Familieboliger i AAB afdeling 117 – Ørestad Syd

AAB

Store og små familieboliger med altan eller terrasse på vej i Ørestad Syd - forventet indflytning medio 2021

Dronebillede af byggeriet september 2020 Oversigt over den færdige afdeling

Byggeriet er en del af en samlet boligkarré i Ørestad Syd. Halvdelen af karréen bliver indrettet med private boliger. I den anden halvdel, som ligger ud til Asger Jorns Allé, opfører Boligforeningen AAB 148 almene boliger og en kommunal daginstitution.

De fleste boliger forsynes med altan eller terrasse. Stueboliger mod Else Alfelts Vej får hævet have / terrasse mod gaden, og boligerne på toppen af daginstitutionen får taghaver mod gården. Og i gården indrettes legeplads til daginstitutionen, som kan bruges af beboerne udenfor institutionens åbningstid.

I AAB’s del af bebyggelsen opføres både 2-værelses, 3-værelses 4- og 5-værelsesboliger i varierende størrelser og indretning. Her vil en 2-værelses på 70 m² i dagens priser komme til at koste omkring 7.000 kr. om måneden og en 4-værelses på 105 m² ca. 10.500 kr. om måneden.

Byggeriets udformning er besluttet i tæt samarbejde med den private bygherre. Og boligkarréen kommer til at fremstå som én samlet bebyggelse med varierende højder og tagformer, opført i de samme smukke facadematerialer hele vejen rundt.

Opskrivning

Du kan skrive sig op via Boligbasen fra onsdag den 25. september 2019.

Forventet indflytning april 2021.