Må bestyrelsen rydde mit kælder- eller loftsrum efter skybrud eller brand?

Hvis du ikke selv har ryddet dit kælderrum på trods af afdelingsbestyrelsens opfordringer, kan afdelingsbestyrelsen rydde kælderrummet på eget initiativ, såfremt der er risiko for uopsættelige skader på ejendommen eller personfare.

Du kan efterfølgende blive pålagt at betale de ekstra omkostninger, der er forbundet hermed. Det er derfor vigtigt, at du under hele forløbet holder dig orienteret via information fra afdelingsbestyrelsen og samarbejder på bedste vis.