Hvordan skal vi bo i fremtiden?

Foto: BL – Danmarks Almene Boliger

Hvad er et godt hjem for dig? Hvilke drømme og visioner har du for dit boligområde? De spørgsmål har beboere i flere af landets almene boligområder givet deres bud på, og resultatet kan ses i udstillingen ”Hvordan skal vi bo i fremtiden?” på Nationalmuseet.

Udstillingen udspringer blandet af en række workshops med beboere i almene boligområder, som Videnskaber har holdt i hele landet. Idéen var at involvere beboernes ønsker, og på

den måde skabe en dialog mellem erfaringer fra beboere og viden fra forskere til at skabe fremtidens hjem. Idéerne byder bl.a. på søer, vild natur og bålpladser. Udstillingen giver inspiration, og er et resultat af spændende udvekslinger mellem videnskabsfolk, lokale borgere, museumsansatte og boligsociale medarbejdere.

Du kan læse mere i Fagbladet Boligen og se udstillingen digitalt her.

Fremtidens sundhedsvæsen ifølge Danmarks almene beboere

Hvad skal der til for at afhjælpe det pressede sundhedsvæsen? Det har BL – Danmarks Almene Boliger og Kantar Gallup undersøgt ved at spørge almene beboere om deres holdninger til mulige initiativer.

Teknologibaserede initiativer er de mest populære, især dem der erstatter traditionel pleje og fysisk kontakt med sundhedspersonale. Flere beboere giver samtidig udtryk for et ønske om en øget involvering af civilsamfundet, som skal være med til at lette presset på sundhedsvæsenet.

Du kan læse mere om undersøgelsen og andre mulige tiltag i Fagbladet Boligen.

Et lille stykke kulturhistorie fra Høje Gladsaxe

”Der var så dejligt ude på landet. Det var den rene idyl med gamle bøndergårde og frodige marker…”. Sådan starter fortællingen i filmen om tilblivelsen af Høje Gladsaxe – og AAB afdeling 52 – fra 1967, som Det Danske Filminstitut har fundet i arkiverne. Ledsaget af musik, speak og lydeffekter tager filmen os med fra området ved Utterslev Mose med idyl og bonderoser til det færdige elementbyggeri stod klar til indflytning.

Lav en god kop kaffe og brug 20 minutter på at se filmen – med lyd. Den er absolut 20 minutter værd.

Fra nul til fuldt opladning: Din guide til opsætning af ladestandere i afdelingen

I december 2022 blev der i Danmark for første gang solgt flere elbiler end benzinbiler, og den store interesse for elbiler ser ud til at fortsætte, i takt med at der kommer flere modeller og flere ladestandere på markedet. Men ikke alle har lige let ved at hoppe på den elektrificerede bølge. For hvad gør man, når man bor i en almen boligafdeling med fællesparkering, hvor man ikke bare lige kan sætte en ladestander op?

For husejere med egen garage eller carport, er det relativt nemt at få installeret en ladestander. Men for beboere i boliger med fællesparkering er det mere komplekst at få opsat ladestandere. Det kræver ikke kun grundig research og en velforberedt plan, men også enighed blandt beboerne. Højst sandsynligt, er det  ikke alle, der synes det er en god idé. For er der overhovedet økonomi til det i afdelingen? Hvor skal ladestanderne placeres, og hvem skal være ansvarlig for driften? Og hvad med alle dem, som ikke har planer om at købe en elbil?

Der er mange ting, som skal afklares, og det kan virke uoverskueligt, da mulighederne er mange, og alle skal være enige. Derfor kan det være svært at se vejen til målet om at få etableret ladestandere i en almen boligafdeling. Heldigvis er der hjælp at hente.

AlmenNet har lavet en guide med ni gode råd, der klæder bestyrelse, beboere og afdelingen godt på til at kunne starte et projekt op og vælge den løsning, der passer bedst til jeres behov.

  1. Afdæk jeres behov

Før afdelingsmødet kan beslutte, at der skal etableres ladepladser, skal afdelingsbestyrelsen eller en beboergruppe undersøge, hvor stort jeres behov er – f.eks. via en spørgeskemaundersøgelse.

  1. Kend jeres forhold

Afdelingsbestyrelsen eller beboergruppen skal også undersøge, hvad der skal laves i afdelingen for at få ladestandere (udgravning, installation, kabel og montering).

  1. Fælles eller personlige ladestandere?

Beslut om I skal have fælles ladestandere eller personlige ladepladser. Personlige pladser anbefales kun, hvis I har egne parkeringspladser i afdelingen.

