En gang om året skal alle ansøgere på Boligforeningen AAB’s venteliste betale et ajourføringsgebyr. Ajourføringsgebyret skal betales til tiden, da du ellers mister din plads på ventelisten.

For at gøre det nemmere for dig at betale til tiden, giver AAB nu mulighed for, at du kan betale dit ajourføringsgebyr via automatisk kortbetaling (FarPay), så vi automatisk trækker betalingen hvert år.

Hvis du i dag betaler dit ajourføringsgebyr via et indbetalingskort, vil du i løbet af 2019 eller starten af 2020 modtage en mail, hvor du får mulighed for at tilmelde dig til automatisk kortbetaling. Du vil modtage mailen en måneds tid inden dit ajourføringsgebyr skal betales.

Det er desværre ikke muligt for AAB at foretage ændringerne på dine vegne, men det er nemt og hurtigt at tilmelde dig automatisk kortbetaling via den fremsendte mail.

For at sikre, at vi kan tilbyde dig automatisk kortbetaling, er det vigtigt, at du har oplyst din mail i Boligbasen. Du kan logge ind her, og se om vi har de rigtige oplysninger. Hvis vi ikke har din mail, og du ikke er tilmeldt Betalingsservice, vil du modtage et girokort med posten.

Hvis du ikke tilmelder dig automatisk kortbetaling, sender vi et indbetalingskort med dit ajourføringsgebyr til din e-mail, som du kan betale med kort eller i netbank, som du plejer.

Hvis du har spørgsmål til betalingen af dit ajourføringsgebyr, er du velkommen til at kontakte AAB’s Kundeservice på telefon 3376 0100 eller via mail på aab@aab.dk.

Regeringens nye udspil ”Ét Danmark uden parallelsamfund” indeholder hele 22 punkter, der skal sikre, at Danmark er helt uden ghettoområder i 2030. Et af punkterne er muligheden for at nedrive og fysisk omdanne udsatte boligområder. Den slags er dyrt, men det problem ønsker regeringen at løse ved at tage 12 milliarder fra beboerne i landets almene boliger.

Planen er nemlig, at forslaget skal finansieres med 12 milliarder fra Landsbyggefonden, som dermed med et slag mister langt over halvdelen af de midler, som ellers skulle bruges på nødvendige renoveringer i landets øvrige almene boligafdelinger. Og den tanke vækker mildest talt ikke begejstring hos Boligforeningen AAB´s formand, Bent Haupt Jensen.

”Det er helt uacceptabelt, at regeringen vil trække 12 milliarder kroner ud af Landsbyggefonden for at finansiere planerne om nedrivning og ombygning af de mest udsatte boligområder. Det vil betyde, at køen til Landsbyggefondens renoveringsstøtte vil vokse eksplosivt. Flere AAB-afdelinger vil – ligesom mange andre almene boligafdelinger over hele landet -  få udskudt nødvendige renoveringer, da det ellers vil resultere i voldsomme huslejestigninger, fordi det i mange år frem ikke længere vil være muligt at få støtte via Landsbyggefonden. Det er lejernes egen månedlige opsparing til landsbyggefonden, som regeringen vil bruge, og det er på ingen måde i orden, siger Bent Haupt Jensen.

Han mener, det er en national opgave at komme parallelsamfund til livs, og derfor undrer han sig også over, at politikerne mener, at det kun er beboere i almene boliger, der skal finansiere regeringens indsats.

”På allerførste side i regeringens indsatsplan står der at, ”Regeringen ønsker et sammenhængende Danmark, hvor alle deltager aktivt”. Set i det lys er det grotesk, at regeringen samtidig i ramme alvor mener, at det kun er de almene lejere, der aktivt skal deltage i finansieringen af indsatserne. På den måde tager regeringen lejernes egen opsparing til renoveringer og bruger pengene til andre formål. Man tager simpelthen over halvdelen af de almene lejeres ”friværdi”, og det er efter min overbevisning ikke særlig demokratisk”, slutter Bent Haupt Jensen.

Fem unge fra Boligforeningen AAB´s afdeling 55 i Ishøj skal sammen med unge fra to andre boligområder deltage i en 12-ugers uddannelse som brandkadet i løbet af foråret.

Der er tale om et rollemodels-projekt, som ruster de unge til at søge job og uddannelse og fastholder en positiv relation mellem unge og myndigheder.

