Hvad er en husorden?

Alle afdelinger i Boligforeningen AAB skal have en husorden, som udgør regelsættet for afdelingens beboere. AAB har en standardhusorden, som mange boligafdelinger har valgt at følge, men det er også muligt at udarbejde en lokal husorden for afdelingen.

En lokal husorden udarbejdes og godkendes af beboerne i afdelingen på afdelingsmødet.

Alle, der bor i AAB, skal overholde den husorden, der gælder for afdelingen. Det gælder både, hvis du er beboer, hvis du bor til fremleje, eller hvis du bare er på besøg hos én, som bor i afdelingen.

Det er bestyrelsen i afdelingen, der griber ind, hvis husordenen ikke bliver overholdt.

Læs mere om husorden