Forhåbentlig har du aldrig stiftet bekendtskab med væggelus, og forhåbentlig kommer du aldrig til det. For ikke alene, så svier og klør det, når man bliver bidt af de små kryb, men det er også en omfattende affære at komme af med dem igen. I nogle tilfælde skal møbler skilles ad og rengøres, mens madrasser skal gasses, fryse-behandles eller helt smides ud.

Som lejer har du i øvrigt pligt til at give Boligforeningen AAB besked, hvis boligen rammes af væggelus, da plagen hurtigt kan brede sig til andre boliger i ejendommen. Der er altså al mulig grund til at forebygge væggelus, og på Bolius.dk kan du læse meget mere om væggelus, og om hvordan du undgår at få besøg af de små blodsugere.

Gå til artikel på Bolius.dk

En enkelt vatpind i toilettet kan lave ødelægge for mange tusinde kroner, hvis den sætter sig fast i en af de pumper, der fører spildevandet igennem kloaksystemet og hen til rensningsanlægget. Og regningen for den ødelagte pumpe ender i sidste ende hos forbrugerne – og dermed dig selv.

På Bolius.dk kan du læse mere om, hvad du må – og især IKKE må – smide i toilettet, hvis du vil passe på både afdelingens kloaksystem og din egen økonomi.

Gå til artikel på Bolius.dk

Juledekorationer, levende lys og juletræer er alt sammen rigtig hyggeligt, især i en kold og mørk tid. Men vi danskere er ikke altid lige forsigtige, når vi skruer op for julebelysningen og hyggen i hjemmet. Vi har derfor samlet fem gode råd til en brandsikker jul.

Julen er snart over os, og for rigtige mange betyder det, at de støvede kasser med julepynt skal findes frem fra loftet eller kælderrummet. Julen er dog ikke kun højtid for kravlenisser, adventskranse og juletræer, men også for ild i gardiner og juledekorationer. Tal fra Beredskabsstyrelsen viser, at brandvæsnet oftere må rykke ud i december måned end i de øvrige af årets 11 måneder.

I gennemsnit rykkede brandvæsenet ud til 459 brande i private hjem i december måned i årene 2013-2017. Det er omkring 35 procent flere brande i private hjem end i en gennemsnitsmåned set over den samme årrække.

Derfor er der god grund til at holde et vågent øje med juledekorationen, så dit hjem ikke bliver endnu et nummer i statistikken. Men det behøver slet ikke gå så galt – ved at følge fem brandgode råd kan du undgå, at julen går op i flammer.

Sådan undgår du en brand i julen

1. Sørg for at have røgalarmer – og tjek, at de virker
   Sørg for at du har røgalarmer i dit hjem og test med jævne mellemrum, at de virker. Det er også en god idé at tjekke, at de tydeligt kan høres i alle rum – også med lukkede døre.
2. Gå aldrig fra et rum, hvor der er levende lys tændt
   Du må aldrig forlade levende lys, der er tændt. Heller ikke selvom de er selvslukkende eller står i en sikker lysestage. Og undgå at lade lysene i en juledekoration brænde for langt ned, så flammen får fat i gran eller pynt.
3. Stil altid en spand vand i nærheden af juletræet
   Skal du have levende lys på træet, så skal du have noget ved hånden til at slukke det med, mens det står tændt. Stil derfor en spand vand parat ved siden af juletræet, når du tænder det. Det er vigtigste er, at du er parat til at slukke branden, hvis der skulle gå ild i dit juletræ.
4. Bliv i køkkenet, når du laver julemad på komfuret.
   Hold altid øje med maden, mens du tilbereder den, og sørg også for at holde øje med pander og gryder, der skal stå og simre i længere tid.
5. Stil aldrig brandbare ting fra dig på komfuret
   Lad være med at bruge komfuret som ekstra arbejdsplads. Man kommer let til at tænde for komfuret, hvorefter der kan gå ild i de ting, som ligger på komfuret.

Gratis Bo Brandsikkert-kursus

Vil du klædes bedre på til at kunne forebygge og forhindre at brande opstår eller udvikler sig. Så har du, dine naboer eller din afdelingsbestyrelse mulighed for at få et gratis Bo Brandsikkert-kursus hos BorgerBeredskabet. Du kan læse mere om Bo Brandsikkert-kurset her.

Et beskidt og ineffektivt filter i emhætten går ud over sugeevnen og forringer indeklimaet i din bolig. Er filteret meget fedtet, kan det desuden øge brandfaren i dit køkken, så der er flere gode grunde til at rense filteret med jævne mellemrum.

En emhætte med et rent filter bevarer nemlig sugeevnen. Det gavner indeklimaet i din bolig og mindsker naturligvis madlugten betragteligt.

