Hvad er ”A-ordningen”?

A-ordningen er den ene af to ordninger for vedligeholdelse af boliger. De fleste af AAB’s boligafdelinger har valgt følge A-ordningen.

Ifølge A-ordningen vedligeholder beboerne selv deres bolig, mens de bor i den. Når en beboer flytter fra lejemålet, foretages et fraflytningssyn. I den forbindelse udarbejdes en fraflytningsrapport med de istandsættelsesarbejder, der skal udføres som normalistandsættelse. Eventuelle misligholdelser af lejemålet vil ligeledes fremgå af denne rapport.  

En normalistandsættelse omfatter altid:

  • hvidtning eller maling af lofter og vægge
  • maling eller tapetsering af vægge
  • rengøring

I AAB har man valgt at nedskrive beboerens udgift til normal-istandsættelse med 1 % om måneden i den periode, man bor i boligen. Det betyder, at boligafdelingen efter otte år og fire måneder overtager den fulde udgift til normalistandsættelsen.