
De nye rækkehuse ligger kun 10 minutters kørsel på cykel fra Ishøj Strand og i gåafstand til S-togstation og Ishøj By Center, som rummer både en Bilka og et stort udvalg af detailbutikker.
I dag bygges der meget få 1-plans rækkehuse i Danmark. Byggeprisen for denne type rækkehuse er nemlig væsentlig højere end for rækkehuse i flere planer. Men et tæt samarbejde med Ishøj Kommune har gjort det muligt at give AAB’s boligmedlemmer denne unikke bomulighed, i øvrigt med have både for og bag.
Rækkehusene opføres i forskellige størrelser og med varieret antal værelser fra to til fire værelser (se plantegninger: 2-værelses, 3-værelses og 4-værelses (type C og D)). Se 3D tur i prøveboligen her.
Se oversigt over indskud og priser.
Se oversigt over placering og adresser for rækkehusene.
Rækkehusene på Ishøj Boulevard og Ishøj Søvej bliver en del af AAB’s boligafdeling i Vejleåparken, AAB afd. 55. Og beboerne i de nye boliger får derfor også glæde af alle de drifts- og fællesfaciliteter, som den eksisterende boligafdeling rummer. Her finder du et lokalt butikscenter med frugt & grønt, frisør med flere, fælleslokaler, gymnastiksal, klubber & foreningsliv med mere.
Opskrivning
Hold øje med AAB's hjemmeside for opskrivning til rækkehusene. Vær opmærksom på, at du skal bo i AAB afdeling 55 for at komme i betragtning til rækkehusene.