På Bolius.dk kan du få gode råd til, hvordan du renser filteret på din emhætte, uanset om det er udstyret med fedtfilter og udtræk eller er en model, der recirkulerer luften gennem et kulfilter.

Gå til artikel på Bolius.dk.

Du tænker måske ikke over det, men rigtig mange af de produkter, som du bruger til hverdag, indeholder plastik. Det er i vores tøj, vores møbler, vores kosmetik – ja selv vores frugter og grøntsager er pakket ind plastfolie. Og selvom plastik er et fantastisk materiale, der løser mange af dagligdagens udfordringer, så har det også en bagside. Plast er nemlig lavet af olie, og når det brændes af som affald, bidrager det til klimaforandringerne.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening smider en dansk husstand cirka 1 kg plast ud om ugen. Det bliver til ca. 50 kg plastik årligt. Vi skal derfor blive bedre til at reducere vores forbrug af plast alle de steder, det giver mening og blive bedre til at styre helt uden om det syntetiske materiale, hvor det er muligt.

Vi har derfor samlet fem tips til, hvordan du kan reducere eller genbruge plastik i din hverdag.

	1. SORTÉR DIT PLASTIKAFFALD Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan affaldssorteringsreglerne er. Men har du mulighed for det, så sortér dit plastikaffald fra, så det kan sendes til genanvendelse. For når du sorterer dit plastik – eller affald i det hele taget – er du med til at sikre, at de anvendte materialer bliver genbrugt – i stedet for, at det hele blot bliver nedbrudt og brændt.
	2. TAG DIN EGEN POSE MED UD AT HANDLE ELLER GENBRUG PLASTIKPOSEN Du bruger en ny plastikpose ca. hver fjerde dag året rundt. Det svarer til ca. 85 poser pr. dansker pr. år. Og derudover koster en plasticpose i de fleste supermarkeder omkring tre kroner. Du kan derfor med fordel spare penge og mindske dit plastikforbrug ved at have et stofnet i tasken, når du skal ned og handle ind eller ved at genbruge de plastikposer, du allerede har købt. Når plastikposen så er slidt op, kan du bruge den som affaldspose.
	3. OPBEVAR DINE MADRESTER I BØTTER OG GLAS Hvis du i forvejen har hårde plastbøtter stående derhjemme, kan du med fordel bruge dem til madpakken. Det er bare vigtigt, at bøtterne er beregnet til at opbevare mad i, da de ellers kan frigive uønsket kemi. Kig derfor efter ’Glas og gaffel’ symbolet på dine bøtter. Hvis resterne fra gårsdagens aftensmad skal opbevares i køleskabet, kan du nøjes med at putte dem i en skål eller en dyb tallerken. Gamle syltetøjsglas eller andre typer af glas, der tidligere har været mad i, kan også være gode at opbevare madrester i.
	4. SKIFT PLASTIKFLASKEN UD MED EN DRIKKEDUNK Skal du have vand med til din træning eller på vej til arbejdet, så overvej dit valg af drikkedunk. I stedet for at bruge en almindelig vandflaske, som ofte ryger ud i skraldespanden på vej hjem, så brug heller en drikkedunk af glas eller plastik, som du kan vaske og bruge mange gange.
	5. VÆLG DINE KARKLUDE MED OMHU De billige engangsklude, som dem du kender med de blå, lyserøde og gule farver, indeholder mikroplast. Du bør derfor bruge en bomuldsklud eller karklud uden mikroplast i stedet for, så du ikke skyller mikroplast ud i havet, når du vasker din karklud.

Du kan læse mere, om hvordan du bliver bedre til at genbruge eller reducere plastik på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside.

Det kan være en udfordring at få plads til alt det, man gerne vil, når man kun har en toværelses eller treværelses lejlighed at boltre sig på. Små lejligheder kan nemlig hurtigt give nogle kreative udfordringer, når de få kvadratmeter både skal rumme soverum, køkken, badeværelse, spiseplads og opholdsrum. Det er derfor en kunst at indrette sig på lidt plads, og det kræver i høj grad, at man er omhyggelig med de ting, man vælger at indrette sig med. Heldigvis er det ikke så svært. Det handler blot om at tænke funktionelt og praktisk, både når det kommer til indretning og møbler.

På Bolius.dk kan du få tips til, hvordan du indretter dig på kvadratmeter.

Vidste du, at selv i regnvejr er det afgørende at lufte ud? Det kan virke modstridende, men det er nøglen til at opnå det bedste indeklima. Det viser sig nemlig, at selv i fugtigt vejr udenfor er indeklimaet ofte tørrere, og luftskiftet forbedres ved at åbne vinduerne. Og vidste du, at det er bedre for indeklimaet at lukke døren til teenagerens værelse, når du går i gang med madlavningen?

