskemaskine. Hvis du ikke har reetableret ved din fraflytning, kommer du til at hæfte for omkostningerne.
4. Det koster penge, hvis uheldet er ude
   Uanset årsagen er du ansvarlig for enhver skade, som skyldes din installation af hårde hvidevarer. Ved vandskade skal du f.eks. betale for udbedring af skader i din bolig og underboens, hvis der er sket skade der. Boligforeningen AAB anbefaler derfor, at du har en indboforsikring.
5. Du kan få afslag, hvis AAB vurderer, at ejendommen ikke kan klare installationen
   AAB kan være nødt til at give dig afslag på installationen, hvis det viser sig, at ejendommens el- og afløbskapacitet ikke er tilstrækkelig til installationerne.

Du kan læse mere om installationer i AAB’s råderetskatalog. 

Husk at du som beboer kan logge ind på BeboerWeb og finde det råderetskatalog, der gælder for din afdeling.

Sådan kommer du i gang

Inden du installerer hårde hvidevarer i din bolig, skal du have en tilladelse af AAB. Du skal derfor gøre følgende:

• Du skal sende en ansøgning til dit afdelingskontor.
• Afdelingsbestyrelsen/driftskontoret vil så vurdere, om arbejdet kan lade sig gøre og herefter sende din ansøgning til administrationen, som vil behandle sagen – eventuelt i samarbejde med afdelingsbestyrelsen.
• Du vil herefter modtage en tilladelse eller afslag fra AAB.
• Installation må ikke ske, før du har modtaget en tilladelse.

Installationsretten gælder for f.eks.:

• vaskemaskine og tørretumbler
• ovn og komfur
• opvaskemaskine
• emhætte
• køleskab
• fryser.

Kontaktpersoner

Bor du i en parlamentariske afdeling, skal du kontakte administrationen v/ Kundeservice: ejendomsservice@aab.dk, telefon 33 76 04 55. 

Bor du i en administrative afdeling, skal du kontakte afdelingsbestyrelsen. Du kan se kontaktinformation samt adresser for din afdeling her.