De 12 unge kommer fra tre boligområder i Ishøj og Høje-Taastrup og er i alderen fra 12-16 år. På den nye tværgående brandkadetuddannelse skal de lære at tage ansvar og få tillid til egne evner. Deltagerne har tidligere gennemgået et lignende uddannelsesforløb på en uge, kaldet ”ildflueforløb”, og har efterspurgt mere viden om at slukke brande og redde liv.

På brandkadetuddannelsen får de unge drenge og piger en indsigt i brandslukning og livredning og
samarbejdet mellem brandvæsen, alarmcentral og politi. De kommer bl.a. til at lære om særlige
farer på brandsteder og førstehjælperens rolle ved store ulykker.

Dennis på 13 år ser frem til de udfordringer, der venter:

”Jeg vil gerne lære mere om jobbet som brandmand, og jeg vil gerne inspirere andre unge til at hjælpe mennesker, der er i nød, ved at fortælle om den viden jeg får.”

Det er den boligsociale helhedsplan i Vejleåparken, hvor AAB´s afdeling 55 hører under, der sammen med tilsvarende boligsociale helhedsplaner i Taastrupgaard og Gadehavegård står bag uddannelsen i samarbejde med Østsjællands Beredskab.

”Ved at gå sammen om projektet har vi mulighed for at tilbyde et længere forløb, og de unge lærer hinanden at kende på tværs af boligområderne,” siger boligsocial medarbejder i Taastrupgaard, Lea Svane.

Et styrket selvværd og ro i boligområderne

Brandkadetuddannelsen er frivillig og foregår hver onsdag fra kl. 16.30 til 20 på Falck Stationen i Taastrup med tre brandmænd som hovedinstruktører. Efter bestået uddannelse modtager de unge et bevis på, at de kan give udvidet førstehjælp og klare elementær brandbekæmpelse. Beviser der både kan være adgangsgivende til uddannelser og jobs, og som styrker de unges tro på sig selv.

”Vi har tidligere samarbejdet med unge, der havde lavt selvværd, fordi de ikke klarede sig så godt i skolen. De fik en ny selvsikkerhed, når de oplevede, at de er gode til andre ting, f.eks.
brandslukningsarbejde og fysisk træning. Hvis vi kan være med til at sende de unge godt videre i tilværelsen, og styrke dem i at træffe positive valg, så er vi nået langt,” lyder det fra Toke Elling, Brandinstruktør Østsjællands Beredskab.

Tidligere Brandkadet- og ildflueuddannelser har medvirket til, at brandmændene i langt mindre grad bliver kaldt ud til hærværksbrande i udsatte boligområder, ligesom de bliver mødt af en hjælpende hånd fremfor negative tilråb og chikane ved udrykninger.

”Projektet skaber et stærkt bånd mellem de unge og brandmændene, og de unge får værdier som samarbejde, tillid og respekt helt ind under huden, når de træner pressede situationer som røgdykning og rappelling. De lærer også, at de kan stole på, at brandvæsenet virkelig er der for at hjælpe dem eller deres familie, hvis de skulle få brug for det,” siger Lea Svane.

Hun tilføjer, at medarbejdere i helhedsplanerne også lærer de unge rigtig godt at kende i løbet af uddannelsen og står klar med job- og uddannelsesvejledning, når forløbet er slut.

FAKTA

Hvad er en brandkadetuddannelse?

Brandkadet er et rolle-modelsprojekt, hvor unge i alderen 12 til 17 år uddannes til brandkadetter. Brandmænd underviser de unge i forskellige brandmandsfaglige discipliner gennem en blanding af teori og praksis. Regler, disciplin, tillid og fællesskab er bærende værdier. Projektet skal lære de unge at blive bedre til at tage ansvar for deres eget liv og få tillid til egne evner. Brandkadetterne er rollemodeller og giver brandvæsenet et godt omdømme blandt familie, venner og bekendte.

De deltagende boligområder
Der bor ca. 2.600 beboere i Taastrupgaard, ca. 2.100 i Gadehavegård og ca. 5.200 i Vejleåparken. Det er helhedsplanerne i de tre boligområder, der finansierer brandkadetuddannelsen.

Onsdag den 31. januar 2018 kl. 14.00 overgår AAB til et nyt telefonsystem. Forhåbentlig vil overgangen til det nye system ske uden problemer. Skulle du opleve udfordringer med at kontakte AAB via telefonen de næste par dage, så kan det muligvis skyldes enkelte opstartsvanskeligheder.

Omlægningen påvirker ikke vores mailsystem og du kan altid skrive til aab@aab.dk.

