100 års fødselsdag i afdeling 54

Ruth Anna Elisabeth Anthon fylder 100 år – og det er noget ganske særligt. Vi er derfor nysgerrig efter at høre, hvordan det er at leve et helt århundrede. BeboerNyts udsendte har derfor sat Ruth stævne til en snak om hendes lange liv.

100-års fødselaren blev fejret i sit hjem i afdeling 54 i Ballerup med flag, blomster, smørrebrød, borgmesterbesøg og en god snak om fortiden. I dagens anledning havde Ruth iført sig den jakke, som hun havde på, da hun fyldte 50 år.

”Jeg kom til verden den 19. april 1922, men på grund af min mors sygdom blev jeg bortadopteret som barn”.

Sådan starter fortællingen om et indholdsrigt liv, der har efterladt et langt spor af interessante historier, som 100-års fødselaren fortæller levende og medrivende om, da vi besøger Ruth i hendes bolig på 3. sal.

Ruth har boet i afdeling 54 i Ballerup i 41 år og er med egne ord havnet det helt rigtige sted.

”Jeg har nydt min tid i Boligforeningen AAB og er utrolig glad for de mennesker, der bor i min opgang”, fortæller hun.

Ruth er desværre ikke særlig mobil længere, og bevæger sig derfor sjældent udenfor sin bolig. Heldigvis er naboerne i hendes opgang flinke til at hjælpe. En af naboerne hanker f.eks. op i indkøbsposerne, og hjælper med at handle ind og bringe varerne op til hende.

På trods af sine 100 år har Ruth det godt. Hun er positiv og glad, og klarer i øvrigt stort set sin hverdag selv. Der kommer kun en fra kommunen hver 14. dag og støvsuger.

Fødselsdagen gav også anledning til lidt historieundervisning, da Ruth fortalte om sit liv før og under 2. verdenskrig.

”Jeg er udlært som dekoratør i Magasin, men blev under krigen opsagt på grund af varemangel og rationering. To år senere blev jeg gift og blev hjemmegående frue i en herskabsvilla på Doseringen”, fortæller Ruth.

Som 59-årige valgte Ruth og hendes mand at flytte fra villaen til afdeling 54, fordi de ikke længere havde brug for et stort hus, da deres søn for længst var fløjet fra reden. Ruth mistede sin mand i 2015, cirka en måned før hans 100 års fødselsdag.

Flag hejst for 100-års fødselaren

For at markere dagen havde afdeling 54 hejst flaget for fødselaren, der i øvrigt fejrede sin fødselsdag med venner og familie. Ruth fik på dagen gaver og blomster og et særligt besøg af Ballerups borgmester Jesper Würtzen, der kiggede forbi for at ønske hende tillykke med de 100 år.

AAB ønsker Ruth et stort tillykke med dagen.

Ændring i loven om fremleje kan få stor betydning for beboere

Fremlejer du hele eller dele af din bolig? Så er det en god ide at læse med her. En ændring i lejeloven gør det nemlig muligt for Boligforeningen AAB at opsige beboere, der ikke overholder loven om fremleje.

AAB og andre boligorganisationer kan fra den 1. juni opsige beboere, der fremlejer, hvis de taber flere sager i huslejenævnet og nægter at rette sig efter afgørelserne. Det er resultatet af en ny lovgivning, der blev vedtaget af Folketinget den 1. marts 2022.

”Det er noget helt nyt, fordi boligorganisationerne nu får mulighed for at opsige almene lejere, der ikke overholder deres fremlejeforpligtelser,” siger Anni Pedersen, juridisk konsulent i BL-Danmarks Almene Boliger.

Lovændringen kommer, fordi der i de seneste år har været sager med fremlejere, der har snydt dem, de fremlejer til.

Hvorfor får det betydning for dig?
Indtil nu har det være sådan, at når en beboer har fået tilladelse til at fremleje – helt eller delvist, så har lejeforholdet som udgangspunkt været ude af AAB’s hænder. Forholdet mellem beboer og den, der har lejet sig ind, har været reguleret af den private lejelov.

Det nye er, at hvis den, der bor til fremleje, klager over beboeren, der fremlejer, og vinder sagen i huslejenævnet, får AAB besked om det.

Hvis beboeren, der fremlejer, mindst to gange taber en sag i huslejenævnet, kan det betyde, at beboeren får opsagt sin lejekontrakt.

