Plejecenter i AAB afdeling 119 – Sydhavnsgade

AAB

Boligforeningen AAB bygger i samarbejde med AG-Gruppen 112 nye plejeboliger.

Plejecenteret, der opføres i den gamle del af Sydhavnen ved Sydhavnsgade, Borgmester Christiansens Gade og Scandiagade, er på otte etager + kælder og indeholder udover plejeboliger både fælleskøkkener, opholdsarealer, tagterrasse samt tilknyttede servicefunktioner.

Der bliver i alt bygget 110 to-rums boliger og to mindre et-rums boliger. Alle boliger har eget toilet og bad.

Plejehjemmet udformes med størst mulig fokus på de ældres hverdag, så beboerne sikres tryghed og trivsel i dagligdagen og nærhed til personalet. Plejeboligerne indrettes som private hjem med mindst muligt institutionelt præg samtidig med, at der sikres gode arbejdsforhold for plejepersonalet.

Tidsplan

Byggeriet af afd. 119 forventes påbegyndt primo 2024 og afsluttet ultimo 2025.