Det er nu blevet en realitet, at Ishøj Byråd har godkendt udvidelsen af AAB-afdeling 55 - Vejleåparken i Ishøj med helt nye rækkehuse.

De 58 rækkehuse kommer til at ligge centralt i forhold til resten af afdelingen, og er fordelt på tre forskellige typer med to-, tre- og fire-værelser i et plan med tilhørende have og terrasse. Husene er tegnet af arkitektfirmaet Mangor og Nagel samt RUM Arkitekter og bliver opført af Q Construction.

Der er fejring af første spadestik til byggeriet den 25. februar 2019, og vi forventer, at de første beboere kan flytte ind i foråret 2020.

Vi må desværre advare om svindlere, som udgiver sig for at være ansatte i Boligforeningen AAB.

Svindlerne virker usædvanligt velforberedte med kendskab til både ansøgernummer og bolignummer.

Svindlerne forsøger at lokke kontooplysninger ud af beboere ved at fortælle, at man skal have penge tilbage, og at man derfor skal udlevere sine kontooplysninger.

Svindlerne ringede af flere omgange og man kunne både tale med forskellige ’ansatte’ og en ’chef’.

I Boligforeningen AAB vil vi aldrig bede dig om at oplyse kontooplysninger via telefonen, så læg derfor på, hvis svindlerne ringer dig op.

Hvis du er blevet udsat for svindlernes metoder, skal du kontakte din bank og politiet.

Med udgangspunkt i AAB´s afdeling 80 i Brønshøj, skriver Berlingske Tidende i dag, at regeringens ghettoplan kan ende med at sende langt flere beboere ud af deres hjem end først antaget.

Ghettoplanen, som regeringen i foråret indgik med blandt andet Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, opererer i høj grad med historiske data, når det skal vurderes, om et boligområde, skal kategoriseres som ”hård” ghetto og dermed nedbringe antallet af familieboliger, så de højst udgør 40 procent inden 2030.

Det skriver Berlingske Tidende i dag, og avisen nævner blandt andet boligområdet Gadelandet/Husumgård i Brønshøj - hvor AAB afdeling 80 ligger - som et område, der risikerer at havne på den ”hårde” ghettoliste i 2020.

Sker det, vil det skyldes, at området i fire år har stået på den almindelige ghettoliste, men problemet er, at de kriterier, der ligger til grund for udpegningen - eksempelvis den gennemsnitlige indkomst for beboerne - kommer til at bero på historiske tal.

I dette tilfælde vil det være tal fra 2018 – altså indeværende år – som kommer til at ligge til grund, og det betyder, at boligområderne har fire måneder til at ændre på tingene, hvilket frustrerer AAB´s direktør, Christian Høgsbro.

”Vi er fuldstændig magtesløse over for den ghettoliste, og vi får ikke mulighed for at rette op på de ting, politikerne vil have os til at rette op på. Det her skriger til himlen”, siger Christian Høgsbro og tilføjer:

”Vi har ingen som helst muligheder for at styre, hvilke personer der flytter ind i vores boligområder. Politikerne laver nogle hårde regler, men de giver os ikke nogen instrumenter eller tilstrækkelig med tid til at få rettet op”, siger han.

Transport-, Bygnings-, og Boligministeriet bekræfter overfor Berlingske, at de historiske data i nogle tilfælde allerede er gjort op eller bliver det inden for kort tid, selvom boligområderne først risikerer at komme på den ”hårde” liste om nogle år, og Bent Madsen, der er direktør i BL - Danmarks Almene Boliger, bakker op om Christian Høgsbros kritik.

”Det er simpelthen ikke tænkt ordentligt igennem. Det kommer til at ramme mange tusind mennesker, som bor i de her områder. Regeringen skaber en situation, hvor der pludselig skal afvikles mange flere boliger, end der først var udsigt til. De skal jo genhuses, og der er i forvejen mangel på boliger”, siger han blandt andet.

Socialdemokratiet var med til at indgå aftalen om parallelsamfundspakken med regeringen den 1. marts i år, men nu er partiet tilsyneladende kommet i tvivl om aftalen i den nuværende form. Således siger partiets boligordfører, Kaare Dybvad, til Berlingske Tidende, at han godt kan genkende kritikken, og han mener, at boligforeningerne skal have mere tid til at ændre ghettoområderne.

”Det er et problem, som vi vil drøfte med de andre partier i forligskredsen for at se, hvordan det kan ændres".