”Det er lige nu lidt uklart, om boligorganisationen skal eller kan opsige deres lejer. Det fremgår ikke klart af bemærkningerne i lovforslaget” siger Anni Pedersen.

”Men med de nye regler, risikerer en lejer at miste sin lejlighed. Derfor tror jeg, at loven kan få en præventiv effekt. Særligt i de store byer, hvor flere fremlejer,” siger Anni Pedersen. 

Anni Pedersen forventer ikke, at der vil komme mange sager om beboere i almene boliger, der ikke overholder lovgivningen.

Du kan læse mere om reglerne for fremleje i AAB her.

Ti ting du IKKE skal sortere som plastik – og fem overraskende ting du skal

Det er ikke altid nemt at finde hoved og hale i, hvad der skal sorteres, og det kan især være svært at finde rundt i, hvordan du sorterer dit plastik korrekt. I hvilken container skal den brugte opvaskebørste af plast for eksempel hen?

Det korte svar er: Tjek din kommunes hjemmeside. Her finder du en guide til affaldssortering, hvor du kan se, hvor meget af dit affald, der skal i plastcontaineren.

MEN på trods af, at der stadig er forskel på, hvordan man sortere plastikaffald i Danmark, er der stadig en række ting af plast, du ikke skal smide i plastikcontaineren.

Bolius.dk kan du få en liste over ti ting, du IKKE skal sortere som plastik – og fem overraskende ting du skal.

AAB er en del af den store udflytning fra København

Op gennem 1960’erne og 1970’erne var den almene boligsektor lokomotivet i Danmarks boligudbygningsplaner. Det politiske krav var flere store familieboliger samt lys og luft til de mange familier, som boede under trange vilkår i storbyerne.

Det blev et sandt byggeboom i omegnskommunerne til Danmarks største byer. Der blev bygget efter industrialiserede principper med præfabrikerede elementer af beton, så byggerierne kunne opføres på rekordtid. AAB var med til at løfte denne store samfundsopgave. Udflytningen fra København i 1960’erne fulgte en storstilet plan nemlig “Ballerup planen” 1 og 2, hvor AAB alene byggede ca. 2.200 familieboliger. Byggeriet foregik i en rasende fart og der flyttede stort set en familie ind i nymoderne bolig hver dag i perioden fra 1964 til 1966. Afdelingerne 45, 46, 47, 48, 49, 51, 52, 53, 54, 55, som alle ligger i Københavns omegnskommuner, blev alle bygget i denne periode. I alt byggede AAB omkring 6.000 boliger i 1960’erne og 1970’erne.

Afd. 46 i 1964
Afd. 47
Afd. 46 i 1964
Afd. 46 i 1964
Afd. 45 i 1964
Afd. 46 i 1972
Afd. 46 i 1964
   
Klik på billedet for at se det i fuld størrelse.

Sådan sparer du på strømmen

Elpriserne er braget i vejret det seneste år, og det kan komme til at koste dyrt for mange danske forbrugere. For familier, der i forvejen har svært ved at få enderne til at mødes økonomisk, kan det blive ekstra hårdt. Det er derfor en god ide at tænke over dit elforbrug.

Men hvor meget kan du egentlig selv gøre for at mindske elregningen? Det har vi kigget på, og kommer derfor her med seks tips til, hvad du kan gøre for at spare på el i din bolig.

Sluk for apparater, der står på standby. Når du slukker tv’et med din fjernbetjening i stedet for kontakten, så bruger tv’et stadig strøm, fordi det står på standby. Det er der mange andre elektriske apparater, der også gør, f.eks. dit musikanlæg eller spillekonsol. Nogle beregninger visser, at op mod 15 procent af vores strømforbrug bliver brugt på standbyfunktioner. Sluk derfor for de el-apparater, som du ikke bruger, og lad være med at bruge standbyfunktionen.

Køb LED-pærer næste gang du skal udskifte dine gløde- og sparepærer. De bruger mindre energi end normale elsparepærer, men de lyser lige så godt. Du kan opleve en besparelse på helt op til 78 procent, hvis du f.eks. skifter fra en glødepære til LED. På Bolius.dk kan du beregne, hvad du kan spare ved at skifte til LED-pærer.

