Sådan sparer du energi og sikrer dig et godt indeklima

Vi er i en tid, hvor energipriserne er steget så meget, at mange danske familier har en kontant interesse i at sænke energiforbruget. Både på de store linjer med efterisolering og udskiftning af vinduer og på de små dagligdags ting som at huske at slukke for lyset.

Som beboer i Boligforeningen AAB kan du heldigvis selv gøre meget for at forbedre energiforbruget i din bolig. Derfor vil vi i dette BeboerNyt fortælle om, hvad du kan gøre for at undgå et unødvendigt energiforbrug til bl.a. opvarmning og samtidigt sikre et godt indeklima i din bolig.

Sådan hjælper du dig selv bedst i forhold til stigende priser

El:
Prisen på strøm er steget, og det kan mærkes rundt omkring i de danske hjem. Heldigvis er der nogle ting du selv kan gøre for at få prisen på din elregning ned. Først og fremmest bør du være opmærksom på, at mange husholdnings- og el-apparater (elkedel, hårtørrer, varmeblæser, mikrobølgeovnen osv.) i dit hjem er ivrige strømslugere, som ikke bør være tændt i længere tid, end det der er behov for.

Der kan også ofte være mange penge at spare, ved at reducere dit standby-forbrug. Standby-forbrug er det elforbrug som dine el-apparater bruger for at være klar til brug 24 timer i døgnet. Eksempler herpå er dit tv, din computer og dit musikanlæg, som alle har et standby-forbrug. Du kan også sænke dit elforbrug ved at skifte til lyskilder og hårde hvidevarer, der er mere energivenlige.

Varme:
Der er også penge at spare, hvis du skruer ned for radiatortermostaten, når du lufter ud. Din radiator kan nemlig ikke se, du åbner et vindue, så den vil forsøge at holde indstillingstemperaturen i rummet. For at få en optimal varme i din bolig skal du heller ikke dække radiatortermostaterne til. Hvis du dækker termostaterne til med eksempelvis et stykke tøj, vil føleren, indeni termostaten, måle temperaturen under trøjen og ikke i rummet. Derfor vil radiatorens temperatur sænkes, og du vil få et køligere rum. Radiatoren må heller ikke være skjult bag f.eks. møbler, da det også vil påvirke varmecirkulationen i rummet, og dermed medføre spild af varme.

Pas på dit indeklima – trods sparetider

Den største vækstbetingelse for skimmel i en bolig er fugt. Derfor kan skimmelsvampe vokse i stort set alle ejendomme, når blot der er fugt tilstede. Det er derfor vigtigt at lufte ud og sørge for, at fugten ikke sætter sig på kolde overflader og dermed dugger til. Fugt kan opstå forskellige steder i dit hjem, men følgende råd kan være med til at reducere den og risikoen for skimmel:

  • Først og fremmest er det vigtigt at få luftet grundigt ud med gennemtræk to-tre gange om dagen i fem-ti minutter. Hvis du gør det, fjerner du også samtidigt de fleste skadelige partikler i din bolig, såsom CO2 og VOC (skadelige partikler, som kommer fra møbler eller byggematerialer). Du bør også undgå at tørre tøj indendørs. Gør det i stedet udenfor – og skulle det regne eller sne, kan du til nød bruge en tørretumbler, selv om det er lidt af en energisynder.
  • Madlavning leverer det største bidrag til fugt og dårligt indeklima. Så det er en god idé at lade emhætten stå tændt mindst fem-syv minutter efter, du er færdig med madlavningen, så den varme fugtige luft ikke sætter sig i boligen.
  • Du bør også altid lukke døren til badeværelset under og efter bad. Efter et bad skal du især undgå, at fugten trænger ud i resten af boligen. Åben evt. et vindue, indtil den fugtige luft er væk. Hvis der ikke er et vindue, så sørg for at ventilationen i din bolig virker.

Sluk ikke for varmen i et rum, du ikke bruger

For at spare på varmeforbruget kan det være fristende at slukke for varmen i et rum, du ikke bruger så tit. Men det er faktisk en dårlig idé for dit indeklima. For er der mere end fem graders temperaturforskel imellem to rum, vil den varme luft fra de øvrige rum trænge ind i det kolde rum og kondensere på de kolde overflader. Det vil sige, at der lægger sig et lag af fugt på vægge, lofter og gulve. Det kan på meget kort tid give skimmelvækst i det rum, som ikke er opvarmet.