Har du et ledigt værelse i din bolig? Så kan nu måske være med til at hjælpe en studerende i bolignød og samtidig få et tilskud til huslejen. Men sørg for at have styr på reglerne inden du lejer ud, så du ikke kommer i klemme i lovgivningen.

Du kan læse om reglerne for delvis fremleje på AAB’s hjemmeside.

Du kan læse mere om skattereglerne for fremleje på SKATs hjemmeside.

Da boligforeningen AAB for nylig afholdt det halvårlige repræsentantskabsmøde, indeholdt dagsordenen blandt andet valg af formand for organisationsbestyrelsen for en to-årig periode.

Den afgående formand, Bent Haupt Jensen, stillede sig til rådighed for en ny periode i spidsen for AAB´s politiske ledelse, og da ingen andre stillede op til posten, blev han genvalgt med klapsalver fra forsamlingen.

Bent Haupt Jensen har været formand for Boligforeningen AAB siden 2010.

Den 14. maj 2018 besluttede Kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune, at Boligforeningen AAB som en del af konkurrencen om 100 nye almene boliger på Frederiksberg, skal opføre 44 nye familieboliger i tilknytning til AAB afdeling11.

Konkurrencen er en del af rammeaftalen ”Fælles ansvar for den socialt bæredygtige by”, mellem de almene boligorganisationer på Frederiksberg og Frederiksberg Kommune. AAB kommer til at bidrager med en udvidelse af AAB afdeling 11 med 44 nye familieboliger på én og to etager, som alle etableres som en udvidelse af tagetagen. Projektet bidrager desuden til, at der kan installeres elevator i de 204 eksisterende boliger. Samtidig er det planen at etablere lyse fælles opholdsrum for beboerne i tagetagen.

Formand for Frederiksberg Kommunes Bolig- og Ejendomsudvalg Nikolaj Bøgh lægger vægt på, at de nye boliger også tilfører værdi til de eksisterende:

”Vi lægger vægt på, at de nye boliger skaber en mere blandet by og en god balance. Men de nye boliger skal også bidrage til udviklingen af bymiljøet det pågældende sted, og det mener jeg bestemt, disse projekter vil gøre,” siger han.

Boligforeningen AAB i København tager på det kraftigste afstand fra den delaftale regeringen, Socialdemokratiet, SF, og DF indgik den 9. maj om at eliminere 60 procent af de almene familieboliger i de såkaldte hårde ghettoområder.

I den netop indgåede aftale skal beboerne i de almene boliger betale for renovering, boligsociale indsatser og infrastruktur i de såkaldte ghettoområder.

Hvis et boligområde har stået på den såkaldte ghettoliste i fire år i træk, skal andelen af almene familieboliger desuden nedbringes til 40 procent ved enten frasalg eller nedrivning. Men hvad skal der ske med de beboere, hvis bolig bliver eksproprieret? Det mangler der fortsat klare svar på, og Boligforeningen AAB finder det dybt urimeligt, at en enkelt kriminel eller et par enkelte uden skoleuddannelse kan betyde, at en ellers velfungerende bebyggelse delvist skal eksproprieres og velfungerende familiers liv ødelægges.

Det er grotesk, at beboerne først skal betale for renovering og infrastruktur i boligområderne, hvorefter 60 % skal sælges eller nedrives. Det er derudover et enormt spild af Landsbyggefondens midler, hvis man anvender dem til at fjerne billige boliger i områder som for eksempel København, der i den grad mangler boliger, der er til at betale for almindelige mennesker.

Alle med bare lidt kendskab til udenlandske erfaringer ved, at den danske almenemodel med Landsbyggefonden virker. Der bliver set med misundelse på vores non-profitmodel fra andre lande, og vi må advare mod en rigid tolkning af 40 procents-reglen. Den er uigennemtænkt og vil få uheldige konsekvenser, men vil også vanskeligt kunne lade sig gøre i praksis, når den møder virkeligheden.

Siden 2011 har Boligforeningen AAB administreret den boligsociale helhedsplan Beboerprojekt Puls i Københavns Nordvestkvarter. Ved årsskiftet fik Puls fornyet sin bevilling for de kommende fire år, og det har givet anledning til, at Puls er flyttet i bofællesskab.

