Du kender formentlig godt bananfluer. De små sværmende fluer, der har det med at dukke op i dit hjem i løbet af sommeren. Eddikefluer, vinfluer eller frugtfluer kaldes de også, da de især tiltrækkes af gæret frugt og grøntsager. Vil du undgå besøg af bananfluer, skal du derfor forsøge at fjerne de ting, som fluerne tiltrækkes af og stortrives med i din bolig.
På Bolius.dk, som AAB samarbejder med, kan du læse meget mere om bananfluer, finde en række gode råd til, hvordan du undgår en invasion af dem og ikke mindst, hvordan du slipper af med dem igen, hvis de først har meldt deres ankomst.
Boligbytte kan være en rigtig god løsning på at få en bolig, der passer bedre til dine boligbehov. Som lejer i en almen bolig har du ret til at bytte bolig med en anden lejer. Du kan både bytte din bolig med lejere i private udlejningsboliger og med lejere i andre almene boliger. Du kan altså både bytte din bolig med andre boliger i Boligforeningen AAB men også med boliger i andre almene boligforeninger og med boliger hos private udlejere. For at kunne bytte din bolig skal du have boet i boligen i tre år, og AAB skal altid godkende byttet.
Hvor kan jeg finde en byttebolig?
Hvis du overvejer at bytte din bolig, kan du med fordel gå ind på hjemmesiden www.bytbolig.dk. Her kan du selv oprette din egen private bytteside, som du kan ændre og slette efter behov. Det er også her, du finder boliger, som andre ønsker at bytte.
Hvordan gør jeg så, hvis jeg ønsker at bytte?
Når du har fundet en, du ønsker at bytte bolig med, skal du udfylde en ansøgningsblanket og sende den til AAB’s administration. Du kan finde blanket og adresse på AAB’s hjemmeside. Du skal være opmærksom på, at de normale regler for opsigelse, fraflytningssyn og istandsættelse også skal overholdes ved boligbytte.
Er du træt af stakkevis af tallerkner og opvask hver dag? Og har du endelig besluttet dig for at investere i en opvaskemaskine? Så er det vigtigt, at du kender reglerne og tager disse overvejelser med dig, før du kaster dig ud i et køb og installering af nye hårde hvidevarer.
Uanset om du normalt er typen, der gør det selv, eller foretrækker at få professionel hjælp til at få installeret hårde hvidevarer, så er det vigtigt, at du kender reglerne for installationer i almene boliger. Der er nemlig nogle ting, såsom regler og krav, som du som beboer skal være opmærksom på.
Nedenfor kan du læse, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber og installerer hårde hvidevarer i din bolig.
Det koster penge at installere hårde hvidevarer
Uanset om du vælger at installere en opvaskemaskine, emhætte eller fryser, skal du være opmærksom på, at du selv skal betale for køb og installering. Og det kan let koste mere, end du lige går og tror. Udover at skulle betale for de hårde hvidevarer, koster det nemlig også penge at få dem installeret. Installationer skal altid udføres håndværksmæssigt korrekt, og derfor skal du altid bruge en autoriseret installatør, når du anskaffer dig nye hårde hvidevarer.
Du skal selv vedligeholde installationerne
Det er dig, der ejer maskinerne, og det er derfor også dig, der skal reparere og vedligeholde dem.
Ændringer i boligen skal retableres, når du flytter
Når du flytter, skal hvidevarerne fjernes, og der kan blive stillet krav om retablering, hvis du f.eks. har fjernet et skab for at få plads til en opvaskemaskine. Hvis du ikke har reetableret ved din fraflytning, kommer du til at hæfte for omkostningerne.
Det koster penge, hvis uheldet er ude
Uanset årsagen er du ansvarlig for enhver skade, som skyldes din installation af hårde hvidevarer. Ved vandskade skal du f.eks. betale for udbedring af skader i din bolig og underboens, hvis der er sket skade der. Boligforeningen AAB anbefaler derfor, at du har en indboforsikring.