  1. Beslut, om I skal have ladestandere eller ladeboks

En ladeplads kan enten være en ladestander, eller en ladeboks på en væg. Hvad der er det rigtige for jer, skal undersøges af afdelingsbestyrelsen/beboergruppen.

  1. Vælg placering til ladestandere

Placeringen af ladestanderne er vigtig. Vælg et sted, hvor så mange som muligt har let adgang, og sørg for, at det er tæt på strømkilden. Administrationen kan hjælpe afdelingen med at finde den rette placering og trække strøm.

  1. Tænk stort fra starten

Da antallet af elbiler stiger, bør I overveje flere ladestandere fra starten. I kan f.eks. fra start af forberede kabelføring til fremtidige pladser og tænke på det, når I renoverer eksisterende parkeringspladser.

  1. Fastlæg regler for brugen af ladestandere

Overvej, hvordan ladestanderne skal bruges for at undgå problemer. F.eks. kan I indføre en tidsbegrænsning på parkering efter fuld opladning.

  1. Finansiering, etablering og drift

Udarbejd sammen med afdelingsbestyrelsen/beboergruppen og administrationen et forslag til afdelingsmødet. Inkluder økonomi, tidsperspektiv og alle nødvendige oplysninger. Administrationen kan også hjælpe med at undersøge, om der er aktuelle tilskudspuljer.

  1. Afdelingsmødet skal godkende projektet

Endelig skal afdelingsmødet godkende forslaget om opsætningen af ladestandere og behandle eventuelle ændringer i afdelingens husorden.

Kilde: AlmenNet

Syv dilemmaer: En sjov guide til det bedste indeklima i din bolig

Vidste du, at selv i regnvejr er det afgørende at lufte ud? Det kan virke modstridende, men det er nøglen til at opnå det bedste indeklima. Det viser sig nemlig, at selv i fugtigt vejr udenfor er indeklimaet ofte tørrere, og luftskiftet forbedres ved at åbne vinduerne. Og vidste du, at det er bedre for indeklimaet at lukke døren til teenagerens værelse, når du går i gang med madlavningen?

Og hvis du tror, at et ventilationsanlæg alene er svaret, så tænk igen!

Dyk ned i syv sjove dilemmaer på Bolius.dk og bliv klogere på, hvordan du får et bedre indeklima i din bolig.

Gå til artikel

Få indflydelse – mød op på afdelingsmødet

 

Om kort tid går årets afdelingsmøder i gang i Boligforeningen AAB’s afdelinger, og det giver dig mulighed for at få indflydelse på, hvordan det skal være at bo i din afdeling. AAB er en almen boligforeningen, og beboerdemokratiet er fundamentet i vores forening. Beboerdemokratiet handler ikke kun om at forme dine egne boligforhold, men også om at bygge fællesskaber og skabe noget sammen. I AAB vil vi gerne have beboerne til at tage aktivt del i afdelingernes udvikling, og netop derfor synes vi, det er vigtigt, at du møder op til det årlige afdelingsmøde.

Afdelingsmødet er afdelingens øverste besluttende myndighed. Her samles beboerne for at drøfte vigtige emner som økonomi, vedligeholdelse, husorden og forslag fra beboere. Med andre ord er det afdelingsmødet, der beslutter, hvordan det skal være at bo i afdelingen, og hvilke arbejder og aktiviteter, der skal sættes i gang i det kommende år. Disse beslutninger danner grundlag for næste års budget og husleje.

Har du en god ide?

Har du et forslag til ændringer eller forbedringer i din afdeling, kan du få det behandlet på det årlige afdelingsmøde. Jo bedre forberedt dit forslag er, jo større er muligheden for, at det kan komme til afstemning og dermed blive vedtaget. Samtidig er det vigtigt, at dit forslag er konkret, så de øvrige beboere, forstår, hvad forslaget går ud på. Hvis du ønsker et forslag behandlet, er det derfor en god ide at følge disse råd:

  • Sørg for at dit forslag er udformet, så der kan stemmes ja eller nej til det. Ellers risikerer du, at forslaget bliver afvist af mødets dirigent.
  • Begrund dit forslag. Fortæl hvorfor du stiller det, og hvorfor du mener, at afdelingsmødet skal stemme ja til det.
  • Oplys om økonomien i forslaget. Hvis forslaget koster afdelingen penge, skal det fremgå tydeligt, hvor meget det vil koste. Forslaget kan ikke komme til afstemning, hvis ikke de økonomiske konsekvenser er kendt.
  • Oplys dit navn og dine kontaktoplysninger, når du stiller forslaget. På den måde kan mødedeltagerne se, hvem forslagsstilleren er, og bestyrelsen kan få kontakt med dig, hvis de ønsker at drøfte forslaget med dig, før det kommer på den endelige dagsorden.