Ti gode spareråd: Her er der penge at hente, når du laver mad

Der er mange penge at spare i et køkken fyldt med energislugende apparater, hvis du bruger dem rigtigt. Bolius.dk har samlet de ti bedste tips til at spare på energien i køkkenet.

Historisk høje energipriser gør ondt og mange danskere ser ind i en tid, hvor der skal skrues ned for energiforbruget. I mange hjem går snakken over middagsbordet derfor på, hvornår den store uldsweater skal findes frem, hvornår el, er billigst, og hvordan man bedst sparer på energien?

Det kan være svært at finde vej i junglen af gode råd, men det har Bolius.dk forsøgt at råde bod på. De har samlet ti gode råd til, hvordan du mest effektivt kan spare på energien, når du laver mad. Og hvis du følger de ti simple råd, når du står i køkkenet og kokkerer, vil det hurtigt få en positiv effekt på din elregning.

Du kan læse artiklen her.

Du skal huske at opdatere dine personlige oplysninger

I Boligforeningen AAB kommunikerer vi primært digitalt med vores beboere. Det gør vi for at spare penge og for at få informationerne frem til dig på en hurtig og tidssvarende måde. Men det kræver, at vi har dine personlige oplysninger.

Har du ikke fået opdateret dine oplysninger, så kan du klare det i løbet af få minutter ved at gøre følgende:

Gå ind på aab.dk/log-paa og log ind med dit brugernavn og kode. Kan du ikke huske dit brugernavn eller kode, kan du på siden få tilsendt en mail, med dine brugeroplysninger. Derefter skal du opdatere følgende:

  • E-mail
  • Mobilnummer
  • CPR-nummer.

Derfor skal dine oplysninger opdateres

Vi skal bruge din primære mailadresse samt dit mobilnummer, så vi har mulighed for at kommunikere pr. mail og SMS. Derudover skal vi også have dit CPR-nummer registreret. Det er nødvendigt, for at vi kan sende breve og dokumenter til din personlige e-Boks samt overføre penge til din NemKonto.

Efter gode år følger magre år – også i AAB

Efter det store byggeboom i 1960’erne og -70’erne, var 1980’erne præget af stilstand i det almene bolig­byggeri, og kommunerne var tilbageholdende med at investere i almene boliger. De gunstige skatteregler for ejerboligfolket, som blev indført i 1970’erne, gjorde også, at efterspørgslen på almene boliger faldt. I dette årti opførte Boligforeningen AAB kun seks boligafdelinger, i alt ca. 650 boliger. Byggeriet stod dog ikke helt stille, og AAB brugte 1980’erne til en effektiv renoveringsindsats i de boligafdelinger, som ikke havde bad og centralvarme. I 1979 var 21 % af AAB’s boliger uden centralvarme, og knap 20 % var uden eget bad. Samtidig blev der igangsat en storstilet udskiftningen af toiletter og wc-cisterner i alle afdelinger, så vandforbruget kunne reduceres markant i AAB’s boligafdelinger.

1990’erne – AAB bygger igen

AAB afdeling 69

Efter 10 magre år på byggefronten blev AAB igen i 1990’erne en væsentlig og aktiv spiller på opførelse og oprettelse af nye almene boligafdelinger i Hovedstadsområdet. I denne periode opførte og oprettede AAB ikke mindre end 25 nye boligafdelinger. Det var overvejende familieboliger, der blev bygget i denne periode, men også ældreboliger og ungdomsboliger blev føjet til. Mantraet i AAB’s nybyggeri var gennemlyste lejligheder med spisekøkken, store værelser, rummelige badeværelser forberedt for installation af vaskesøjler, altaner og tegl på facader og tag. Det ses bl.a. i afdeling 69 på Østerbro, bygget i 1997 og afdeling 70 i Valby bygget i 1991.

AAB afdeling 70

Byggerierne er kendetegnet ved, at der bygges i væsentlig mindre skala end i 70’erne og 80’erne, fordi byggerierne er koncentreret i København, hvor byggegrundene er mindre, og fordi tidens trend med “småt er godt”, fik sit indpas i planlægningen af kommunernes boligudbygning.

