AAB er en del af den store udflytning fra København

Op gennem 1960’erne og 1970’erne var den almene boligsektor lokomotivet i Danmarks boligudbygningsplaner. Det politiske krav var flere store familieboliger samt lys og luft til de mange familier, som boede under trange vilkår i storbyerne.

Det blev et sandt byggeboom i omegnskommunerne til Danmarks største byer. Der blev bygget efter industrialiserede principper med præfabrikerede elementer af beton, så byggerierne kunne opføres på rekordtid. AAB var med til at løfte denne store samfundsopgave. Udflytningen fra København i 1960’erne fulgte en storstilet plan nemlig “Ballerup planen” 1 og 2, hvor AAB alene byggede ca. 2.200 familieboliger. Byggeriet foregik i en rasende fart og der flyttede stort set en familie ind i nymoderne bolig hver dag i perioden fra 1964 til 1966. Afdelingerne 45, 46, 47, 48, 49, 51, 52, 53, 54, 55, som alle ligger i Københavns omegnskommuner, blev alle bygget i denne periode. I alt byggede AAB omkring 6.000 boliger i 1960’erne og 1970’erne.

Afd. 46 i 1964
Afd. 47
Afd. 46 i 1964
Afd. 46 i 1964
Afd. 45 i 1964
Afd. 46 i 1972
Afd. 46 i 1964
  
Klik på billedet for at se det i fuld størrelse.

Afdelingsmøder 2022

Så er det igen tid til, at sæsonen for afdelingsmøder går i gang. Vi krydser fingre for, at vi i år kan gennemføre uden begrænsninger fra corona.

I AAB vægter vi fællesskabet. Vi er en forening, hvor vi giver ansvar til vores beboere, og hvor den enkeltes demokratiske stemme er afgørende.

Uanset hvordan du ønsker at bruge din demokratiske stemme i din afdeling, er afdelingsmødet et godt sted at starte. Så mød op til det årlige afdelingsmøde og bliv klogere på livet i din AAB-afdeling. Det er med andre ord en indbydelse til indflydelse.

Har du et forslag om ny eller ændringer i afdelingen?

Det er inden afdelingsmødet, du kan stille forslag til nye projekter eller ændringer, der kan være med at forbedre livet og fællesskabet i din afdeling. I den forbindelse, er det vigtigt, at du stiller med et godt og gennemarbejdet forslag, som I kan drøfte og tage stilling til på afdelingsmødet.

Vil være med i bestyrelsen?

Overvejer du at stille op til bestyrelsen i din lokale afdeling i Boligforeningen AAB, så kan du finde inspiration til arbejdet i to små videoer, der er lavet med et par erfarne bestyrelsesmedlemmer, hvor de fortæller om det arbejde, de laver i bestyrelsen, og hvad det giver dem af oplevelser og glæder.

Som bestyrelsesmedlem lærer du beboerne i din afdeling at kende, du er med til at sætte ting i gang og bliver kontaktled mellem beboere, bestyrelse og administration. Kort sagt: Du får medansvar for afdelingens fællesskab, drift, vedligeholdelse og økonomi.

Du kan læse mere om arbejdet i afdelingsbestyrelsen på AAB.DK.

Du kan finde mødematerialet på Beboerweb

I december og januar måned, har alle beboere i AAB modtaget adgangsoplysninger til foreningens nye digitale platform BeboerWeb. Her kan du finde alle relevante dokumenter om dit lejemål, og fra i år også indkaldelse, dagsorden og bilag til det årlige afdelingsmøde. Har du spørgsmål til BeboerWeb kan du kontakte Kundecentret på tlf. 33760420 eller bestille tid til et opkald via aab.dk

Sådan sparer du på strømmen

Elpriserne er braget i vejret det seneste år, og det kan komme til at koste dyrt for mange danske forbrugere. For familier, der i forvejen har svært ved at få enderne til at mødes økonomisk, kan det blive ekstra hårdt. Det er derfor en god ide at tænke over dit elforbrug.