Dit forslag skal skriftligt afleveres til bestyrelsen senest to uger før, mødet finder sted, og det vil blive omdelt til alle beboere i afdelingen senest en uge før mødet afholdes. Hvis du vil stille et forslag til dit afdelingsmøde anbefaler vi, at du benytter den skabelon, som ligger på AAB´s hjemmeside. 

Vil du sidde med i bestyrelsen?

Det er også på afdelingsmødet, at beboerne vælger en afdelingsbestyrelse. Som bestyrelsesmedlem i en af AAB’s boligafdelinger gør du både en positiv forskel for afdelingen, og tilegner dig personlige kompetencer og nyttig erfaring:

  1. Du er med til at styrke afdelingen efter beboernes ønsker og til at bidrage til et levende beboerdemokrati
  2. Du kommer tættere på de beslutninger, der påvirker dig
  3. Du får værdifuld viden og kompetencer
  4. Du bliver en del af et fællesskab
  5. Du løser lovpligtige og frivillige opgaver.

Du kan læse mere om hvad det vil sige at sidde i afdelingsbestyrelsen på aab.dk.

Fakta om afdelingsmøder i AAB

Alle afdelingsmøder i AAB afholdes i perioden fra midt i marts til udgangen af september. Der er altid en fast dagsorden, hvor blandt andet afdelingens budget skal godkendes, og der skal vælges afdelingsbestyrelse. Derudover kan der være forslag fra beboerne og/eller afdelingsbestyrelsen om sager, der vedrører afdelingen.

Uanset hvordan du ønsker at bruge din demokratiske stemme i din afdeling, er afdelingsmødet et godt sted at starte. Så mød op til det årlige afdelingsmøde og bliv klogere på livet i din AAB-afdeling.

Fra kettlebells til kager: Ny beboercafé er åbnet i et gammelt motionsrum i AAB afdeling 34

Afdeling 34 i København Ø har siden begyndelsen af november duftet ekstra godt af hjemmebag og friskbrygget kaffe. Her har Café Solsikke nemlig slået dørene op i et gammelt motionsrum med fokus på genbrug. Hele cafeen er indrettet med genbrugsmaterialer og ting, som beboerne i afdelingen har doneret. Bag caféen står beboer Diana Rønning, der ikke blot har skabt et hyggeligt samlingssted, men også et bæredygtigt fællesskab. Vi har talt med Diana Rønning om ensomhed, fællesskaber og drømmen om at starte en café bygget på bæredygtighed.

En kort gåtur er alt, hvad der nu skal til, når tørsten eller sulten melder sig i afdeling 34. Café Solsikke er nemlig rykket ind i et gammelt motionsrum, hvor alt inventar lige fra stole og borde til grill er genbrug eller doneret af beboerne i afdelingen.

I caféen, som har åben hver tirsdag og onsdag, bliver man mødt af smil og af et personale, som brænder for sagen. Café Solsikke drives nemlig af frivillige beboere og i spidsen står initiativtager og dynamoen bag caféen, 58-årige Diana Rønning, der beskriver sig selv som ”… et kreativt menneske, der godt kan lide at se forandringer og er glad for at arbejde med mennesker”.

Her måles succesen ikke i cafeens indtægter, men i bæredygtighed, fællesskaber og ønsket om at gøre en forskel. Hos Café Solsikke skal alle gæster føle sig set og inkluderet, uanset baggrund:

”Mit ønske har altid været at bryde med social isolation og skabe et stærkt fællesskab i vores nærmiljø. Så jeg håber, at Café Solsikke kan blive hjertet i dette lille område og sørge for ikke blot kaffe og mad til ”husets” gæster, men også fungere som et lille fællesskab, hvor alle er velkomne, uanset baggrund”, forklarer Diana Rønning.

Fra idé til virkelighed

Idéen til Café Solsikke opstod en aften, da Diana Rønning læste et nyhedsbrev fra Boligforeningen AAB om de ressourcer, der årligt investeres i forebyggende arbejde mod ensomhed og følte en trang til at handle. “Jeg måtte gøre noget – men hvordan?”, fortæller Diana Rønning og fortsætter ”… uden lokaler og midler er det jo svært”.

