Vi må desværre advare om svindlere, som udgiver sig for at være ansatte i Boligforeningen AAB.
Svindlerne virker usædvanligt velforberedte med kendskab til både ansøgernummer og bolignummer.
Svindlerne forsøger at lokke kontooplysninger ud af beboere ved at fortælle, at man skal have penge tilbage, og at man derfor skal udlevere sine kontooplysninger.
Svindlerne ringede af flere omgange og man kunne både tale med forskellige ’ansatte’ og en ’chef’.
I Boligforeningen AAB vil vi aldrig bede dig om at oplyse kontooplysninger via telefonen, så læg derfor på, hvis svindlerne ringer dig op.
Hvis du er blevet udsat for svindlernes metoder, skal du kontakte din bank og politiet.