Den 14. maj 2018 besluttede Kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune, at Boligforeningen AAB som en del af konkurrencen om 100 nye almene boliger på Frederiksberg, skal opføre 44 nye familieboliger i tilknytning til AAB afdeling11.

Konkurrencen er en del af rammeaftalen ”Fælles ansvar for den socialt bæredygtige by”, mellem de almene boligorganisationer på Frederiksberg og Frederiksberg Kommune. AAB kommer til at bidrager med en udvidelse af AAB afdeling 11 med 44 nye familieboliger på én og to etager, som alle etableres som en udvidelse af tagetagen. Projektet bidrager desuden til, at der kan installeres elevator i de 204 eksisterende boliger. Samtidig er det planen at etablere lyse fælles opholdsrum for beboerne i tagetagen.

Formand for Frederiksberg Kommunes Bolig- og Ejendomsudvalg Nikolaj Bøgh lægger vægt på, at de nye boliger også tilfører værdi til de eksisterende:

”Vi lægger vægt på, at de nye boliger skaber en mere blandet by og en god balance. Men de nye boliger skal også bidrage til udviklingen af bymiljøet det pågældende sted, og det mener jeg bestemt, disse projekter vil gøre,” siger han.

Boligforeningen AAB i København tager på det kraftigste afstand fra den delaftale regeringen, Socialdemokratiet, SF, og DF indgik den 9. maj om at eliminere 60 procent af de almene familieboliger i de såkaldte hårde ghettoområder.

I den netop indgåede aftale skal beboerne i de almene boliger betale for renovering, boligsociale indsatser og infrastruktur i de såkaldte ghettoområder.

Hvis et boligområde har stået på den såkaldte ghettoliste i fire år i træk, skal andelen af almene familieboliger desuden nedbringes til 40 procent ved enten frasalg eller nedrivning. Men hvad skal der ske med de beboere, hvis bolig bliver eksproprieret? Det mangler der fortsat klare svar på, og Boligforeningen AAB finder det dybt urimeligt, at en enkelt kriminel eller et par enkelte uden skoleuddannelse kan betyde, at en ellers velfungerende bebyggelse delvist skal eksproprieres og velfungerende familiers liv ødelægges.

Det er grotesk, at beboerne først skal betale for renovering og infrastruktur i boligområderne, hvorefter 60 % skal sælges eller nedrives. Det er derudover et enormt spild af Landsbyggefondens midler, hvis man anvender dem til at fjerne billige boliger i områder som for eksempel København, der i den grad mangler boliger, der er til at betale for almindelige mennesker.

Alle med bare lidt kendskab til udenlandske erfaringer ved, at den danske almenemodel med Landsbyggefonden virker. Der bliver set med misundelse på vores non-profitmodel fra andre lande, og vi må advare mod en rigid tolkning af 40 procents-reglen. Den er uigennemtænkt og vil få uheldige konsekvenser, men vil også vanskeligt kunne lade sig gøre i praksis, når den møder virkeligheden.