Du kan få afslag, hvis AAB vurderer, at ejendommen ikke kan klare installationen
AAB kan være nødt til at give dig afslag på installationen, hvis det viser sig, at ejendommens el- og afløbskapacitet ikke er tilstrækkelig til installationerne.
Husk at du som beboer kan logge ind på BeboerWeb og finde det råderetskatalog, der gælder for din afdeling.
Sådan kommer du i gang
Inden du installerer hårde hvidevarer i din bolig, skal du have en tilladelse af AAB. Du skal derfor gøre følgende:
Du skal sende en ansøgning til dit afdelingskontor.
Afdelingsbestyrelsen/driftskontoret vil så vurdere, om arbejdet kan lade sig gøre og herefter sende din ansøgning til administrationen, som vil behandle sagen – eventuelt i samarbejde med afdelingsbestyrelsen.
Du vil herefter modtage en tilladelse eller afslag fra AAB.
Installation må ikke ske, før du har modtaget en tilladelse.
Installationsretten gælder for f.eks.:
vaskemaskine og tørretumbler
ovn og komfur
opvaskemaskine
emhætte
køleskab
fryser.
Kontaktpersoner
Bor du i en parlamentariske afdeling, skal du kontakte administrationen v/ Kundeservice: ejendomsservice@aab.dk, telefon 33 76 04 55.
Forhåbentlig har du aldrig stiftet bekendtskab med væggelus, og forhåbentlig kommer du aldrig til det. For ikke alene, så svier og klør det, når man bliver bidt af de små kryb, men det er også en omfattende affære at komme af med dem igen. I nogle tilfælde skal møbler skilles ad og rengøres, mens madrasser skal gasses, fryse-behandles eller helt smides ud.
Som lejer har du i øvrigt pligt til at give Boligforeningen AAB besked, hvis boligen rammes af væggelus, da plagen hurtigt kan brede sig til andre boliger i ejendommen. Der er altså al mulig grund til at forebygge væggelus, og på Bolius.dk kan du læse meget mere om væggelus, og om hvordan du undgår at få besøg af de små blodsugere.
En enkelt vatpind i toilettet kan lave ødelægge for mange tusinde kroner, hvis den sætter sig fast i en af de pumper, der fører spildevandet igennem kloaksystemet og hen til rensningsanlægget. Og regningen for den ødelagte pumpe ender i sidste ende hos forbrugerne – og dermed dig selv.
På Bolius.dk kan du læse mere om, hvad du må – og især IKKE må – smide i toilettet, hvis du vil passe på både afdelingens kloaksystem og din egen økonomi.
Juledekorationer, levende lys og juletræer er alt sammen rigtig hyggeligt, især i en kold og mørk tid. Men vi danskere er ikke altid lige forsigtige, når vi skruer op for julebelysningen og hyggen i hjemmet. Vi har derfor samlet fem gode råd til en brandsikker jul.
Julen er snart over os, og for rigtige mange betyder det, at de støvede kasser med julepynt skal findes frem fra loftet eller kælderrummet. Julen er dog ikke kun højtid for kravlenisser, adventskranse og juletræer, men også for ild i gardiner og juledekorationer. Tal fra Beredskabsstyrelsen viser, at brandvæsnet oftere må rykke ud i december måned end i de øvrige af årets 11 måneder.
I gennemsnit rykkede brandvæsenet ud til 459 brande i private hjem i december måned i årene 2013-2017. Det er omkring 35 procent flere brande i private hjem end i en gennemsnitsmåned set over den samme årrække.
Derfor er der god grund til at holde et vågent øje med juledekorationen, så dit hjem ikke bliver endnu et nummer i statistikken. Men det behøver slet ikke gå så galt – ved at følge fem brandgode råd kan du undgå, at julen går op i flammer.
Sådan undgår du en brand i julen
Sørg for at have røgalarmer – og tjek, at de virker
Sørg for at du har røgalarmer i dit hjem og test med jævne mellemrum, at de virker. Det er også en god idé at tjekke, at de tydeligt kan høres i alle rum – også med lukkede døre.
