I Boligforeningen AAB har vi bygget nye boliger i mere end 100 år, så vi kan tilbyde vores medlemmer sunde og miljørigtige boliger, der er til at betale
– og det bliver vi ved med.

På trods af, at priserne på nybyggeri i mange år har været så høje, at det har været udfordrende at bygge alment i København og omegn, har AAB flere hundrede nye boliger i støbeskeen og kan igen invitere til første spadestik og rejsegilder. Vi bygger, som vi altid har haft tradition for, en bred vifte af boliger – familieboliger – både lejligheder og rækkehuse -, ungdomsboliger, flygtningeboliger og ældreboliger. Dertil kommer daginstitutioner og erhverv, som for eksempel supermarkeder, i forbindelse med vores nye afdelinger.

Her bygger vi

I København bygger vi bl.a. seks ungdomsboliger og 53 familieboliger i en helt ny afdeling på Grønttorvet. I Ørestad Syd bygger vi 148 familieboliger og en daginstitution som en del af en samlet boligkarré med private og almene boliger.

På Frederiksberg bygger vi en ny afdeling på Ågade med 14 boliger – heraf fem flygtningeboliger. I forbindelse med afdeling 11 Dalgas Boulevard bliver der bygget 44 nye tagboliger.

I Ballerup/Skovlunde bygger vi lige knap 100 nye rækkehuse i forbindelse med vores eksisterende afdelinger 47, 45 og 106.

I Ishøj har der været første spadestik til 58 nye rækkehuse i forbindelse med afdeling 55, Vejleåparken.

Herudover har AAB projekter i Carlsberg Byen, på Østre Gasværksgrunden, Amagerbanen, Strandlodsvej og på Femøren.

Vi glæder os til at komme i gang. Hold øje med vores hjemmeside AAB.dk for opskrivning til de nye boliger. Husk, at du skal betale ventelistegebyr for at komme i betragtning til en bolig.

Hvis du ser et lille objekt flyve hen over hustagene i din afdeling i løbet af efteråret, skal du ikke blive nervøs. Det er højst sandsynligt blot en drone, som Boligforeningen AAB er begyndt at bruge til opmåling af udearealer.

Under temaet ”Husleje, der er til at betale” arbejder AAB hele tiden målrettet med at reducere udgifterne, så din husleje kan holdes i ro eller i bedste fald blive sat ned. Det betyder blandt andet, at vi bruger ny teknologi, hvor det kan betale sig, og det er her, dronen kommer ind i billedet. AAB er nemlig i gang med et større projekt, hvor udearealerne skal kortlægges i alle afdelinger, og dronen har vist sig at være en effektiv ”medarbejder” til den type opgave. Derfor vil du måske snart se en drone flyve rundt i dit område.

Opmålingen med drone sker for at leve op til et lovkrav om registrering af din afdelings handicaptilgængelighed. Med hjælp fra dronen vil det blive muligt at beskrive, om afdelingernes udearealer er handicapvenlige og let tilgængelige for både kørestolsbrugere, rollator-brugere samt blinde.

Ifølge tidsplanen bliver de første opmålinger med drone foretaget i Ballerup-Skovlunde i november 2018. Du vil dog som beboer i en af AAB’s afdelinger modtage et brev med oplysninger om dato og tidspunkt for droneflyvningen inden besøget fra luften.

Hvordan foregår den digitale opmåling?
Vi tager ikke billeder af andet, end det vi har rettigheder til. Du skal derfor ikke være nervøs for, at vi overvåger eller tager billeder af dig, når du færdes i området. Teresa Christensen, projektleder i AAB, forklarer:

”Opmålingen sker med en drone, der kan flyve som en helikopter. I praksis vil det sige, at dronen flyver op langs med husmuren og op over tagryggen. For at få opmålt alt skal dronen flyve lidt op og ned for at få højdeangivelser med på bl.a. træer og lygtepæle. På dronens underside sidder et kamera, og det tager billeder lodret ned, så selvom du ser dronen uden for dit vindue på f.eks. tredje sal, så fotograferer den altså direkte ned på gadeniveau eller ned på græsplænen – og kan ikke tage billeder ind ad vinduerne”, fortæller Teresa til BeboerNyt og fortsætter:

”Dronen bliver desuden betjent af en erfaren og certificeret dronefører og han ved præcist, hvor han må flyve med dronen. Så selvom dronen flyver lavt hen over parkeringspladsen, bliver din bil hverken ramt eller ridset, og dronen kan heller ikke tage billeder af nummerpladen, men kun fotografere taget af bilen”.

