Nyt bookingsystem gør det lettere for dig at booke afdelingens beboerlokaler

Fra den 27. februar 2025 bliver det lettere for dig at booke et beboerlokale online i flere afdelinger. Med vores nye digitale løsning, "BeboerBook", kan du nemlig hurtigt og enkelt booke din afdelings beboerlokale.

Hvem kan bruge BeboerBook?

I første omgang er følgende afdelinger med i den nye løsning:

  • 4
  • 59
  • 85
  • 87.

aab.dk/beboer/din-afdeling kan du finde din afdeling, og se linket som vil tage dig direkte til din afdelings bookingside. Husk, at beboerlokaler kun kan bookes af afdelingens beboere, med mindre det tydeligt fremgår, at udefrakommende kan booke lokalet.

Flere afdelinger på vej

Vi opdaterer denne nyhed løbende med nye afdelinger, efterhånden som systemet rulles ud. Målet er, at alle afdelinger, der ønsker at deltage, er oprettet senest den 1. maj 2025.

Foretrækker du at booke lokalet på den sædvanlige måde, kan du selvfølgelig stadig gøre det – det nye bookingsystem er blot et ekstra tilbud til dem, der ønsker en digital løsning.

Reglerne for booking og brug af lokalerne forbliver uændrede.

Læs mere om det nye bookingsystem på www.aab.dk/beboerlokaler.