AAB afdeling 62

Væksten i boliger i AAB i 1980’erne og 1990’erne var ikke udelukkende nybyggeri. En stor del af de nye boliger i AAB kom fra overtagelse af private og andre ejendomme, som blev ombygget og omdannet til AAB afdelinger. Det gælder f.eks. afdeling 62, som er et pakhus fra 1812 på Amager, som AAB ombyggede til ungdomsboliger i 1985, og afdeling 86 som er en ejendom fra 1900, som AAB overtog i 1996.

AAB afdeling 86

Må jeg leje min bolig ud til ukrainske flygtninge?

Ruslands invasion af Ukraine betyder, at millioner af ukrainere nu er på flugt i Europa. Der er i Danmark et udbredt ønske om at hjælpe, og i dette nummer af BeboerNyt kan du derfor læse om, hvordan du lovligt kan hjælpe med at give ukrainske flygtninge tag over hovedet. Der er nemlig en række forhold du skal være opmærksom på, når du er beboer i en almen bolig.

Beboermaksimum

Uanset om du låner eller fremlejer hele eller dele af din bolig ud, må det samlede antal beboere ikke overstige antallet af beboelsesrum.

Hvad tæller med som beboelsesrum?

Beboelsesrum er opholds- eller soverum i en bolig. Små, afgrænsede rum, såsom entre, forstue, badeværelse osv., anses ikke for at være beboelsesrum.

Fremleje

Ønsker du at fremleje din bolig, har du flere muligheder. Du kan enten vælge at fremleje hele din bolig, eller du kan fremleje ét eller flere rum – dette kaldes ”delvis fremleje”. Reglerne varierer alt efter, om du fremlejer hele din bolig eller kun dele af den.

Hvad gør du, hvis du vil fremleje?

Uanset om du vil fremleje hele din bolig eller blot ét eller flere rum, skal du kontakte Boligforeningen AAB’s kundeservice. Du skal altid søge om tilladelse senest 14 dage før, fremlejeaftalen træder i kraft.

Fremleje af hele boligen

Du har ret til at fremleje din bolig i op til to år, men kun hvis det er begrundet i midlertidige forhold. Det kan for eksempel være fordi, du bliver forflyttet eller udstationeret jobmæssigt.

 Har du brug for yderligere information om fremleje af hele boligen, kan du læse mere om fremleje her.

Fremleje af dele af din bolig

Du har ret til at fremleje din bolig delvist, hvis du overholder følgende:

  • du må højst fremleje halvdelen af boligens beboelsesrum
  • huslejen du opkræver for fremlejen, må ikke være højere, end det du selv betaler for boligen
  • både ved hel og delvis fremleje af din bolig, må det samlede antal beboere ikke overstige antallet af beboelsesrum
  • du skal have godkendt delvis fremleje af din bolig, før der flytter nogen ind hos dig, som ikke er en del af din husstand. Du kan finde en vejledning til godkendelsesproceduren her.

Der gælder særlige betingelser for fremleje af boligen i AAB’s afdeling 49, Stærevej. Det skyldes, at alle der flytter ind i denne afdeling skal opfylde nogle særlige kriterier. Du kan læse om disse kriterier her.

Når du fremlejer din bolig, giver det ikke den du lejer ud til en ret til at overtage boligen, når du fraflytter.

Ansvar for alle beboere

Som beboer har du ansvaret for alle, du giver adgang til din bolig, og du er erstatningsansvarlig for skade, som forvoldes ved uforsvarlig adfærd.

Mere information

Myndighederne har oprettet hjemmesider, hvor du kan læse mere om, hvordan du som borger kan hjælpe ukrainske flygtninge.

Kommuner:

Københavns Kommune: 

Frederiksberg Kommune: 

Ballerup Kommune: 

Tårnby Kommune: 

Ishøj Kommune: 

Egedal Kommune: 

Furesø Kommune: 

Høje-Taastrup Kommune: 

Brøndby Kommune: 

Gladsaxe Kommune: 

Gribskov Kommune: 

Hvidovre Kommune: 

Hillerød Kommune: 

Hørsholm Kommune: 

Lyngby-Taarbæk Kommune:

Rødovre Kommune:

 

Frivillige organisationer

Om ukrainere i Danmark: Dansk Flygtningehjælps Hotline og Q&A

Sådan kan du hjælpe: Røde Kors aktiviteter og telefonlinje

Nu er det blevet lettere at søge boligstøtte

Udbetaling Danmark, som udbetaler boligstøtte til cirka 600.000 husstande, tog i marts en ny selvbetjeningsløsning i brug, der gør det langt lettere for dig at søge om boligstøtte.