Har du spørgsmål vedrørenden din bolig, så kan du kontakte Ejendomsservice & Fraflytning via denne formular.

Med taler og lidt godt til ganen kunne Boligforeningen AAB mandag den 11. december åbne dørene til det nye Driftscenter Nordvest.

Der var lagt op til en festlig begivenhed mandag eftermiddag, da den officielle indvielse af Driftscenter Nordvest løb af stablen. Der var nemlig smukt dækket op i de lyse lokaler med alverdens lækkerier, da AAB’s formand Bent Haupt Jensen og direktør Christian Høgsbro indviede centret.

Og det var en glad formand, der klippede den røde snor over, og erklærede centret for åbent.

”Først og fremmest vil jeg gerne ønske AAB et stort tillykke med de nye flotte lokaler, der fremover vil danne rammen for ejendomsdriften af områdets afdelinger. Jeg håber, at det nye center bliver til gavn for både beboerne og for medarbejderne”, sagde formanden og takkede alle dem, der har gjort det nye center muligt.

Centret, der ligger på Magistervej i Københavns Nordvestkvarter, er det andet af tre centre i AAB, og vil samle den daglige drift af områdets parlamentariske afdelinger, under ét tag. Driftscentret, der kommer til at bestå af tre inspektører, skal sammen med ejendomsfunktionærerne planlægge driftsopgaverne i de tilknyttede afdelinger ved f.eks. at afholde ugentlige tavlemøder.

Årsagen til, at AAB etablerer det nye center er dels at sikre en bedre økonomi i driften og dels forbedre servicen overfor beboerne. Driftscenter Nordvest overtager nu de arbejdsopgaver og serviceforpligtigelser, der hidtil har været løst på de lokale ejendomskontorer og i AAB’s administration på Svend Aukens Plads.

Til indvielsen deltog også særligt indbudte gæster fra administrationen og repræsentanter fra de tilknyttede boligafdelinger samt lokalt ansatte. Alle der var med til at fejre begivenheden var glade og tilfredse med de nye faciliteter.

Københavns overborgmester, Frank Jensen (S) var tirsdag på byggepladsbesøg på Richard Mortensens Vej i Ørestad, hvor en ny AAB-afdeling om nogle år vil stå færdig.

Frank Jensen var inviteret af Arkitektgruppen og Nrep, der i samarbejde med AAB opfører en ejendom, hvor boligerne bliver en blanding af almene og private boliger. Den private del er allerede under opførelse, og i løbet af 2018 påbegyndes opførelsen af AAB´s almene boliger på matriklen.

Frank Jensen er gået ind i den aktuelle valgkamp med en ambition om at opføre flere almene boliger og sikre København, som en blandet by, og derfor var han også begejstret for samarbejdet mellem AAB, Arkitektgruppen og Nrep.

"Inden for få år åbner der to nye skoler her og en ny svømmehal her i området, og jeg synes, det er rigtig godt, at det nybyggeri, der opføres i området er en blanding almene og private boliger. Det er med til at sikre boliger til alle og bevare den mangfoldighed, som kendetegner København", sagde overborgmesteren blandt andet.

AAB´s direktør, Christian Høgsbro, var også med på byggepladsen, og han kunne blandt andet fortælle Frank Jensen, at den almene del af ejendommen kommer til at rumme 149 boliger, der alle bliver udstyret med altan. Derudover skal AAB´s del af ejendommen også rumme en institution med plads til 170 børn.

I alt kommer Arkitektgruppens, Nrep´s og AAB´s nye ejendom i Ørestad til at blive på 28.000 kvadratmeter boliger, og der bliver ingen synlig forskel på den private og den almene del af bebyggelsen.

Renoveringen af AAB´s afdeling 1 og 5 er blevet indstillet til prisen for bedste renoveringsprojekt, som bliver uddelt i forbindelse med afholdelsen af Almene boligdage 2017, der finder sted i Århus den 17-18. november.

De to bevaringsværdige Frederiksberg-afdelinger er opført i 1912 og 1914 omkring en fælles gård, og er dermed blandt landets ældste almene boligafdelinger.

I alt var der indstillet 34 projekter til prisen, og et fagpanel udpeget af BL har nu udpeget tre renoveringsprojekter til prisen. Udover AAB´s afdeling 1 og 5 er Nakskov Almene Boligselskabs Søhusene og Nyt Rosenhøj, der ejes af Boligforeningen Århus Omegn, nomineret til prisen.

Københavns politikere uddelte skulderklap til den almene boligsektor på valgmøde og åbnede op for at sløjfe den upopulære tillægskøbesum.