Efter lidt betænkningstid besluttede hun sig for at lave et forslag om at starte en beboercafé op i afdelingen, og sendte det til AAB med begrundelsen ”… jeg går til hovedet i stedet for til halen”. Hun undersøgte også, om det var muligt at leje beboerlokalet i afdelingen, men indså hurtigt, at det ikke ville fungere i et lokale, der også bliver brugt til andre formål. Derfor henvendte Diana Rønning sig til ejendomsfunktionær Mads Thøger Veddinge for at høre, om hun kunne få lov til at bruge afdelingens gamle motionsrum. Det fik hun heldigvis lov til.

Og med god hjælp fra en anden beboer i afdelingen, Thomas Jeppe, fik hun relativt hurtigt caféen etableret.

En lille grøn oase

Diana Rønning har valgt at bygge caféen op af genbrugsfund, som hun har fundet i afdelingens skralderum over en længere periode. ”Hver gang jeg så noget brugbart, tog jeg det med, og det har resulteret i, at vores café i dag er fuldt udstyret og bygget op af genbrugte materialer”, forklarer hun stolt om Café Solsikkes unikke stil.

Efter caféens åbning har beboere også bidraget med ting som viskestykker, bageforme, grydeskeer og piskeris. ”Det er blevet en dejlig lille grøn oase, hvor vi også passer på klodens ressourcer og understøtter caféens bæredygtighedsdagsorden”, fortæller Diana Rønning.

En vellykket åbning af Café Solsikke

Café Solsikke har allerede markeret sig som et samlingspunkt i området med en vellykket åbning den 1. november 2023, hvor over 30 beboere dukkede op. Diana Rønning deler begejstringen:

“Vi havde over 30 gæster i forbindelse med åbningen af caféen”, fortæller hun og tilføjer ”… og jeg er så glad for og stolt over, at vi nu kan invitere indenfor i Café Solsikke. Vi kan nemlig mærke, at der er en efterspørgsel på det her – mange af vores gæster, hvoraf mange sidder her i flere timer, har udtrykt glæde og taknemmelighed overfor projektet. Og det er noget, der varmer mit hjerte”.

Afslutningsvis opfordrer Diana Rønning andre til at følge hendes eksempel, men understreger:

“Det er vigtigt, at man brænde for det her, og man skal kunne lide at arbejde med mennesker. Og man skal også være forberedt på, at der er mange arbejdstimer i opstartsfasen – men der er hjælp at hente. Brug din afdelingsbestyrelse eller kontakt administrationen i AAB”.

Bliv frivillig i Café Solsikke

Hvis du ønsker at støtte Café Solsikke eller blive frivillig, er du mere end velkommen til at kontakte Diana Rønning på mail cafesolsikke@gmail.com. Beboere i andre AAB afdelinger i området er også velkomne.

Caféen har åben hver tirsdag fra 16.00 til 17.00 og onsdag fra 15.00 til 20.00. Diana håber dog på at kunne udvide åbningstiderne med yderligere dage, især om formiddagen.

Julehjælp til trængte familier

Julen varer længe, men koster også mange penge. Det kan mærkes hos mange, som har svært ved at få pengene til at slå til. Derfor kan der være behov for en håndsrækning, så det er muligt at fejre en hyggelig jul. Er du en af dem, der har svært ved at få de økonomiske ender til at hænge sammen i december, så findes der steder, hvor du kan søge om hjælp til at skabe en god jul for dig og dine. Herunder har vi samlet links til en række organisationer og initiativer, der på forskellig vis støtter økonomisk trængte familier til jul. Du kan læse mere om kriterierne for at søge og få støtte på de enkelte hjemmesider.

Julehjælpen

Julehjælpen.dk  kan du søge støtte i form af mad, gaver og oplevelser, som doneres af privatpersoner og virksomheder. Ansøgning sker via hjemmesiden, og der er ingen fast ansøgningsfrist, så der kan søges løbende til midten af december 2023.

Mødrehjælpen

Mødrehjælpen.dk  kan du søge om kontant støtte til mad og gaver til børn. Sidste frist for at søge er torsdag den 7. december 2023 kl. 10.00.

Røde Kors

Røde Kors støttede sidste år 19.584 børnefamilier med julehjælp på forskellig vis rundt omkring i landet. Der støttes i de fleste tilfælde med en julekurv eller et gavekort. For at søge skal du kontakte din lokale afdeling, som du kan finde på hjemmesiden Rødekors.dk.

