Onsdag den 1. februar blev vinderne af Frederiksberg Kommunes første facadepræmiering fejret ved en reception på Frederiksberg Rådhus.

Blandt prisvinderne var herrefrisør Bayram Alcevski, der er indehaver af frisørsalonen på Peter Bangs Vej 58 i AAB´s afdeling 11. Bayram Alcevski vandt prisen i kategorien ”den skæve detalje”, og han havde taget sin medarbejder Arne Jørgensen samt den tidligere indehaver, Preben Nielsen, med til prisoverrækkelse og skåltale hos borgmester Jørgen Glenthøj(C).

”Det er så dejligt at få den her pris, og jeg er meget stolt. Vi har jo bevaret den gamle facade med bogstaver fræset ind i det sorte glas, fordi vi synes godt om den gamle stil, og den pris her viser, at der heldigvis er andre end os selv, der synes godt om, at det nostalgiske får lov til at overleve i gadebilledet” sagde en glad herrefrisør efterfølgende.

Bayram Alcevski overtog frisørsalonen for tre år siden. Inden da havde den været i Preben Nielsens families eje i 94 år. Hans farfar åbnede i 1919 – samme år som afd. 11 blev opført – og efterfølgende overtog hans far og senere han selv salonen, som altså kan fejre 100 års jubilæum om to år.

Borgmester Jørgen Glenthøj holdt tale i forbindelse med prisuddelingen, og han sagde blandt andet følgende:

”Der er mange smukke facader og skilte i byen, så det har været meget svært at finde vinderne blandt  de nominerede, som byens borgere selv har peget på. Vinderne er rigtig gode eksempler på, hvordan man bidrager maksimalt til byens samlede udtryk, og de fortjener meget stor anerkendelse for deres bidrag til vores by”.

Det var første gang Frederiksberg Kommune uddelte facadepriserne, men det bliver nu en ny tradition, hvor der hvert andet år, vil blive uddelt priser.

Fra den 1. marts 2017 udvides den gule zone for betalingsparkering på Ydre Nørrebro, Ydre Østerbro og i dele af Valby. AAB har flere boligafdelinger i de berørte områder, og er du beboer her, skal du være opmærksom på, at du i fremtiden skal betale op til ni kroner i timen for at parkere i nærområdet.

Beboere eller erhvervsdrivende i de nye gule zoner har mulighed for at købe en beboerlicens, så de kan parkere billigere i nærheden af deres bolig. Afhængig af hvor miljøvenlig din bil er, så koster en licens mellem 100 kr. og 1.150 kr. per år for private, mens en erhvervslicens koster 2.950 kr. for et år.

Du kan som beboer søge om og betale for en beboerlicens online via Københavns Kommunes hjemmeside, hvor du skal logge ind med din MitID.

Hvis du i dag modtager din huslejeopkrævning med posten, kan vi fremover tilbyde dig, at sende girokortet til dig via e-mail i stedet for at modtage det med posten. Det betyder, at du vil modtage din huslejeopkrævning som en vedhæftet fil i din indbakke omkring den 20. i hver måned i stedet for med fysisk post sidst på måneden.

Du skal være opmærksom på, at du ikke kan tilmelde huslejen til Betalingsservice, så længe du modtager opkrævningen via e-mail. Såfremt du ønsker at gå fra e-mail opkrævning til Betalingsservice, skal du kontakte os, så vi kan ændre din aftale. Selve tilmeldingen til Betalingsservice foregår via din netbank eller ved kontakt til din egen bank.

For at modtage din huslejeopkrævning via e-mail fremover, bedes du udfylde og indsende vores formular, som du finder ved at følge linket nedenfor. Vær opmærksom på, at du samtidig giver os tilladelse til at sende breve til din e-mail i stedet for som fysisk post.

Modtag husleje opkrævning som e-mail.

Husk at det altid er dit ansvar som lejer at betale huslejen til tiden. Også selvom girokortet er tabt i posten eller du ikke har modtaget det i din mail. Vær derfor opmærksom på, om mailen er havnet i dit spam-filter. Du kan altid indbetale din husleje på vores konto i Danske Bank 3001 3015110325. Husk altid at oplyse dit bolignummer som reference, så vi kan placere pengene korrekt.