Af Signe Schlichtkrull

10.000 nye almene boliger eller måske 50 procent af alt nybyggeri?

Onsdag aften gav Københavns toppolitikere deres bedste bud på, hvilken rolle almene boliger skal spille efter kommunalvalget den 21. november. Buddene var forskellige, men politikerne var fælles om at se de almene boligorganisationer som en del løsningen på Københavns udfordringer med boligmangel, hjemløshed og bandekonflikt.

BL 1. kreds havde inviteret til valgmøde i KABs lokaler i Studiestræde i København, og salen var tætpakket med afdelings- og bestyrelsesmedlemmer fra boligorganisationerne.

Mange flere boliger

Før politikerne fik ordet, slog formanden for BL 1. kreds Camilla Hegnsborg fast, at det er nødvendigt at bygge mange flere almene boliger i København for at sikre en bæredygtig og blandet by. Det bakkede den socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen op om:

”Hver fjerde nybyggede bolig de kommende år skal være en almen bolig, og det forudsætter, at vi bygger 10.000 almene boliger frem mod 2027,” sagde han.

Spidskandidat for SF Sisse Marie Welling ville også bygge 10.000 nye boliger:

”Det er vigtigt for mig og SF, at København er en by, hvor der er plads til alle, og det bliver der kun, hvis vi har almene boliger nok,” sagde hun.

Carl Christian Ebbesen, kultur og- Fritidsborgmester og medlem af Dansk Folkeparti mente også, der skulle bygges nye almene boliger for at få kortere ventelister.
Alternativets kandidat Bjarke Charlie Serritslev ønskede at op til 50 procent af nybyggeriet skulle være alment, og Enhedslistens Ninna Hedeager Olsen vurderede, at mange problemer i boligområderne skyldes, at København har for få almene boligområder.

Venstres Jens-Kristian Lütken understregede, at han ikke principielt havde noget imod almene boliger:

”Jeg tilhører ikke dem, der tror almene boliger kan løse alle boligproblemer i København,” sagde han.

Jakob Næsager, Det konservative Folkeparti, påpegede, at der var nedlagt for mange små boliger de seneste år.

”Vi skal værne om de små boliger, og jeg synes, vi skal stoppe med at tillade, at de små boliger lægges sammen.”

Måske farvel til træls udgift

Efter politikernes introduktion røg tilhørernes hænder i vejret for at stille spørgsmål. Kjeld Poulsen, næstformand i de Samvirkende Boligselskaber, ville gerne have Københavns Kommune til at droppe at opkræve den såkaldte tillægskøbesum, der betyder, at boligorganisationerne skal betale for at bygge flere kvadratmeter på en allerede bebygget matrikel, for eksempel nye tagboliger på en ældre ejendom.

Overborgmester Frank Jensen var positiv overfor forslaget. Han skitserede et løsningsforslag, hvor kommunen for eksempel får lov til at øge anvisningsretten:

”Der hvor den almene sektor konkret vil være med til at løse en boligsocial udfordring, så skal kommunen i de tilfælde frafalde tillægskøbesummen.”

Dansk Folkeparti, Det konservative Folkeparti og SF var åbne for at arbejde videre med forslaget.

Stor spørgelyst

Tilhørerne spurgte også til færre regler på det almene område, privat udlejning for eksempel gennem Airbnb og hjemløshed.
Steffen Morild, formand for Boligforeningen 3B, tog bandeproblematikken op, og flere politikere udtrykte respekt for den måde boligorganisationerne opererer i bandekonflikten.

Karen Melchior fra Radikale Venstre fremhævede det boligsociale arbejde, for eksempel med at finde fritidsjobs til unge.

”Det er noget af det, der virkelig giver noget i forhold til at lave visitationszoner og overvågning,” sagde hun.

Venstres Jens-Kristian Lütken sagde:

”Mange i boligområderne har en stor viden som vi i højere grad skal trække på i forhold til de integrationsproblemer, vi har i København.”

Carl Christian Ebbesen, Dansk Folkeparti, sluttede sit indlæg med ros til salen.

”Jeg vil kvittere for at jer, der er her i dag, gør en kæmpe indsats for at få den almene boligsektor til at fungere, for det er ikke altid let,” sagde han.

Formanden for BL 1. kreds Camilla Hegnsborg lukkede valgmødet med at takke politikerne.

”Tak for jeres brede anerkendelse af det arbejde, vi laver hver dag,” sagde hun.