Røde Kors afholder også juleaften for dig, der er alene juleaften, eller hvis din familie ikke har et socialt netværk at holde jul med. Julefesten er gratis, du skal blot først kontakte Røde Kors Hovedstaden. Du kan tilmelde dig ved at udfylde Røde Kors’ skema

Folkekirken

Mange lokale folkekirker uddeler julehjælp for midler, der er samlet ind i sognet. Du kan finde din lokale folkekirke ved at søge på  Sogn.dk . Hvis din lokale kirke ikke uddeler julehjælp, kan du søge et julelegat hos Samvirkende Menighedsplejer. Det er menighedsplejen/sognet, der skal sende ansøgningen for dig senest den 4. december 2023 kl. 16.00. Du kan læse mere på deres hjemmeside  Menighedsplejer.dk.

Der findes mange andre muligheder for at få hjælp til en god jul, og en stor del af dem kan du finde ved at gå på nettet og søge på ordet ”julehjælp”.

Julevært eller julegæst

Husk desuden, at ingen behøver at holde jul alene. Røde Kors bringer julevenner sammen ved at matche en julegæst og en julevært. Du kan melde dig til på Røde Kors´ hjemmeside  Rødekors.dk/jul/julevenner . Derudover er der flere folkekirker, som holder juleaften. Det kan du læse mere om på folkekirkens hjemmeside.

Lille indsats kan gøre stor forskel

I de senere år er antallet af familier og enkeltpersoner, der søger om julehjælp, steget støt. Faktisk er der hvert år mange familier, der søger forgæves, så hver eneste donation, der kommer ind til de forskellige organisationer og grupper, falder på et tørt sted.

Har du mulighed for og lyst til at hjælpe andre til en god jul, så er der masser af muligheder for at støtte på den ene eller den anden måde.

Flest af de ovennævnte organisationer indsamler donationer i form af penge, men hos en del er der også mulighed for at give donationer i form af legetøj, gavekort, tøj etc. Eller du kan melde dig som frivillig hjælper til nogle af de julearrangementer, som organisationerne står for eller åbne døren som julevært for personer, der ellers skal fejre juleaften alene.

Uanset hvordan du vælger at støtte, vil din indsats blive værdsat af modtagerne.

Julehilsen fra AAB

Kære beboer i Boligforeningen AAB

Julen er en tid, hvor vi reflekterer over året, der er gået, og samtidig ser frem mod nye begyndelser. For AAB har 2023 betydet et velkommen til foreningens nye administrerende direktør, Peter Basland. Sammen med organisationsbestyrelsen er Peter Basland allerede godt i gang med at udstikke rammerne for ’Fremtidens AAB’. Så det fundament, der blev lagt for mere end 100 år siden, bliver varetaget på bedste vis til forsat at danne ramme om fællesskaberne i AAB’s afdelinger.

Også i 2023 er vores forening vokset med nye boliger til glæde for nuværende og kommende beboere. I Carlsberg Byen har vi indviet en helt ny afdeling med ungdomsboliger. I Skovlunde er afdeling 45 vokset med et mindre antal rækkehuse, som vi håber, ligesom i afdeling 47 og 106, kan medvirke til at fastholde beboere i området, som ellers ville flytte ud.

Mange familier i AAB mærker desværre stadig effekten af den fortsatte ufred i Europa og verden. AAB er en forening, hvor det er vigtigt, at vi er der for hinanden og hjælper hinanden. Også når det er svært. AAB har derfor ansat en økonomisk beboerrådgiver, som skal hjælpe vores udsatte beboere med økonomisk rådgivning, og vi har igen i år samlet en oversigt over julehjælp, som forhåbentlig kan være til gavn.

Snart går vi ind i december med lige dele hektisk aktivitet og forventningens glæde. Til sidst sænker julefreden sig så småt, og vi skal nyde den kommende højtid. Vi håber, at du og dine kære får en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.

Charles Thomassen
Formand for organisationsbestyrelsen

Gratis håndbog til dig

BL – Danmarks Almene Boligers beboerhåndbog 2023 er nu på gaden og kan downloades gratis af alle. I håndbogen har BL samlet alverdens nyttig viden og informationer, som du kan få brug for som beboer i en almen boligafdeling. Du kan bl.a. få viden om råderet, ventelister, boligstøtte og de vigtigste regler om husdyr.

Du kan hente beboerhåndbogen her