Tjek temperaturerne i dit køleskab og fryser. Dit køleskab og fryser er blandt de el-apparater i dit hjem, der bruger mest strøm. De skal konstant sørge for at holde en lav temperatur og slukkes aldrig. Du kan dog nemt spare på strømmen til dit køleskab og din fryser, hvis du følger et simpelt råd. Sørg for, at du har en temperatur på fem grader i køleskabet og -18 grader i fryseren. Hverken mere eller mindre. Bare en grad for lav i køleskabet eller for høj i fryseren koster nemlig på elregningen. I ældre køleskabe skal du justere på temperaturen via en termostat. Her kan du roligt indstille termostaten til 3-4. Inden du justerer på graderne, er det vigtigt, at du tjekker, at gummilisten på dit køleskab og fryser ikke er utæt eller har revner. Er gummilisten på dit køleskab f.eks. utæt, vil køleskabet have sværere ved at holde temperaturen og bruge mere energi.

Sluk lyset efter dig er stadig det allerbedste spareråd. Også når du bruger LED-pærer og spareelpærer. Det kan godt være, at det ikke er meget strøm at spare på et par dage, men over et år løber det hurtigt op. Gør det derfor til en vane at slukke for lyset i de rum, du ikke opholder dig i, så du slipper for at betale for overflødig strøm.

Vask ved lavere temperaturer og fyld opvaskemaskinen helt op. Du kan spare mange penge om året ved kun at starte opvaskemaskinen, når den er helt fyldt. Nogen udregninger viser, at du kan spare om til 50 vaske om året, hvis spare de overflødige halve vaske væk. Hvis du samtidig vasker dit tøj ved lavere temperaturer -f.eks. halverer temperaturerne fra 40 til 20 grader, kan du spare op til ca. 50 procent på elforbruget.

Drop tørretumbleren – den er dyr i strøm og er desuden ikke god ved tøjet. Når det er muligt, bør du altid hænge tøjet udenfor til tørre. Godt for tøjet, godt for miljøet og godt og økonomien.

Når fædre står sammen

Det øger tryghed og trivsel, når fædre danner netværk og engagerer sig i deres boligområde. Ved at blive gode rollemodeller og lokalkendte ansigter, kan fædrene f.eks. nemmere tage kontakt med og nå ind til unge, der opfører sig uhensigtsmæssigt, og lede dem på rette vej.

Dannelsen af et fædrenetværk

I Københavns Nordvestkvarter var et stigende antal fædre begyndt at engagere sig i to lokale fædrenetværk, da corona første gang satte en stopper for, at man fysisk kunne mødes i nye fællesskaber. Fædrenetværket er startet som en boligsocial indsats, hvor fædrene bl.a. gennemgik en række temaaftner sammen. Her blev de bl.a. klogere på ungdoms- og foreningsliv i Danmark, skole-hjem-samarbejde, og konflikthåndtering. Og de arrangerede en række aktiviteter for deres boligområde, såsom fastelavn, sommerfest og idrætsdage. Alt sammen tiltag, som corona spændte ben for.

Men i stedet for, at corona kom til at sætte en stopper for det sociale engagement, benyttede en gruppe fædre fra bl.a. AAB afdeling 33 og AAB afdeling 49 (begge i Nordvest), coronasituationen til at gøre en positiv forskel i deres boligområde. De arrangerede f.eks. altanbanko, handlede ind for isolerede beboere eller mødtes med andre familier til udendørsaktiviteter. Otte fædre uddannede sig online til corona-ambassadører, så de kunne vejlede deres naboer med information om vacciner, test og regler for isolation.

Netværket bestod coronatesten. Og for mange af de fædre, der i dag er en del af fædrenetværket, og som i første omgang mødtes om fælles sociale interesser som fodboldkampe og fisketure har fædrenetværkene udviklet sig til nogle stærke fællesskaber. Som en af fædrene fortæller:

”Fællesskabet betyder alt i forhold til, at man føler sig hjemme i lokalområdet. Det er det vigtigste jeg har fået med fra fædregruppen; et bindende venskab til mange af fædrene, som jeg støder ind i, også uden for vores sammenkomster og arrangementer. Når jeg afleverer eller henter mine børn, når jeg står i køen i Netto eller er på legepladsen med ungerne … Der er nogen at tale med i forhold til ens interesser og problemer.”

Øget tryghed i boligområderne

Fædrenes netværk er blevet en nøgle til at øge trygheden i deres boligområder. Gennem de sociale aktiviteter, som fædrene arrangerer, lærer de en del af boligområdets børn, unge og andre forældre at kende. Det betyder, at det er lettere for dem at blande sig, hvis de oplever, at nogle unge f.eks. opfører sig uhensigtsmæssigt. Det er ikke bare temaaftnerne, der har gjort fædrene klogere på københavnernes ungdomsliv i 2022. Fællesskabet fædrene imellem er også en stærk platform til at få viden om, hvad der rør sig i boligområdet.