Det var tidligere rigtig kringlet at søge om boligstøtte, og for mange gav det både hovedbrud og usikkerhed om, hvorvidt man havde gjort det rigtigt. Men nu har Udbetaling Danmark gjort det langt mere enkelt og hurtigt at søge om støtte.

Der er ikke blevet færre spørgsmål i den nye selvbetjeningsløsning, for Udbetaling Danmark kan ikke ændre på reglerne. Men en ny web-baseret løsning tager dig i hånden hele vejen igennem ansøgningsprocessen, og med enkle tekster og små tips undervejs kan du, ifølge Udbetaling Danmark, søge om boligstøtte på cirka et kvarter. Det kræver blot, at du har overblik over din økonomi, inden du logger på med NemID eller MitID.

Selvom det er blevet lettere og hurtigere for dig at søge om boligstøtte, kan der stadig gå op til syv uger, før du får svar på ansøgningen. Men udfylder du alle felter i ansøgningen korrekt fra start af, bliver din ansøgning straks behandlet – og ifølge Udbetaling Danmark sker det heldigvis for hver tredje ansøger.

Kan jeg få boligstøtte?

For at få boligstøtte kræver det, at du har en lav indkomst og bor i en lejebolig med eget køkken. Udbetaling Danmark kigger dog også på din husleje, formue og på hvor mange, du bor sammen med.

Du kan selv beregne, hvor meget du kan få i boligstøtte her.

Du kan læse mere om Boligstøtte på Borger.dk.

Boligforeningen AAB fylder 110 år

Den 12. marts var det 110 år siden en lille gruppe fagfolk lagde et fundament af fremsyn, ansvar og omsorg – og tog det første spadestik til det AAB, der i dag er Danmarks ældste og største almene boligforening.

De lagde et stærkt fundament, og grundstenen er her endnu.

Igennem skiftende tider har vi holdt fast i det, der er vigtigt. At bygge boliger, der både er til for alle og til at betale. Men vi er mere end boliger. Vi er fællesskaber, tryghed og nærvær. Vi er der for hinanden og vi hjælper hinanden.

Det skulle fejres – og det gjorde beboere, bestyrelser og medarbejdere på en snefyldt onsdag i slutningen af marts.

Tak til alle, der trodsede sne og hagl, og havde lyst til at fejre Boligforeningen AAB sammen.

 

100 års fødselsdag i afdeling 54

Ruth Anna Elisabeth Anthon fylder 100 år – og det er noget ganske særligt. Vi er derfor nysgerrig efter at høre, hvordan det er at leve et helt århundrede. BeboerNyts udsendte har derfor sat Ruth stævne til en snak om hendes lange liv.

100-års fødselaren blev fejret i sit hjem i afdeling 54 i Ballerup med flag, blomster, smørrebrød, borgmesterbesøg og en god snak om fortiden. I dagens anledning havde Ruth iført sig den jakke, som hun havde på, da hun fyldte 50 år.

”Jeg kom til verden den 19. april 1922, men på grund af min mors sygdom blev jeg bortadopteret som barn”.

Sådan starter fortællingen om et indholdsrigt liv, der har efterladt et langt spor af interessante historier, som 100-års fødselaren fortæller levende og medrivende om, da vi besøger Ruth i hendes bolig på 3. sal.

Ruth har boet i afdeling 54 i Ballerup i 41 år og er med egne ord havnet det helt rigtige sted.

”Jeg har nydt min tid i Boligforeningen AAB og er utrolig glad for de mennesker, der bor i min opgang”, fortæller hun.

Ruth er desværre ikke særlig mobil længere, og bevæger sig derfor sjældent udenfor sin bolig. Heldigvis er naboerne i hendes opgang flinke til at hjælpe. En af naboerne hanker f.eks. op i indkøbsposerne, og hjælper med at handle ind og bringe varerne op til hende.