Når du flytter ind i en af vores boliger, skal du huske at vælge i hvilket elselskab, du vil købe din el. Du skal tilmelde dig senest 7 hverdage, før du flytter ind.

Så snart du er flyttet ind, skal du huske at skrive ned, hvad elmåleren viser, og så kontakte elselskabet. På den måde kommer du ikke til at betale for andres elforbrug.

Du kan frit vælge elselskab, når du flytter til en ny bolig. Du kan finde priser på elberegner.dk.

Hvis ikke du er tilmeldt et elselskab, senest 14 dage efter du har overtaget din bolig, vil der blive lukket for strømmen. Udgiften for lukningen vil blive opkrævet sammen med din husleje

Da transport-, bygnings- og boligministeren den 1. december offentlig gjorde den årlige liste over ghettoområder var det for første gang siden listen blev introduceret i 2010 uden afdelinger fra Boligforeningen AAB.

Listen omfatter almene boligområder med mindst 1.000 beboere, der opfylder mindst tre af følgende fem kriterier:

1. Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct. (gennemsnit for de seneste to år).

2. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.

3. Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 pct. af beboere på 18 år og derover (gennemsnit for de seneste to år).

4. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse), overstiger 50 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.

5. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

I de seneste dage har der i flere medier været fokus på nabokonflikter, og i den forbindelse er Boligforeningen AAB også blevet nævnt, da antallet af husordensager i foreningen har været stigende igennem et par år.

Der er imidlertid meget man selv kan gøre for at undgå opslidende kampe med de andre beboere i opgangen eller på vejen.

”Der er mange, der først henvender sig til naboen med et problem, når det har stået på længe, og irritationen har vokset sig kæmpestor. Men det er altid nemmere at løse stridigheder, inden de bliver trappet op, og alle bliver irriterede. Så tag fat om problemet, inden du er ved at eksplodere over det. Forsøg at finde en fælles løsning sammen med naboen, inden andre bliver involveret, da det kan optrappe konflikten yderligere, fortæller  Marianne Heick, der er afdelingsrådgiver og konfliktmægler hos Boligforeningen AAB

Hun har følgende gode råd, som er kan være med til at undgå konflikter med naboerne.

1) Smil og vis imødekommenhed over for din nabo/overbo- eller underbo

Hvis du smiler og viser imødekommenhed over for din nabo/overbo eller underbo, opnår du en god relation til din nabo/overbo eller underbo.

Det vil derfor blive meget lettere at banke på døren hos naboen, hvis støjen fra naboen generer.

2) Sæt en seddel op i opgangen

Hvis du skal holde fest eller andet, hvor det kan larme og medføre gener for andre i opgangen, er det altid en god idé at sætte en seddel op i opgangen. Så kommer støjen ikke som en ubehagelig overraskelse for naboerne, ligesom det kan tage noget af naboernes irritation, når de ved hvorfor det støjer så meget fra din bolig.

3) Tal med din nabo, når du er rolig

Tal altid med din nabo, når du er rolig og aldrig når irritationen er størst. På den måde opnår du et fredeligt naboskab, og din nabo vil ikke føle sig angrebet. Vrede og frustration kan få os til at glemme, at naboen kan have samme følelser som os selv. Men skal I finde en fælles løsning på jeres problem, så må I lytte til og forstå hinandens synspunkter.

4) Hvis konflikten er uundgåelig.

Hvis først konflikten har taget fart, så henvend dig til din afdelingsbestyrelse. De kan hjælpe dig med at tage kontakt til Boligforeningen AAB’s administration, hvor der er konfliktmæglere tilknyttet.

Da regeringen sammen med Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fredag den 18. november blev enige om en finanslov for 2017, var der særligt et punkt, som vakte  tilfredshed hos de almene boligorganisationer. Aftalen betyder nemlig, at grundskylden fastfryses i 2017, og det vel at mærke for alle ejendomme i Danmark.