Billeder bliver til en 2D plantegning
Billeder taget af dronen bliver efterfølgende omdannet til en 2D plantegning, som bl.a. vil vise parkeringsskilte, lygtepæle, legepladser og træer samt mange andre af de ting, der er i området. Personlige effekter som f.eks. vasketøj vil dog blive slettet eller anonymiseret inden administrationen og afdelingen får tegningerne at se.

Når opmålingen er afsluttet, vil afdelingen få sin 2D-plan udleveret, så de fremadrettet kan arbejde med afdelingens udearealer.

Fakta

• Dronen er en lille robot, der kan flyve som en helikopter, men med fjernbetjening
• Dronen har et kamera siddende på undersiden, der fotograferer lodret nedad
• Du kan godt se dronen, men du kan ikke høre den, da den er elektrisk og meget støjsvag
• Dronen skal tage billeder af afdelingens udeareal inkl. bygninger
• Billederne bliver slettet efter behandling, og afdelingen modtager en plantegning (en 2D-plan) over området
• Dronen styres efter Politiets sikkerhedsregler og vil ikke kunne skade f.eks. legende børn på græsplænen under opmålingen (billeder af de legende børn vil blive slettet efter optegning af legepladsen)
• Inden opmåling med dronen sender vi et brev til alle i afdelingen med oplysninger om dato og tidspunkt for droneflyvning og den digitale opmåling
• Droneflyvning sker på en hverdag og i dagtimerne – fortrinsvis mellem kl. 09.00-14.00
• Der vil være en ejendomsfunktionær eller en inspektør med, når afdelingen bliver digitalt opmålt med drone.

I 74 år havde Cordt Sandvik adresse på Kobbelvænget 61 i AAB’s afdeling 38. Her skabte han og hustruen Inger deres liv, og her voksede sønnen Danny op. Først for få uger siden flyttede 104 årige Cordt på plejehjem i Tingbjerg efter en fælles beslutning med sønnen, fordi hverdagen på fjerde sal var blevet for besværlig med rollator. Men det er Kobbelvænget, der fylder i hans fortællinger – et hjem gennem rigtig mange år.

Cordt og hans hustru Inger flyttede ind på Kobbelvænget 61 d.1. juni 1951, da AAB’s højhuse stod færdige, og Cordt husker tydeligt, hvordan der så ud dengang.

”Højhusene var de første, der stod klar, og området bar stadig præg af byggepladsen. De gravede kældrene ud med skovle – ikke maskiner som i dag.”

Han viser den brochure, han stadig har gemt fra dengang – med plantegninger, husorden og et kort over området. Det var hustruen Inger, der havde fået ham med i AAB. De mødtes i 1945, blev gift i 1948 og flyttede ind tre år senere.

”Vi tænkte aldrig på at flytte andre steder. Det var vores store lykke at bo på Kobbelvænget. Der var fred og ro og flot med naturen.”

Forandringer og fællesskab

Over årene oplevede Cordt mange forandringer i byggeriet. ”Vinduerne var ikke helt tætte i starten, men det blev der rådet bod på. I 1972 fik vi termoruder, og altanerne blev også skiftet ud. Da elevatoren kom, var det en stor hjælp for mig.”

Og om livet i foreningen husker Cordt, både hvilke beboer blev til venner og hvordan afdelingsmøderne foregik.

”Vi kom sammen med folk fra blokken overfor, og vi mødtes til møderne. Alt blev besluttet med håndsoprækning,” siger han og løfter pegefingeren, som han har gjort så mange gange før.

I 1961 fik familien deres første bil, i 1979 fik de også en garage til den, og gennem årene fulgte de kvarterets udvikling – fra åbne grusarealer til grønne gårdrum.