Fakta

Vælgermøde om almene boliger i København

Politikere:

• Sisse Marie Welling (F)
• Jens-Kristian Lütken (V)
• Jakob Næsager (C)
• Frank Jensen, Overborgmester (A)
• Ninna Hedeager Olsen (Ø)
• Carl Christian Ebbesen, Kultur- og Fritidsborgmester (O)
• Bjarke Charlie Serritslev (Å)
• Karen Melchior (B)
• Danny K. Malkowski (L).

Boligforeningen AAB tog for nylig imod en delegation af repræsentanter fra sydkoreanske NGO´er, der under et besøg i Danmark gerne ville høre mere om den almene boligbevægelse i Danmark.

AAB´s direktør Christian Høgsbro og Pia Voel, der er driftschef i afdeling 55 i Ishøj, tog imod gæsterne i Vejleåparkens kulturhus, og de viste efterfølgende rundt i afdelingen, hvor gæsterne fik et godt indblik i den forvandling, som Vejleåparken gennemgik i forbindelse med den store renovering, som blev afsluttet for cirka ti år siden.

Christian Høgsbro lagde ud med at fortælle om AAB´s mere end 100-årige historie fra den første AAB bolig var en realitet i 1912 og kom derefter nærmere ind på de almene boligers rolle som en af grundpillerne for den danske velfærdsmodel. Og spørgelysten fra de udenlandske gæster var stor.

”Der er stor forskel på boligpolitik i Danmark og Sydkorea, og vores gæster havde ikke noget stort kendskab til den almene boligform, som hver femte dansker bor under. For eksempel blev der flere gange spurgt ind til, hvorfor vi ikke går efter at tjene penge, og det tog lige lidt tid at forklare, at vi ene og alene er sat i verden for at skaffe gode og billige boliger, som ingen skal tjene på”, siger Christian Høgsbro, der i øvrigt finder det tankevækkende, at  gæster fra hele verden gang på gang rejser til Danmark for at lære mere om den almene boligmodel.

”Vi har løbende gæster fra udlandet, der kommer for at høre mere om almene boliger. De kommer fra Kina, Sydkorea, Irland og så videre for at høre om den unikke model, vi har i Danmark, og samtidig oplever jeg, at vi har en regering, der gør, hvad den kan for at beskære og amputere den selvsamme model”, slutter Christian Høgsbro.

I anledning af Frivillig-fredag www.frivilligfredag.dk var socialborgmester Jesper Christensen (S) fredag den 29. september på besøg i Beboerprojekt Puls´ lokaler, der ligger i AAB´s afdeling 49 på Stærevej i Nordvest kvarteret

Det var Organisationen WeShelter der havde inviteret til en snak om frivillige besøgs- og netværksvenner, som helhedsplanen og WeShelter bl.a. samarbejder om.

Ud over Socialborgmester Jesper Christensen (S) deltog også frivillige og ansatte fra WeShelter og de Sociale viceværter fra Puls i arrangementet.

”Det var en god dag, hvor vi havde en spændende drøftelse af, hvordan man rekrutterer frivillige og beboere, der kan have glæde af hinanden. Vi kom også omkring styrken i samarbejdet mellem frivillig organisation, boligsocial helhedsplan og kommune, og det behov der er for lokalkendskab og facilitering af samarbejde, som helhedsplanerne kan levere”, fortæller Henrik Mønsted Larsen fra AAB, der er projektleder i Beboerprojekt Puls.

Beboerprojekt Puls huser to frivillige frivillig-koordinatorer fra WeShelter, der bl.a. andet samarbejder med Puls´ Sociale viceværter, Charlotte Malm og Ruben Riisager, om rekruttering til Netværks-venneordningen.

Puls og WeShelter samarbejder desuden om en ugentlig beboercafé i Ansgar Kirke, hvor frivillige fra WeShelter tilbereder mad, der nydes sammen med målgruppen af udsatte voksne i afdelingerne i Fuglekvarteret. De sociale viceværter er ansat i henholdsvis AAB samt Københavns kommune, hvilket styrker samarbejdet i helhedsplanen, og de tilbyder blandt andet rådgivning og vejledning til områdets udsatte beboere.

Beboerprojekt Puls drives i fællesskab af Boligforeningen AAB, SAB, 3B samt Københavns Kommune.

WeShelter er et fællesskab af sociale tilbud, der har arbejdet blandt hjemløse og udsatte i København siden 1893 og er blandt meget andet organisationen bag Magasinet Hjemløs.

Her kan du læse mere om WeShelter.