Brug BeboerWeb til at blive klogere på din bolig

Som beboer i Boligforeningen AAB har du mulighed for at logge ind på vores digitale servicetilbud BeboerWeb. Her kan du hele døgnet se relevante oplysninger om din bolig og boligøkonomi, og du har mulighed for at betale eventuel huslejerestance online.

Hvad kan du se i BeboerWeb?

I BeboerWeb kan du som beboer se en lang række af dine oplysninger i forhold til din bolig og din afdeling, herunder:

  • huslejeoplysninger både den fremtidige og bagudrettet
  • restance og mulighed for at betale denne online
  • forbrugsregnskab på varme og/eller vand
  • afdelingens regnskaber og budgetter
  • de kontaktoplysninger, vi har registreret på dig samt mulighed for at holde dem opdaterede.

Hvordan får du adgang?

Du får adgang til BeboerWeb via aab.dk/beboerweb. Har du allerede et brugernavn og adgangskode, som du har brugt på Boligbasen som ansøger, er det dette login du skal bruge.

Første gang du logger på, vil du blive bedt om at tilknytte NemID eller MitID, som herefter giver adgang til både BeboerWeb og Boligbasen.

Når du er logget ind, kan du skifte til BeboerWeb ved at trykke på ”Ansøger” i højre hjørne, hvorefter du skifter til ”Beboer”.

Har du glemt dit brugernavn og kodeord, kan du få det tilsendt ved at trykke på feltet ”Jeg har glemt mit brugernavn eller kodeord” på login-siden.

Der står jeg har restance, men jeg har betalt via Betalingsservice?

Hvis du betaler din husleje via Betalingsservice, modtager vi først din indbetaling efter den 11. i måneden.

Hvis der har været penge nok på den konto, som huslejen er trukket fra via Betalingsservice, er der ingen grund til at kontakte os omkring restancen. Hvis der har manglet penge på kontoen, har banken med stor sandsynlighed trukket betalingen tilbage, og du skal derfor indbetale din husleje på anden vis.

Lavere stigning i varmeudgifter end ventet

Vi har tidligere på året varslet flere af vores beboere om, at de ville blive sat op i acontoopkrævningen for varme med op til 15 % på grund af en varsling fra forsyningsselskaberne om store prisstigninger.

Forsyningsselskaberne Vestforbrændingen og HOFOR, der leverer varme til henholdsvis vores afdelinger i Ballerup/Skovlunde og København, har nu meldt ud, at de har mindre stigninger end forventet, og det er gode nyheder for vores beboere.

Vestforbrændingen har kun varslet en ubetydelig stigning for Ballerup og Skovlunde. Det betyder, at den varslede stigning på 15 % pr. 1. marts 2023 ikke træder i kraft, og afdelinger, der hører under Vestforbrændingen ikke sættes op i acontobetaling på nuværende tidspunkt.

HOFORs priser er steget med syv % pr. 1. januar 2023.  Alle afdelinger i HOFORs område bliver derfor sat op med en stigning på syv % i acontobetaling modsat de varslede 15 %. Vi forventer, at reguleringen vil ske med opkrævningen den 1. april 2023.

Afdelinger som ligger uden for Vestforbrænding og HOFORs område, vil blive sat op med den procentsats, som de lokale forsyningsvirksomheder eventuelt melder ud.

Hvis du som beboer modtager en efterregning du ikke kan betale over de seks måneder som efterbetalingen automatisk deles over, kan du kontakte Beboerøkonomi på beboerokonomi@aab.dk eller på telefon 33760442 og drøfte muligheden for en individuel aftale på op til 12 måneder.