Men hvor meget kan du egentlig selv gøre for at mindske elregningen? Det har vi kigget på, og kommer derfor her med seks tips til, hvad du kan gøre for at spare på el i din bolig.

Sluk for apparater, der står på standby. Når du slukker tv’et med din fjernbetjening i stedet for kontakten, så bruger tv’et stadig strøm, fordi det står på standby. Det er der mange andre elektriske apparater, der også gør, f.eks. dit musikanlæg eller spillekonsol. Nogle beregninger visser, at op mod 15 procent af vores strømforbrug bliver brugt på standbyfunktioner. Sluk derfor for de el-apparater, som du ikke bruger, og lad være med at bruge standbyfunktionen.

Køb LED-pærer næste gang du skal udskifte dine gløde- og sparepærer. De bruger mindre energi end normale elsparepærer, men de lyser lige så godt. Du kan opleve en besparelse på helt op til 78 procent, hvis du f.eks. skifter fra en glødepære til LED. På Bolius.dk kan du beregne, hvad du kan spare ved at skifte til LED-pærer.

Tjek temperaturerne i dit køleskab og fryser. Dit køleskab og fryser er blandt de el-apparater i dit hjem, der bruger mest strøm. De skal konstant sørge for at holde en lav temperatur og slukkes aldrig. Du kan dog nemt spare på strømmen til dit køleskab og din fryser, hvis du følger et simpelt råd. Sørg for, at du har en temperatur på fem grader i køleskabet og -18 grader i fryseren. Hverken mere eller mindre. Bare en grad for lav i køleskabet eller for høj i fryseren koster nemlig på elregningen. I ældre køleskabe skal du justere på temperaturen via en termostat. Her kan du roligt indstille termostaten til 3-4. Inden du justerer på graderne, er det vigtigt, at du tjekker, at gummilisten på dit køleskab og fryser ikke er utæt eller har revner. Er gummilisten på dit køleskab f.eks. utæt, vil køleskabet have sværere ved at holde temperaturen og bruge mere energi.

Sluk lyset efter dig er stadig det allerbedste spareråd. Også når du bruger LED-pærer og spareelpærer. Det kan godt være, at det ikke er meget strøm at spare på et par dage, men over et år løber det hurtigt op. Gør det derfor til en vane at slukke for lyset i de rum, du ikke opholder dig i, så du slipper for at betale for overflødig strøm.

Vask ved lavere temperaturer og fyld opvaskemaskinen helt op. Du kan spare mange penge om året ved kun at starte opvaskemaskinen, når den er helt fyldt. Nogen udregninger viser, at du kan spare om til 50 vaske om året, hvis spare de overflødige halve vaske væk. Hvis du samtidig vasker dit tøj ved lavere temperaturer -f.eks. halverer temperaturerne fra 40 til 20 grader, kan du spare op til ca. 50 procent på elforbruget.

Drop tørretumbleren – den er dyr i strøm og er desuden ikke god ved tøjet. Når det er muligt, bør du altid hænge tøjet udenfor til tørre. Godt for tøjet, godt for miljøet og godt og økonomien.

Når fædre står sammen

Det øger tryghed og trivsel, når fædre danner netværk og engagerer sig i deres boligområde. Ved at blive gode rollemodeller og lokalkendte ansigter, kan fædrene f.eks. nemmere tage kontakt med og nå ind til unge, der opfører sig uhensigtsmæssigt, og lede dem på rette vej.

Dannelsen af et fædrenetværk

I Københavns Nordvestkvarter var et stigende antal fædre begyndt at engagere sig i to lokale fædrenetværk, da corona første gang satte en stopper for, at man fysisk kunne mødes i nye fællesskaber. Fædrenetværket er startet som en boligsocial indsats, hvor fædrene bl.a. gennemgik en række temaaftner sammen. Her blev de bl.a. klogere på ungdoms- og foreningsliv i Danmark, skole-hjem-samarbejde, og konflikthåndtering. Og de arrangerede en række aktiviteter for deres boligområde, såsom fastelavn, sommerfest og idrætsdage. Alt sammen tiltag, som corona spændte ben for.

