Ledelse

I AAB tror vi på, at god ledelse skaber en sund organisation med glade medarbejdere. Vi ønsker en homogen ledelse, som står i spidsen for at skabe den bedste arbejdsplads med fokus på vores kerneopgaver, effektiv drift og stor arbejdsglæde. Vi anerkender, at nogle benytter AAB som springbræt til næste karrierestep, men det er vigtigt for os at vores medarbejdere går glade på arbejde hver dag uanset om de har været ansat en måned eller 40 år. Vi stræber efter at AAB altid er en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og kan anbefale arbejdspladsen til andre. Det sikrer vi sker gennem:

  • En hensigtsmæssig fordeling og organisering af arbejdet
  • En konstruktiv og motiverende feedback i hverdagen
  • Tillid til din arbejdsindsats og opgaveløsning
  • God problem- og konfliktløsning
  • Adfærd, der giver tillid til de udmeldinger, der kommer fra ledelsen.