Tillykke til de studerende

 

Tillykke til alle jer som i dag får brev om, at I er optaget på en studieplads. For jer gælder, at I skal på en spændende uddannelsesrejse, og for mange er det også tid til at flytte hjemmefra.

Boligforeningen AAB har en række ungdomsboliger, som alle lejes ud via CIU, det er derfor CIU I skal kontakte for at søge bolig. Det gælder også de som har været medlem af AAB i en årrække.

Boligselskaberne i København har desuden et samarbejde med Københavns Kommune om at leje ledige ældreboliger ud til unge studerende, læs mere her: http://www.hvorskalvibo.dk/

Endelig er I også meget velkomne til at melde jer ind i Boligforeningen AAB, hvor I har mulighed for at komme på venteliste til en familiebolig. Vi lejer alle boliger ud efter anciennitet på ventelisten, og et antal af boligerne bliver lejet ud med fortrinsret til unge under uddannelse. Hvis du påtænker at blive boende i Storkøbenhavn efter endt uddannelse, er det også en god investering at melde dig ind allerede nu, så du optjener anciennitet til senere at få adgang til en ledig, billig lejebolig i Storkøbenhavn. Du melder dig ind via Boligbasen

Nogle af vores familieboliger bliver lejet ud med fortrinsret til unge under uddannelse. Det hedder fleksibel udlejning.

For unge under uddannelse er det særligt fleksibel udlejning i København og på Frederiksberg, der er relevant. Du skriver dig op til fleksibel udlejning i vores digitale selvbetjening, Boligbasen