Erfaringerne fra fædrenetværket har vist at fællesskab mellem forældre og naboer kan være et afgørende værktøj til at bekæmpe utrygheden i en boligafdeling. Fællesskabet giver nemlig muligheden for at stå sammen om problemerne, samtidigt med at kendskab og forståelse for afdelingens forskellige unge er en stor styrke, når voksne forsøger at lede dem på rette vej.

Fornem hæder til AAB-afdeling på Frederiksberg

Boligforeningen AAB’s nybyggede afdeling 118 på Falkoner Allé 128 kan nu kalde sig for en af byens smukkeste bygninger. Afdelingen har nemlig fået Frederiksberg Kommunes pris for ”gode og smukke bygninger på Frederiksberg”.

Læs mere på aab.dk.

Boligforeningen AAB ser en lille smule anderledes ud

Du har sikkert allerede opdaget, at aab.dk ikke ser ud, som den plejer.

Som en del af et samlet løft af fortællingen om Boligforeningen AAB har foreningen fået nyt visuelt udtryk og kernefortælling.

Også aab.dk fået et løft på udseende og brugervenlighed. Vi har bl.a. forbedret søgefunktionen, gjort det nemmere at læse indholdet -/+, og som en af de helt store forbedringer, er aab.dk nu også optimeret til tablet og smartphone.

Er dit indbo sikkert opbevaret i kælderen?

Sommeren går på hæld, og ifølge DMI har det været et år med usædvanligt mange og ekstreme skybrud rundt omkring i landet. Det kan blive en dyr fornøjelse, hvis ikke du har styr på dine forsikringsbetingelser.

Det er efterhånden ti år siden, at store dele af København blev ramt af voldsomme oversvømmelser på grund af skybrud. Ødelæggelserne var massive – ikke mindst i kældre – og det har fået mange forsikringsselskaber til at skærpe kravene til, hvordan indbo skal opbevares i kældre.

Tjek din indboforsikring
I en del af AAB´s ejendomme er kælderen indrettet med pulter- eller opbevaringsrum til beboerne, og beboernes private indboforsikringer har sandsynligvis også fået skærpet betingelserne i forbindelse med skybruds- og vandskader. Langt de fleste forsikringsselskaber er nemlig begyndt at stille krav om, at dit indbo – som er de ting, du har stående i kælderrummet – skal opbevares med en vis afstand til kældergulvet på en hævet platform eller egnet reol, som skal være lavet af et ikke vandsugende materiale.

Beboerne har selv ansvaret for deres indbo. Så det er deres egen indboforsikring, der skal dække, hvis deres ting bliver ødelagt i kælderen på grund af vand. Desværre er det ikke alle, der er klar over, at der er indført stramninger, så mange beboeres ting står fortsat opbevaret i kasser eller sække direkte på gulvet. Det kan gå hen og blive en dyr affære for den enkelte beboer, hvis uheldet er ude, for så vil forsikringsselskabet sandsynligvis ikke erstatte det ødelagte“, fortæller Christian Høgsbro, der er administrerende direktør i Boligforeningen AAB.

Har du ikke en forsikring – så få en
En del beboere tror fejlagtigt, at deres indbo er dækket af AAB´s husforsikringer, og derfor har de ikke tegnet en privat indboforsikring. Har du ikke en indboforsikring betyder det, at du ved eksempelvis vand- eller brandskade ikke får erstatning for det indbo, der går tabt. Og det kan hurtigt komme til at dreje sig om mange tusinde kroner, du mister på den måde.

Så opfordringen fra Christian Høgsbro er ikke til at tage fejl af.

Hvis ikke du har en indboforsikring, skal du sørge for at få det i en fart. Og hvis du allerede er forsikret, så er det en god ide at tjekke betingelserne hos dit forsikringsselskab. Så er du fuldstændig klar over, hvad du må opbevare i dit kælderrum, og hvordan det skal opbevares, og så er du godt sikret imod ubehagelige overraskelser ved fremtidige skybrud, som vi sandsynligvis vil se flere og flere af”.  

Hos Videncenteret Bolius kan du læse mere om, hvordan du er forsikret ved skybrud.

Har du brug for at få sammenlignet flere slags forsikringer på én gang og få et overblik over samlerabatter, kan du altid besøge forsikringsguiden.dk.