Ungdomsboliger AAB afdeling 110 – Amager

AAB

Boligforeningen AAB bygger i samarbejde med Gefion Group 75 nye ungdomsboliger.

Ungdomsboligerne er en del af et større byggeri med både private og almene ungdomsboliger, hotel, daginstitution, café, fitnesscenter og dagligvarebutik. Boligerne ligger lige ved Femøren metrostation tæt på Amager strandpark.

Der bliver både 1-rums almindelige ungdomsboliger og tilgængelige ungdomsboliger egnet for kørestolsbrugere samt 2-værelses ungdomsboliger for par. Alle boliger har eget bad og køkken.

På 1-3. sal er der adgang til fællesområder, det ene med direkte udgang til terrasse. Derudover findes stor fælles tagterrasse.

Der er kort afstand til uddannelsesinstitutionerne på Amager og i resten af København, samt til Københavns kultur og natteliv.

Der er forventet indflytning i september 2021, og man skal skrive sig op via CIU.