Efter Ingers død i 2016 blev Cordt boende alene på Kobbelvænget. Når man spørger ham, hvad hemmeligheden bag hans lange liv er, kommer svaret prompte:

”Jeg har spist masser af marineret sild, jeg har aldrig røget, og jeg har kun drukket spiritus i begrænsede mængder. Og så er den ene dag bare gået efter den anden. Pludselig blev jeg 100, og så blev det 101 og 102 – og nu er jeg så 104.”

”Fingrene væk fra lejernes penge” er navnet på en underskriftsindsamling, som for nylig blev startet på internettet. Boligforeningen AAB opfordrer alle vores lejere til at skrive under på hjemmesiden Skrivunder.net.

Indsamlingens initiativtagere er en gruppe almene beboere, der protesterer imod, at regeringen vil betale for sin ghettoindsats ved at tage kr. 12 milliarder af lejernes penge fra Landsbyggefonden.

Konsekvensen er, at der ikke bliver råd til at renovere almindelige boligafdelinger, og tusindvis af lejere kommer derfor til at bo i utidssvarende boliger. Det risikerer også at ramme AAB-afdelinger, der venter på renoveringer med støtte fra Landsbyggefonden.

”Det er helt uacceptabelt, at regeringen vil trække 12 milliarder kroner ud af Landsbyggefonden for at finansiere planerne om nedrivning og ombygning af de mest udsatte boligområder. Det vil betyde, at køen til Landsbyggefondens renoveringsstøtte vil vokse eksplosivt. Flere AAB-afdelinger vil – ligesom mange andre almene boligafdelinger over hele landet – få udskudt nødvendige renoveringer, da det ellers vil resultere i voldsomme huslejestigninger, fordi det i mange år frem ikke længere vil være muligt at få støtte via Landsbyggefonden. Det er lejernes egen månedlige opsparing til landsbyggefonden, som regeringen vil bruge, og det er på ingen måde i orden” siger formanden for AAB’s organisationsbestyrelse Bent Haupt Jensen.

Han mener, det er en national opgave at komme parallelsamfund til livs, og derfor undrer han sig også over, at politikerne mener, at det kun er beboere i almene boliger, der skal finansiere regeringens indsats.

”På allerførste side i regeringens indsatsplan står der at, ”Regeringen ønsker et sammenhængende Danmark, hvor alle deltager aktivt”. Set i det lys er det grotesk, at regeringen samtidig i ramme alvor mener, at det kun er de almene lejere, der aktivt skal deltage i finansieringen af indsatserne. På den måde tager regeringen lejernes egen opsparing til renoveringer og bruger pengene til andre formål. Man tager simpelthen over halvdelen af de almene lejeres ”friværdi”, og det er efter min overbevisning ikke særlig demokratisk”, slutter Bent Haupt Jensen.

På nuværende tidspunkt har over 16.000 personer skrevet under på hjemmesiden Skrivunder.net. Vil du også vise din utilfredshed, så skriv under. Hellere i dag end i morgen og spred gerne budskabet til din nabo, opgang, boligafdeling og dit øvrige netværk.

Boligforeningen AAB er landets ældste almene boligorganisation, men alderen til trods er vi på ingen måde gået i stå eller faldet af på den. Tværtimod arbejder vi hele tiden på at skaffe flere gode og sunde boliger, der er til at betale for de mange, der ønsker at bo hos AAB.

• I København bygger vi de kommende år 300 familieboliger og 250 ungdomsboliger. Boligerne opføres i Carlsberg Byen, i Ørestad Syd, på Grønttorvet i Valby og ved Amager Strand.
• I Ballerup er der planer om at bygge ca. 100 nye almene rækkehusboliger i Skovlunde indenfor de næste to-tre år.
• I Ishøj forventer vi at udbygge Vejleåparken med 58 attraktive almene rækkehusboliger i løbet af 2018 og 2019.
• På Frederiksberg bygger vi i løbet af 2018 og 2019 en ny almen boligafdeling på Falkoner Allé med moderne attraktive flygtningeboliger og boliger for frederiksbergborgerne. Vi ser også frem til at kunne tilbyde nye almene boliger på toppen af vores boligafdeling på Dalgas Boulevard.

