I 1930’erne begynder man i AAB, via forskellige tilskudsordninger, at stille boliger til rådighed for børnerige familier. Det ses også på udendørsarealerne, som ikke længere udelukkende er til tæppebankning og anden praktisk anvendelse, men hvor man nu finder legeområder til børnene.
Denne udvikling blev endnu tydeligere i løbet af 1940’erne, og kom især tydeligt til udtryk i afdeling 34 (1942) som med sine rækkehuse og skrammellegepladsen ikke bare gav plads til de børnerige familier i boligerne, men også i høj grad medtænkte børnene i anlæggelsen af friarealerne.
I samme periode ændrede bebyggelserne også karakter. Fra at have bygget karrébebyggelser med lukkede gårdmiljøer begyndte man at bygge parkbebyggelser med fritliggende karréer og store åbne arealer. Afdeling 38 (1951) er et af de tidligere eksempler på sådan en bebyggelse.
Også i den indvendige indretning af nybyggede boliger skete der noget i denne periode og familien blev tænkt ind som en samlet enhed. Afdeling 39 (1948-1949) blev således den første afdeling med spisekøkken.
Efter 2. Verdenskrig og op gennem 1950’erne skete der også store teknologiske fremskridt, som naturligt kom til at præge AAB’s boliger. Flere og flere husstande får fjernsyn og i flere afdelinger tvinges man til at tage stilling til, om der skal opsættes fællesantenner. Fælles indkøb af køleskabe og omlægning af maskinvaskeri var også noget nyt, der skulle tages stilling til og langt de fleste afdelinger omlagde til moderne vaskerier med vaskemaskiner, centrifuger, tørretumbler og strygemaskiner til rulle-strygning – især til gavn for den voksende gruppe af udearbejdende husmødre.