På trods af sine 100 år har Ruth det godt. Hun er positiv og glad, og klarer i øvrigt stort set sin hverdag selv. Der kommer kun en fra kommunen hver 14. dag og støvsuger.

Fødselsdagen gav også anledning til lidt historieundervisning, da Ruth fortalte om sit liv før og under 2. verdenskrig.

”Jeg er udlært som dekoratør i Magasin, men blev under krigen opsagt på grund af varemangel og rationering. To år senere blev jeg gift og blev hjemmegående frue i en herskabsvilla på Doseringen”, fortæller Ruth.

Som 59-årige valgte Ruth og hendes mand at flytte fra villaen til afdeling 54, fordi de ikke længere havde brug for et stort hus, da deres søn for længst var fløjet fra reden. Ruth mistede sin mand i 2015, cirka en måned før hans 100 års fødselsdag.

Flag hejst for 100-års fødselaren

For at markere dagen havde afdeling 54 hejst flaget for fødselaren, der i øvrigt fejrede sin fødselsdag med venner og familie. Ruth fik på dagen gaver og blomster og et særligt besøg af Ballerups borgmester Jesper Würtzen, der kiggede forbi for at ønske hende tillykke med de 100 år.

AAB ønsker Ruth et stort tillykke med dagen.

Ændring i loven om fremleje kan få stor betydning for beboere

Fremlejer du hele eller dele af din bolig? Så er det en god ide at læse med her. En ændring i lejeloven gør det nemlig muligt for Boligforeningen AAB at opsige beboere, der ikke overholder loven om fremleje.

AAB og andre boligorganisationer kan fra den 1. juni opsige beboere, der fremlejer, hvis de taber flere sager i huslejenævnet og nægter at rette sig efter afgørelserne. Det er resultatet af en ny lovgivning, der blev vedtaget af Folketinget den 1. marts 2022.

”Det er noget helt nyt, fordi boligorganisationerne nu får mulighed for at opsige almene lejere, der ikke overholder deres fremlejeforpligtelser,” siger Anni Pedersen, juridisk konsulent i BL-Danmarks Almene Boliger.

Lovændringen kommer, fordi der i de seneste år har været sager med fremlejere, der har snydt dem, de fremlejer til.

Hvorfor får det betydning for dig?
Indtil nu har det være sådan, at når en beboer har fået tilladelse til at fremleje – helt eller delvist, så har lejeforholdet som udgangspunkt været ude af AAB’s hænder. Forholdet mellem beboer og den, der har lejet sig ind, har været reguleret af den private lejelov.

Det nye er, at hvis den, der bor til fremleje, klager over beboeren, der fremlejer, og vinder sagen i huslejenævnet, får AAB besked om det.

Hvis beboeren, der fremlejer, mindst to gange taber en sag i huslejenævnet, kan det betyde, at beboeren får opsagt sin lejekontrakt.

”Det er lige nu lidt uklart, om boligorganisationen skal eller kan opsige deres lejer. Det fremgår ikke klart af bemærkningerne i lovforslaget” siger Anni Pedersen.

”Men med de nye regler, risikerer en lejer at miste sin lejlighed. Derfor tror jeg, at loven kan få en præventiv effekt. Særligt i de store byer, hvor flere fremlejer,” siger Anni Pedersen. 

Anni Pedersen forventer ikke, at der vil komme mange sager om beboere i almene boliger, der ikke overholder lovgivningen.

Du kan læse mere om reglerne for fremleje i AAB her.

Ti ting du IKKE skal sortere som plastik – og fem overraskende ting du skal

Det er ikke altid nemt at finde hoved og hale i, hvad der skal sorteres, og det kan især være svært at finde rundt i, hvordan du sorterer dit plastik korrekt. I hvilken container skal den brugte opvaskebørste af plast for eksempel hen?

Det korte svar er: Tjek din kommunes hjemmeside. Her finder du en guide til affaldssortering, hvor du kan se, hvor meget af dit affald, der skal i plastcontaineren.

MEN på trods af, at der stadig er forskel på, hvordan man sortere plastikaffald i Danmark, er der stadig en række ting af plast, du ikke skal smide i plastikcontaineren.

Bolius.dk kan du få en liste over ti ting, du IKKE skal sortere som plastik – og fem overraskende ting du skal.