Og hvis du tror, at et ventilationsanlæg alene er svaret, så tænk igen!

Dyk ned i syv sjove dilemmaer på Bolius.dk og bliv klogere på, hvordan du får et bedre indeklima i din bolig.

Gå til artikel

I december 2022 blev der i Danmark for første gang solgt flere elbiler end benzinbiler, og den store interesse for elbiler ser ud til at fortsætte, i takt med at der kommer flere modeller og flere ladestandere på markedet. Men ikke alle har lige let ved at hoppe på den elektrificerede bølge. For hvad gør man, når man bor i en almen boligafdeling med fællesparkering, hvor man ikke bare lige kan sætte en ladestander op?

For husejere med egen garage eller carport, er det relativt nemt at få installeret en ladestander. Men for beboere i boliger med fællesparkering er det mere komplekst at få opsat ladestandere. Det kræver ikke kun grundig research og en velforberedt plan, men også enighed blandt beboerne. Højst sandsynligt, er det  ikke alle, der synes det er en god idé. For er der overhovedet økonomi til det i afdelingen? Hvor skal ladestanderne placeres, og hvem skal være ansvarlig for driften? Og hvad med alle dem, som ikke har planer om at købe en elbil?

Der er mange ting, som skal afklares, og det kan virke uoverskueligt, da mulighederne er mange, og alle skal være enige. Derfor kan det være svært at se vejen til målet om at få etableret ladestandere i en almen boligafdeling. Heldigvis er der hjælp at hente.

AlmenNet har lavet en guide med ni gode råd, der klæder bestyrelse, beboere og afdelingen godt på til at kunne starte et projekt op og vælge den løsning, der passer bedst til jeres behov.

1. Afdæk jeres behov

Før afdelingsmødet kan beslutte, at der skal etableres ladepladser, skal afdelingsbestyrelsen eller en beboergruppe undersøge, hvor stort jeres behov er – f.eks. via en spørgeskemaundersøgelse.

2. Kend jeres forhold

Afdelingsbestyrelsen eller beboergruppen skal også undersøge, hvad der skal laves i afdelingen for at få ladestandere (udgravning, installation, kabel og montering).

3. Fælles eller personlige ladestandere?

Beslut om I skal have fælles ladestandere eller personlige ladepladser. Personlige pladser anbefales kun, hvis I har egne parkeringspladser i afdelingen.

4. Beslut, om I skal have ladestandere eller ladeboks

En ladeplads kan enten være en ladestander, eller en ladeboks på en væg. Hvad der er det rigtige for jer, skal undersøges af afdelingsbestyrelsen/beboergruppen.

5. Vælg placering til ladestandere

Placeringen af ladestanderne er vigtig. Vælg et sted, hvor så mange som muligt har let adgang, og sørg for, at det er tæt på strømkilden. Administrationen kan hjælpe afdelingen med at finde den rette placering og trække strøm.

6. Tænk stort fra starten

Da antallet af elbiler stiger, bør I overveje flere ladestandere fra starten. I kan f.eks. fra start af forberede kabelføring til fremtidige pladser og tænke på det, når I renoverer eksisterende parkeringspladser.

7. Fastlæg regler for brugen af ladestandere

Overvej, hvordan ladestanderne skal bruges for at undgå problemer. F.eks. kan I indføre en tidsbegrænsning på parkering efter fuld opladning.

8. Finansiering, etablering og drift

Udarbejd sammen med afdelingsbestyrelsen/beboergruppen og administrationen et forslag til afdelingsmødet. Inkluder økonomi, tidsperspektiv og alle nødvendige oplysninger. Administrationen kan også hjælpe med at undersøge, om der er aktuelle tilskudspuljer.

9. Afdelingsmødet skal godkende projektet

Endelig skal afdelingsmødet godkende forslaget om opsætningen af ladestandere og behandle eventuelle ændringer i afdelingens husorden.

Kilde: AlmenNet

Rundt omkring i de københavnske hjem bliver der affaldssorteret i stor stil, så en stadig større del af husholdningsaffaldet kan blive genanvendt.

I lang tid har mælke- og juicekartoner skullet afleveres i beholderen til restaffald, men den 1. juli 2021 fik langt størstedelen af borgerne i Københavns Kommune mulighed for at smide mad- og drikkekartoner i beholderen med plastaffald, så også disse kartoner kan blive genanvendt i stedet for at ryge til forbrænding.

Du kan læse mere om den nye ordning i Københavns Kommune via dette link.

På sigt skal alle landets kommuner øge affaldssorteringen hos private husholdningerne, men ikke alle har endnu indført de samme muligheder for at sortere mad- og drikkekartoner, så hvis du ikke er bosat i Københavns Kommune, skal du tjekke de lokale regler på din egen kommunes hjemmeside.