Men i stedet for, at corona kom til at sætte en stopper for det sociale engagement, benyttede en gruppe fædre fra bl.a. AAB afdeling 33 og AAB afdeling 49 (begge i Nordvest), coronasituationen til at gøre en positiv forskel i deres boligområde. De arrangerede f.eks. altanbanko, handlede ind for isolerede beboere eller mødtes med andre familier til udendørsaktiviteter. Otte fædre uddannede sig online til corona-ambassadører, så de kunne vejlede deres naboer med information om vacciner, test og regler for isolation.

Netværket bestod coronatesten. Og for mange af de fædre, der i dag er en del af fædrenetværket, og som i første omgang mødtes om fælles sociale interesser som fodboldkampe og fisketure har fædrenetværkene udviklet sig til nogle stærke fællesskaber. Som en af fædrene fortæller:

”Fællesskabet betyder alt i forhold til, at man føler sig hjemme i lokalområdet. Det er det vigtigste jeg har fået med fra fædregruppen; et bindende venskab til mange af fædrene, som jeg støder ind i, også uden for vores sammenkomster og arrangementer. Når jeg afleverer eller henter mine børn, når jeg står i køen i Netto eller er på legepladsen med ungerne … Der er nogen at tale med i forhold til ens interesser og problemer.”

Øget tryghed i boligområderne

Fædrenes netværk er blevet en nøgle til at øge trygheden i deres boligområder. Gennem de sociale aktiviteter, som fædrene arrangerer, lærer de en del af boligområdets børn, unge og andre forældre at kende. Det betyder, at det er lettere for dem at blande sig, hvis de oplever, at nogle unge f.eks. opfører sig uhensigtsmæssigt. Det er ikke bare temaaftnerne, der har gjort fædrene klogere på københavnernes ungdomsliv i 2022. Fællesskabet fædrene imellem er også en stærk platform til at få viden om, hvad der rør sig i boligområdet.

Erfaringerne fra fædrenetværket har vist at fællesskab mellem forældre og naboer kan være et afgørende værktøj til at bekæmpe utrygheden i en boligafdeling. Fællesskabet giver nemlig muligheden for at stå sammen om problemerne, samtidigt med at kendskab og forståelse for afdelingens forskellige unge er en stor styrke, når voksne forsøger at lede dem på rette vej.

Fornem hæder til AAB-afdeling på Frederiksberg

Boligforeningen AAB’s nybyggede afdeling 118 på Falkoner Allé 128 kan nu kalde sig for en af byens smukkeste bygninger. Afdelingen har nemlig fået Frederiksberg Kommunes pris for ”gode og smukke bygninger på Frederiksberg”.

Læs mere på aab.dk.

Boligforeningen AAB ser en lille smule anderledes ud

Du har sikkert allerede opdaget, at aab.dk ikke ser ud, som den plejer.

Som en del af et samlet løft af fortællingen om Boligforeningen AAB har foreningen fået nyt visuelt udtryk og kernefortælling.

Også aab.dk fået et løft på udseende og brugervenlighed. Vi har bl.a. forbedret søgefunktionen, gjort det nemmere at læse indholdet -/+, og som en af de helt store forbedringer, er aab.dk nu også optimeret til tablet og smartphone.

Er dit indbo sikkert opbevaret i kælderen?

Sommeren går på hæld, og ifølge DMI har det været et år med usædvanligt mange og ekstreme skybrud rundt omkring i landet. Det kan blive en dyr fornøjelse, hvis ikke du har styr på dine forsikringsbetingelser.

