Den 1. oktober træder det nye kontanthjælpsloft i kraft. Mange beboere i almene boliger risikerer i den forbindelse at blive skåret i boligsikring og særlig støtte, og derfor vil de opleve, at udgifterne til deres bolig stiger markant, selvom der ikke ændres på huslejen.
Er du i tvivl om, hvad de nye regler betyder for dig, så får du mulighed for at ringe til en midlertidig hotline, som BL – Danmarks Almene Boliger opretter den 19. og 20. september 2016.
Et hold af eksperter vil sidde klar ved telefonen disse to dage fra kl. 9.00 til kl. 16.00 for at svare på spørgsmål, så ring på tlf. 33 76 20 23, hvis du har brug for rådgivning.