Vi ved, at presset på byens boliger stiger omkring studiestart. For at hjælpe dig på vej, kan du læse mere om mulighederne for at få en ungdomsbolig i Boligforeningen AAB her.
Hvis du vælger at leje et værelse, gør vi for god ordens skyld opmærksom på, at hvis værelset er i en almen lejebolig, så skal vedkommende, der fremlejer værelset, huske at søge boligorganisationen om tilladelse til at leje et værelse ud. Det er derfor en god idé at bede om at se godkendelsen, inden du skriver under på papirerne. I AAB vil fremlejekontrakten normalt indeholde oplysning om, hvad udlejer betaler i leje pr. m2, så du på den baggrund kan vurdere om lejeniveauet er passende.
Held og lykke med din boligsøgning – og med dine studier!