Allerede i finansloven for 2016 blev grundskylden fastfrosset for ejerboliger, mens de almene boliger i den forbindelse blev forbigået. Det fik for få uger siden AAB´s formand, Bent Haupt Jensen, til at skrive et indlæg i Politiken, hvor han udtrykte alvorlig bekymring for, om regeringen med deres oprindelige udspil til en ny finanslov var ved at gentage denne grove og uforklarlige forskelsbehandling mellem boligejere og lejere.

Sådan gik det altså ikke, og det finder Bent Haupt Jensen særdeles positivt.

”Jeg er meget tilfreds med, at lejerne nu bliver behandlet på samme måde som boligejerne. Det, vi oplevede i sidste års finanslov, kan bedst betegnes som urimelig forskelsbehandling, og det bliver der rettet op på i finansloven for 2017”, siger AAB´s formand og tilføjer:

”Ifølge tal fra BL – Danmarks Almene Boliger betyder fastfrysningen, at den almene sektor som helhed undgår, at grundskylden stiger med op mod 100 millioner kroner til næste år, og det er bestemt ikke uvæsentligt, når man ved, at de almene boligorganisationer i forvejen står over for store krav om effektiviseringer på halvanden milliarder kroner for hele sektoren frem mod 2020.

Boligforeningen AAB har i samarbejde med fem andre boligselskaber udarbejdet en håndbog i fritidsjobvejledning. Bogen kan frit downloades af alle, der har behov for ny inspiration indenfor et område, der er en af hjørnestenene indenfor de fleste boligsociale indsatser.

Den nye udgivelse har titlen ”Fritidsjobvejledning – Håndbog til inspiration med fokus på jobsøgningsproces & læring”, og den er skrevet i et letforståeligt sprog og fyldt med inspirerende øvelser, der er til at tage med ud i den virkelige verden. Og det er netop formålet med bogen, forklarer Gitte Aarrejärvi, der er boligsocial konsulent i AAB og en af forfatterne bag håndbogen.

”Vi har skrevet bogen til de mange mennesker, der arbejder med området til daglig, og vores mål med at udgive den her håndbog er ganske enkelt at klæde dem bedre på i deres job som fritidsjobkonsulenter”, fortæller Gitte Aarrejärvi.

Hun har mange års erfaring med boligsocialt arbejde, og det var under en erfaringsudveksling hos Boligsocialnet, der hører hjemme under BL – Danmarks Almene Boliger, at ideen til håndbogen opstod.

Opslagsværket manglede

”Under et at vores netværksarrangementer, blev det ret tydeligt, at mange savnede et opslagsværk eller lignende at støtte sig til i deres arbejde for at skaffe fritidsjobs til unge fra udsatte boligområder. I den diskussion der fulgte, var der flere, som gav udtryk for, at man jo ikke kunne udgive en håndbog på et område, der er så komplekst”.

Gitte Aarrejärvi og fem andre boligsociale konsulenter fra AKB, 3B, SAB og VIBO var dog af en noget anden overbevisning. De mente tværtimod godt, at arbejdet med at skaffe fritidsjobs til udsatte unge til en vis grad kan beskrives, og de satte sig efterfølgende sammen for at arbejde på det, der nu er blevet til en færdig udgivelse.

”Det er selvfølgelig en tilsnigelse, og der findes ingen fast formel, som kan rumme alle de unge, vi støder på. Men der er emner, som går igen, og det er blandt andet dem vi forsøger at komme rundt om i håndbogen”, forklarer Gitte Aarrejärvi og tilføjer:

”Vi møder som boligsociale medarbejdere unge mennesker, hvis forældre har minimalt kendskab til arbejdsmarkedet. Det betyder, at de unge må søge viden om, hvordan man tilgår arbejdsmarkedet og grundlæggende viden om arbejdsmarkedskultur andet steds. Det kan være, at de unge har brug for at tillære sig bestemte udtryk, fordi de står og skal til en jobsamtale eller skal skrive en ansøgning. Udtryk som for eksempel ’at være fleksibel’ eller være en ’teamworker’ er gode at have styr på. Eller en snak om hvorfor det er vigtigt at komme til tiden. Det hjælper fritidsjobkonsulenterne med. Vi har skrevet håndbogen med udgangspunkt i vores erfaringer, og derfor  indeholder den også forskellige metoder til, hvordan man kan tage udgangspunkt i de unges ståsted med fokus på, at deres læring bliver optimeret”, siger Gitte Aarrejärvi, som håber, at bogen vil blive brugt bredt af boligselskaber over hele landet.