Gå aldrig fra et rum, hvor der er levende lys tændt
Du må aldrig forlade levende lys, der er tændt. Heller ikke selvom de er selvslukkende eller står i en sikker lysestage. Og undgå at lade lysene i en juledekoration brænde for langt ned, så flammen får fat i gran eller pynt.
Stil altid en spand vand i nærheden af juletræet
Skal du have levende lys på træet, så skal du have noget ved hånden til at slukke det med, mens det står tændt. Stil derfor en spand vand parat ved siden af juletræet, når du tænder det. Det er vigtigste er, at du er parat til at slukke branden, hvis der skulle gå ild i dit juletræ.
Bliv i køkkenet, når du laver julemad på komfuret.
Hold altid øje med maden, mens du tilbereder den, og sørg også for at holde øje med pander og gryder, der skal stå og simre i længere tid.
Stil aldrig brandbare ting fra dig på komfuret
Lad være med at bruge komfuret som ekstra arbejdsplads. Man kommer let til at tænde for komfuret, hvorefter der kan gå ild i de ting, som ligger på komfuret.
Gratis Bo Brandsikkert-kursus
Vil du klædes bedre på til at kunne forebygge og forhindre at brande opstår eller udvikler sig. Så har du, dine naboer eller din afdelingsbestyrelse mulighed for at få et gratis Bo Brandsikkert-kursus hos BorgerBeredskabet. Du kan læse mere om Bo Brandsikkert-kurset her.
Et beskidt og ineffektivt filter i emhætten går ud over sugeevnen og forringer indeklimaet i din bolig. Er filteret meget fedtet, kan det desuden øge brandfaren i dit køkken, så der er flere gode grunde til at rense filteret med jævne mellemrum.
En emhætte med et rent filter bevarer nemlig sugeevnen. Det gavner indeklimaet i din bolig og mindsker naturligvis madlugten betragteligt.
På Bolius.dk kan du få gode råd til, hvordan du renser filteret på din emhætte, uanset om det er udstyret med fedtfilter og udtræk eller er en model, der recirkulerer luften gennem et kulfilter.
Du tænker måske ikke over det, men rigtig mange af de produkter, som du bruger til hverdag, indeholder plastik. Det er i vores tøj, vores møbler, vores kosmetik – ja selv vores frugter og grøntsager er pakket ind plastfolie. Og selvom plastik er et fantastisk materiale, der løser mange af dagligdagens udfordringer, så har det også en bagside. Plast er nemlig lavet af olie, og når det brændes af som affald, bidrager det til klimaforandringerne.
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening smider en dansk husstand cirka 1 kg plast ud om ugen. Det bliver til ca. 50 kg plastik årligt. Vi skal derfor blive bedre til at reducere vores forbrug af plast alle de steder, det giver mening og blive bedre til at styre helt uden om det syntetiske materiale, hvor det er muligt.
Vi har derfor samlet fem tips til, hvordan du kan reducere eller genbruge plastik i din hverdag.
1. SORTÉR DIT PLASTIKAFFALD
Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan affaldssorteringsreglerne er. Men har du mulighed for det, så sortér dit plastikaffald fra, så det kan sendes til genanvendelse. For når du sorterer dit plastik – eller affald i det hele taget – er du med til at sikre, at de anvendte materialer bliver genbrugt – i stedet for, at det hele blot bliver nedbrudt og brændt.
2. TAG DIN EGEN POSE MED UD AT HANDLE ELLER GENBRUG PLASTIKPOSEN
Du bruger en ny plastikpose ca. hver fjerde dag året rundt. Det svarer til ca. 85 poser pr. dansker pr. år. Og derudover koster en plasticpose i de fleste supermarkeder omkring tre kroner. Du kan derfor med fordel spare penge og mindske dit plastikforbrug ved at have et stofnet i tasken, når du skal ned og handle ind eller ved at genbruge de plastikposer, du allerede har købt. Når plastikposen så er slidt op, kan du bruge den som affaldspose.