Det er efterhånden ti år siden, at store dele af København blev ramt af voldsomme oversvømmelser på grund af skybrud. Ødelæggelserne var massive – ikke mindst i kældre – og det har fået mange forsikringsselskaber til at skærpe kravene til, hvordan indbo skal opbevares i kældre.

Tjek din indboforsikring
I en del af AAB´s ejendomme er kælderen indrettet med pulter- eller opbevaringsrum til beboerne, og beboernes private indboforsikringer har sandsynligvis også fået skærpet betingelserne i forbindelse med skybruds- og vandskader. Langt de fleste forsikringsselskaber er nemlig begyndt at stille krav om, at dit indbo – som er de ting, du har stående i kælderrummet – skal opbevares med en vis afstand til kældergulvet på en hævet platform eller egnet reol, som skal være lavet af et ikke vandsugende materiale.

Beboerne har selv ansvaret for deres indbo. Så det er deres egen indboforsikring, der skal dække, hvis deres ting bliver ødelagt i kælderen på grund af vand. Desværre er det ikke alle, der er klar over, at der er indført stramninger, så mange beboeres ting står fortsat opbevaret i kasser eller sække direkte på gulvet. Det kan gå hen og blive en dyr affære for den enkelte beboer, hvis uheldet er ude, for så vil forsikringsselskabet sandsynligvis ikke erstatte det ødelagte“, fortæller Christian Høgsbro, der er administrerende direktør i Boligforeningen AAB.

Har du ikke en forsikring – så få en
En del beboere tror fejlagtigt, at deres indbo er dækket af AAB´s husforsikringer, og derfor har de ikke tegnet en privat indboforsikring. Har du ikke en indboforsikring betyder det, at du ved eksempelvis vand- eller brandskade ikke får erstatning for det indbo, der går tabt. Og det kan hurtigt komme til at dreje sig om mange tusinde kroner, du mister på den måde.

Så opfordringen fra Christian Høgsbro er ikke til at tage fejl af.

Hvis ikke du har en indboforsikring, skal du sørge for at få det i en fart. Og hvis du allerede er forsikret, så er det en god ide at tjekke betingelserne hos dit forsikringsselskab. Så er du fuldstændig klar over, hvad du må opbevare i dit kælderrum, og hvordan det skal opbevares, og så er du godt sikret imod ubehagelige overraskelser ved fremtidige skybrud, som vi sandsynligvis vil se flere og flere af”.  

Hos Videncenteret Bolius kan du læse mere om, hvordan du er forsikret ved skybrud.

Har du brug for at få sammenlignet flere slags forsikringer på én gang og få et overblik over samlerabatter, kan du altid besøge forsikringsguiden.dk.

AAB´s administration holder flyttedag

 

AAB´s administration holder flyttedag

Boligforeningen AAB´s administration flytter om nogle få dage til nye lokaler på Havneholmen. Det har kun betydning for dig som beboer, hvis du skal sende et fysisk brev eller har aftalt et personligt møde.

Fra den 20. september 2021 hedder AAB´s adresse:

Boligforeningen AAB
Havneholmen 21
1561 København V.

Der ændres ikke på telefonnumre eller e-mailadresser.

På hjemmesiden AAB.dk kan du finde AAB´s kontaktoplysninger.

Fra renoveringsprojekt til beboerfællesskab

En del af Boligforeningen AAB´s vision er at skabe lokale fællesskaber karakteriseret ved nærvær og nærhed. Det lever et nyt plantefællesskab i afdeling 55 i Ishøj til fulde op til.

Nogle gange bringer renoveringsprojekter meget mere med sig end blot et fornyet byggeri. I afdeling 55 skal Lokalcenteret og Beboerhuset renoveres, og for at inddrage beboerne i processen, var de inviteret til plantedag den 9. juni 2021. Det kom der blandt andet et frivilligt plantefællesskab ud af.