Hvis du har spørgsmål til håndbogen, er du velkommen til at kontakte Gitte Aarrejärvi, boligsocial konsulent i AAB, på gje@aab.dk.

Boligforeningen AAB og Red Barnet har indgået en samarbejdsaftale om oprettelse af en naturklub for børn i udsatte boligområder. I første omgang etableres klubben i afdeling 33 i Københavns Nordvest-kvarter, og formålet er at give børnene og deres familier nogle positive naturoplevelser for at styrke det enkelte barn og fællesskabet i boligområdet.

Det nye samarbejde løber i foreløbig to år og er en del af et større Red Barnet-projekt kaldet ”Ud af boligblokken – ind i naturen”. Hos AAB er det medarbejderne hos Beboerprojekt Puls, der er ansvarlige for naturklubben, som allerede har afholdt de første arrangementer.

”Frivillige fra Red Barnet har haft børnene og deres familier med på tur i Utterslev Mose og på fisketur, og fremover vil der blive afholdt et én-dagsarrangement cirka en gang om måneden”, fortæller Christina Udesen, der er projektleder og ansvarlig for Naturklubben i Boligforeningen AAB.

Naturklubbens primære målgruppe er udsatte børn i 8-12-års alderen og deres familier, og det er ikke tilfældigt, at naturen skal danne rammen om aktiviteterne.

”Der sker noget helt andet, når rammen for et fællesskab er naturen, end hvis vi f.eks. har en aktivitet i et beboerlokale. Naturen er et perfekt udgangspunkt for nogle sjove, trygge og inkluderende aktiviteter, fordi der ikke er nogen af deltagerne, der er mere på hjemmebane end andre, siger Christina Udesen

Det er Red Barnets lokalforening, der har startet Naturklubben op, og de skal sammen med afdeling 33´s beboere og bestyrelse sørge for, at køre klubben videre efter projektperiodens ophør. AAB´s boligsociale medarbejdere i området er ansvarlige for kontakten til beboerne og afdelingsbestyrelsen.

Som en del af det større projekt ”Ud af boligblokken - ind i naturen” har Red Barnet, udover naturklubben i AAB afdeling 33, etableret lignende klubber i samarbejde med boligselskaber i Roskilde og Nivå. En større evaluering skal foretages og Jyske Bank har doneret midler til dette større projekt.

”Husum for alle” er navnet på den boligsociale helhedsplan, der for nylig blev enstemmigt vedtaget af beboerne i AAB´s afdeling 38 og 80 og sidenhen også er blevet godkendt af beboerne i de to fsb-afdelinger, der også indgår i helhedsplanen.

Den boligsociale helhedsplan skal i løbet af de kommende fire år få flere unge i Husum i uddannelse og beskæftigelse og samtidig skabe større tryghed og trivsel i området. Og det har stor betydning, at beboerne så klart har sagt ja til, at planen skal gennemføres.

”Man skal huske på, at mange af de beboere, som møder op på afdelingsmøderne, har passeret de 50 år. Flere af indsatserne er derfor ikke umiddelbart målrettet dem, men alligevel bakker de op om planen og siger med deres stemme ja til at støtte nabolagets unge i at få en uddannelse eller et job. Det er udtryk for et flot engagement og en stor ansvarsfølelse blandt områdets beboere, siger Line Skovgaard, der er boligsocial konsulent i AAB.

Den boligsociale helhedsplan ”Husum for alle” starter op den 1. november 2016.