Mandag den 25. Januar kunne Boligforeningen AAB holde 1. spadestik på 58 nye rækkehuse i forbindelse med afdeling 55, Vejleåparken, i Ishøj.
Omkring 100 mennesker var mødt op for at fejre, at byggeriet af de nye rækkehuse endelig kan gå i gang.
Rækkehusene bliver alle attraktive huse i et plan og med både for- og baghave. Ét-planshuse er en sjælenhed i nybyggeriet i Danmark i disse tider, da byggeprisen for denne type huse er højere end for huse i flere etager.
Det er et tæt samarbejde med Ishøj Kommune, der har gjort det muligt for AAB at give vores medlemmer denne unikke bomulighed.
Rækkehusene opføres i forskellige størrelser og bliver på mellem to og fire værelser.
Byggeriet kommer til at stå klar til de første indflytninger i begyndelsen af 2020.
På nuværende tidspunkt kan man ikke skrive sig på venteliste til de nye rækkehuse, men AAB melder naturligvis ud her på aab.dk, når der åbnes for ventelisten.