3. OPBEVAR DINE MADRESTER I BØTTER OG GLAS
Hvis du i forvejen har hårde plastbøtter stående derhjemme, kan du med fordel bruge dem til madpakken. Det er bare vigtigt, at bøtterne er beregnet til at opbevare mad i, da de ellers kan frigive uønsket kemi. Kig derfor efter ’Glas og gaffel’ symbolet på dine bøtter. Hvis resterne fra gårsdagens aftensmad skal opbevares i køleskabet, kan du nøjes med at putte dem i en skål eller en dyb tallerken. Gamle syltetøjsglas eller andre typer af glas, der tidligere har været mad i, kan også være gode at opbevare madrester i.
4. SKIFT PLASTIKFLASKEN UD MED EN DRIKKEDUNK
Skal du have vand med til din træning eller på vej til arbejdet, så overvej dit valg af drikkedunk. I stedet for at bruge en almindelig vandflaske, som ofte ryger ud i skraldespanden på vej hjem, så brug heller en drikkedunk af glas eller plastik, som du kan vaske og bruge mange gange.
5. VÆLG DINE KARKLUDE MED OMHU
De billige engangsklude, som dem du kender med de blå, lyserøde og gule farver, indeholder mikroplast. Du bør derfor bruge en bomuldsklud eller karklud uden mikroplast i stedet for, så du ikke skyller mikroplast ud i havet, når du vasker din karklud.
Boligforeningen AAB bygger i samarbejde med Gefion Group 75 1- og 2- rums ungdomsboliger tæt på by, strand og metro ved Amager strand.
Ungdomsboligerne er en del af et større byggeri med både private og almene ungdomsboliger, hotel, daginstitution, café, fitnesscenter og dagligvarebutik. Boligerne ligger lige ved Femøren metrostation tæt på Amager strandpark. Der er også kort afstand til uddannelsesinstitutionerne på Amager og i resten af København, samt til Københavns kultur og natteliv.
Boligerne bliver en blanding af almindelige 1-rums ungdomsboliger, ungdomsboliger egnet for kørestolsbrugere og 2-værelses ungdomsboliger for par. Alle boliger har eget bad og køkken.
På alle etager er der adgang til fællesområder, og fra det ene fællesområde er der direkte udgang til en terrasse. Derudover kommer der en stor fælles tagterrasse.
Der er forventet indflytning i september 2021, og man skal skrive sig op via CIU.
4.186 beboere i Boligforeningen AAB tog sig i december måned tid til at svare på et spørgeskema om, hvordan de føler sig hjemme i deres bolig, boligafdeling og i Boligforeningen AAB.
De mange svar er nu ved at blive analyseret, og det endelige resultat forventes at være klar i løbet af foråret 2021. Allerede nu kan det dog ud fra de foreløbige analyser konstateres, at familie og venner til AAB’s beboere kan lide at komme på besøg i foreningens boliger. Og det glæder Karina Dalgas, som er boligsocial konsulent i AAB, da det også er en af de vigtigste parametre for, at beboerne føler sig hjemme i deres AAB-bolig.
Spørgeskemaet blev sendt til de 13.757 beboere, der er tilmeldt digital kommunikation i AAB. Undersøgelsen er et led i AAB´s overordnede strategi, hvor et af de konkrete mål er, at beboerne skal føle sig hjemme, og resultaterne skal bruges til at udvikle indsatser og initiativer, som kan understøtte, at AAB’s beboere føler sig hjemme i deres bolig.
Analysefirmaet Gemeinschaft er i gang med at udføre enkelte opfølgende telefoninterviews, og når alle svar er analyseret, kan du blandt andet læse om undersøgelsens resultater her i BeboerNyt.
”Med en flot svarprocent på over 30, har spørgeskemaundersøgelsen givet et rigtigt godt grundlag til det videre arbejde, og der skal lyde en stor tak til de mange deltagere for deres bidrag”, siger Karina Dalgas.
Ti heldige beboere, der svarede på undersøgelsens spørgsmål, vandt hver et gavekort på 500 kr. til COOP. Vinderne har fået besked.
Denne hjemmeside er ikke kompatibel med Internet Explore.
For at tilgå hjemmesiden på bedste vis henviser vi til andre browsere såsom Chrome, Safari og Edge.