Hvis du er interesseret i nogle af de nye byggeprojekter, så følg med på www.aab.dk, hvor vi annoncerer, når der er mulighed for at blive skrevet op til nye afdelinger.

I 118 år har posten som overborgmester i København været besat af en socialdemokrat, og står det til Sophie Hæstorp Andersen, der er partiets spidskandidat til kommunalvalget den 16. november, så bliver der ikke lavet om på den tradition.

”København er en god by i dag, men den kan blive bedre. Og noget af det som jeg synes er rigtig vigtigt, og som jeg godt vil løfte som overborgmester er, at der skal bygges flere boliger, der er til at betale. Jeg selv – og Socialdemokratiet – går til valg på, at vi i København skal være mere fælles og mere lige og mere grønne. Mere lighed betyder, at København skal være en by for alle uanset indkomst, og med det følger, at vi bygger boliger, så man kan bo her hele livet, uanset om man er ung, ældre, enlig eller en familie”, siger Sophie Hæstorp Andersen.

Da det stod klart, at hun blev partiets spidskandidat til overborgmesterposten i landets største kommune, gik hun til regeringen med en række forslag, der skal sætte skub i opførelsen af almene boliger i hovedstaden.

”Kommunen har i dag mulighed for at kræve, at op til 25 procent af nybyggerier skal være almene. Og der har i de senere år været reserveret plads til flere almene boliger, men når bygherrerne er gået i gang, har de almene byggerier ofte været det allersidste, der blev opført. Derfor går det for langsomt med at få opført nye almene boliger i byen. Der har vi manglet nogle håndtag, vi kan skrue på. De håndtag ligger i det nye boligudspil, så vi forhåbentlig fremover kan sige, at de almene boliger skal opføres først eller som minimum samtidig med de private ejerboliger”.

Særkrav til almene boliger i København skal reduceres

Hvis Sophie Hæstorp Andersen kan hænge borgmesterkæden om halsen efter den 16. november vil hun også på et andet punkt gøre en helt konkret indsats for at få flere almene byggerier op at stå i kommunen. Og det handler blandt andet om at forsimple de regler, som bliver håndhævet af kommunens Teknik- og Miljøforvaltning.

”Sagsbehandlingstiderne i forvaltningen er for lange, og det skal der gøres noget ved. Derudover oplever jeg, er der er for mange bureaukratiske regler i forvaltningen. Indimellem går man så langt ned i detaljeringsgraderne, så det bliver svært for de almene organisationer at realisere deres byggeprojekter. Og hvis de bliver realiseret, så sker det ofte med en meget stor forsinkelse”, forklarer Sophie Hæstorp Andersen. 

Hun lægger dog ikke skjul på, at en del af forklaringen på, at det kan være svært for en almen boligorganisation som Boligforeningen AAB at bygge nyt, også ligger hos politikerne selv.

”Jeg oplever, at der bliver stillet særlige krav til almene boligorganisationer, når de vil opføre nye boliger. Nogle af kravene har politikerne selv stillet. Det kan for eksempel være øgede krav til bæredygtighed, hvilket i sig selv kan være fint nok. Men så burde disse krav stilles mere bredt og ikke kun til de almene boliger. Politikerne bliver simpelthen lidt for nidkære med at stille krav, fordi de kan, når byggeriet er støttet af kommunen”.

Samarbejde med almene boligorganisationer

Hvis Sophie Hæstorp Andersen får magt, som hun har agt, så ser hun som det allervigtigste i de kommende fire år, at de almene byggerier, der allerede er reserveret plads til i København, også bliver realiseret.

”Det kræver, at alle får et skærpet fokus på, hvad det er for nogle hindringer, der står i vejen for, at de almene nybyggerier bliver opført. Derfor vil jeg også meget gerne have samlet hele den almene sektor omkring et bord sammen med alle forvaltningerne – ikke bare Teknik- og Miljøforvaltningen – så vi i fællesskab kan få gjort op med mange af de barrierer, der gør det svært at få almene byggeplaner realiseret”, slutter Sophie Hæstorp Andersen.