AAB’s kernefortælling

Bygget For At Blive

AAB er en boligforening. Så enkelt kan det siges.
Men i murstenens fuger gemmer sig noget mere. Og større.

Det er drømmen om at skabe plads til hinanden, til sig selv og til fællesskabet.
Det er historien om en lille gruppe fagfolk, der i 1912 lagde et fundament af
fremsyn, ansvar og omsorg. Og som med lige dele vilje og knofedt tog det første spadestik til det, der i dag er Danmarks ældste og største almene boligforening.

Og når fundamentet er stærkt, så holder huset længe.
Sådan er det også med os. Vores grundsten er her endnu.

Fra beboere til bestyrelse, fra afdeling til afdeling, er vi en forening, der er her for hinanden. Og vi hjælper hinanden. Vi tager ansvar og vi giver ansvar.
Det er her, hvor alle har en stemme. Og hvor alle stemmer bliver hørt.
Og så er det her, hvor der er plads: Plads til at leve, til at vokse op og til at falde til ro. Og til at bygge boliger, der både er til for alle og til at betale.

Men vi bygger og administrerer ikke kun boliger.
Vi bygger fællesskaber, tryghed og nærvær.
Vi bygger for den enkelte, for familierne – for de yngste og de ældste.
For den fremtid og det samfund, vi alle sammen er en del af.

Det vi er, er lagt i mørtel og mursten. Dem vi er, hviler på et solidt fundament
– et som går mange år tilbage, og som stadig vil stå, mange år frem.

Det er det, der gør os til AAB.