Renoveringsprojektet er stadig i den begyndende fase, hvor beboerne bliver spurgt om, hvordan de ønsker deres nye lokalcenter og beboerhus skal være. Rigtig mange beboere har ønsket et mere grønt Lokalcenter med en mulighed for at sidde ned, så bestyrelsen og byggeudvalget besluttede, at ønsket om planter og opholdsmuligheder kunne imødekommes med det samme.

Alle beboere blev inviteret ned i lokalcenteret for at samle plantekasser, smide jord i og plante. En del dryssede ind i løbet af dagen og hjalp til, men cirka ti beboere var med det meste af dagen og knoklede under stegende sol for fællesskabet i deres boligafdeling.

Der var lagt op til at de 21 plantekasser skulle vandes af unge beboere i såkaldte lommepengejob, hvor 13-15-årige bliver belønnet for at udføre nogle opgaver. Men lommepengejobberne skulle på sommerferie, og den solrige tid efter plantedagen gav projektet en stor udfordring i forhold til at sikre nok vand til planterne.

Tre kvinder, som havde været med hele dagen den 9. juni, trådte til og tog opgaven til sig og viste et enormt ejerskab. De har startet en plantegruppe, og der er så sidenhen kommet et par flere frivillige til”, fortæller Boligsocial konsulent Gitte Aarrejärvi fra AAB.

Fællesskabet spirer

Plantegruppens første tre frivillige beboere kendte ikke hinanden i forvejen, da de deltog i plantedagen. Men de havde en fælles interesse i planter og i at gøre noget til gavn for fællesskabet i afdeling 55, og da der var behov for deres hjælp, trådte de til.

Det har været meget lærerigt at følge, hvordan sådan et lille fællesskab af frivillige er blevet oprettet. Den viden tror jeg, man kan drage nytte af, når vi i AAB arbejder på at understøtte lokale fællesskaber og frivilligt engagement. Måske sidder der mange frivillige kræfter, som drømmer om at starte en aktivitet i deres boligafdeling, men som bare ikke lige ved, hvilke muligheder de har og hvordan de kan starte”, siger Gitte Aarrejärvi.  

Gode muligheder for frivillige aktiviteter

Gitte Aarrejärvi forklarer, at hvis du som beboer gerne vil starte en lektiecafé, rode i jorden i en plantekasse, lave en petanqueklub eller noget helt fjerde, så behøver det ikke at koste meget i kroner og ører, men det kan betyde meget for fællesskabet i afdelingen. Hvis aktiviteten indebærer udgifter, kan du spørge afdelingsbestyrelsen, om det er muligt at opnå økonomisk støtte. I nogle afdelinger er der nemlig en frivilligpulje til gavn for fællesskabet. Er der ikke det i din boligafdeling, kan du evt. stille et forslag om at oprette sådan en pulje på næste afdelingsmøde.

Det kan også være, den aktivitet, du vil skabe, kræver adgang til en nøgle til et beboerlokale eller redskabsskur. Det er derfor en god idé at du skriver din idé ned og taler med din afdelingsbestyrelse om mulighederne.

Noget at være fælles om

Da planteprojektet startede, havde ingen overvejet, at det kunne bane vej til mere frivillighed og nye fællesskaber i Vejleåparken. Men for renoveringsprojektet bar plantekasserne allerede frugt få uger efter plantedagen. Beboerne i afdeling 55 bruger nemlig bænkene og er glade for planterne, som også er blevet et emne, der tales om, når beboerne mødes i Lokalcenteret. Der hersker vist ikke længere tvivl om, hvorvidt det nye Lokalcenter skal indeholde gode opholdsmuligheder og masser af grønt.

 

Kunne du tænke dig at tale med en boligsocial konsulent om, hvordan du kan starte en frivillig aktivitet op i din afdeling, så kontakt Boligsocialt område i AAB på e-mail boligsocial@aab.dk eller telefon 33 76 01 00.