Her samler vi al information om den igangværende badeværelsesrenovering i afdeling 37.
Selve arbejdet i afdelingen forventes at begynde i maj 2020 og vare frem til udgangen af 2021.
Arbejdet i de enkelte boliger vil tage 6-8 uger. Håndværkerne vil arbejde i 2-4 blokke ad gangen. Når der bliver arbejdet i en blok, vil der være opstillet bade- og toiletvogne til de berørte beboere.
Senest tre måneder før håndværkerne skal ind i en bolig, vil beboerne blive varslet med et kort brev. Derefter vil beboerne løbende modtage information og varslinger.
Cirka 14 dage før arbejdet går i gang i en opgang bliver beboerne inviteret til opgangsmøde, hvor de kan få svar på eventuelle spørgsmål.
Yderligere information
Savner du information om renoveringen, er du altid velkommen til at kontakte afdelingens beboerkoordinator:
Tom Eilersen
Træffetid i Beboerhuset, Keldsøvej 23:
Mandag og fredag: kl. 08.00-10.00 og onsdag kl. 15.00-17.00.
Tlf. 29 63 93 21
Mail: tei.aab37@aab.dk