Boligforeningen AAB, der er Danmarks største og ældste boligforening, har ansat Peter Basland som administrerende direktør pr. 11. april 2023.
Peter Basland kommer med flere års topledererfaring bl.a. fra Norfors I/S, hvor han senest har siddet som administrerende direktør.
Bestyrelsesformand Charles Thomassen udtaler: ”Vi er i gang med en større udvikling og modernisering af vores organisation. Samtidig ønsker vi at fortsætte vores position som en af Danmarks største og mest markante bygherrer. Jeg er sikker på, at Peter med sin store erfaring med at forbedre og optimere organisationer vil være den rette til at styre Boligforeningen AAB.”
Peter Basland udtaler: ” Jeg er rigtig glad for den tillid som AAB’s bestyrelse har udvist mig. Jeg glæder mig meget til samarbejdet med bestyrelsen, den daglige ledelse, den øvrige administration og alle interessenter omkring AAB – sammen skal vi opfylde AAB’s vision om at skabe smukke, sunde og miljørigtige boliger, der er til at betale.”