Medarbejderne i Puls er nemlig flyttet til Smedetoften 14, hvor de deler lokaler med Beboerprojekt Bispebjerg og FSB´s ejendomsservice på 1. sal, mens Ungekulturhuset holder til i stueetagen, og det giver en lang række fordele, at der nu er flere samlet under et tag.

”De boligsociale helhedsplaner, ejendomsservice og Ungekulturhuset arbejder med beboere fra det samme lokalområde. Til sammen dækker de to boligsociale helhedsplaner 15 boligafdelinger i Nordvest med i alt ca. 10.000 beboere. Ved at bo sammen skabes der en nemmere kommunikation mellem medarbejderne, og det giver i sidste ende kortere vej fra idé til handling”, fortæller Henrik Mønsted Larsen, der er projektleder for Beboerprojekt Puls.

Samme holdning har Maren Grosen, der er kulturformidler i Ungekulturhuset. Hun forklarer, at bofællesskabets forskellige projekter med de unge supplerer hinanden godt. Som eksempel nævner hun, at Puls har nogle stærke vejledningskompetencer, mens Ungekulturhuset kan supplere med mange kreative kompetencer.

Iain Silbiger, der er projektleder i Beboerprojekt Bispebjerg, er også glad for de muligheder, som bofællesskabet giver.

”De boligsociale medarbejdere arbejder traditionelt set meget selvstændigt. For eksempel vil en boligsocial helhedsplan typisk kun have en børne-unge koordinator ansat. Men når vi bor sammen som her, så er der pludselig to medarbejdere som arbejder med de samme indsatsområder og med det samme formål, og de får dermed en ekstra sparringspartner i huset”, fortæller han.

De nye rammer blev fejret i slutningen af marts måned, da Puls holdt indvielsesfest med de nye bofæller. Omkring 250 gæster fra nabolaget mødte op til fejringen, og det store fremmøde vidner om, at Smedetoften 14 er blevet et vigtigt samlingssted i Københavns Nordvestkvarter.

Boligforeningen AAB havde onsdag den 4. april besøg af professor Bruce Katz, der er en af USA's store kapaciteter indenfor storbyområder og deres boligmæssige og infrastrukturelle udvikling.

Katz, der i 90´erne var stabschef i det amerikanske boligministerium og senere seniorrådgiver for boligminister Shaun Donovan under Barack Obamas præsidentperiode, havde følgeskab af sin danske samarbejdspartner hos tænketanken The Brookings Instution i Washington, Luise Noring, der er adjunkt hos CBS.

De fik under et to timer langt møde med AAB´s direktør, Christian Høgsbro, en grundig introduktion til den almene boligsektor og særligt den finansieringsmodel, der anvendes i Danmark.

Og Bruce Katz var tydeligt imponeret over, at de almene boligorganisationer står bag 20 procent af boligmassen i Danmark.

”I USA findes der få non-profit organisationer, som formidler boliger, men slet ikke af den størrelse, som der findes i Danmark. Alene AAB har mere end 19.000 boliger som non-profit organisation, og det er er ganske unikt. Det finder man ikke i USA med mindre, der er tale om private firmaer, som skal tjene penge på deres boliger”, sagde Bruce Katz og tilføjede:

”I de store byer i USA er der brug for nye modeller for boligudvikling, og i den forbindelse er det meget inspirerende at høre om de modeller, som bruges i lande som Holland, Tyskland og Danmark”.

AAB´s direktør, Christian Høgsbro, har jævnligt udenlandske gæster, som ønsker at høre mere om den almene model, og han fortæller, at de besøgende altid er imponerede over, at det er muligt at holde en så høj boligstandard til en så forholdsvis lav husleje, som det er tilfældet i Danmark.

”Vi har løbende gæster fra hele verden, der kommer for at høre om den unikke model, vi arbejder med i Danmark. Set i det lys er det både overraskende og tankevækkende, at vi har en regering, der gør, hvad den kan for at beskære og amputere den selvsamme model. Vi har senest set det med regeringens forslag til finansiering af den kommende parallelsamfundspakke, som vil betyde, at der kommer voldsomme huslejestigninger eller mangelfuld vedligeholdelse af de almene boliger, og det giver simpelthen ikke mening, at man på den måde forsøger at ødelægge et velfungerende system, siger Christian Høgsbro.

”Fingrene væk fra lejernes penge” er navnet på en underskriftsindsamling, som for nylig blev startet på internettet. AAB opfordrer alle vores lejere til at skrive under. Initiativtagerne er en gruppe almene beboere, der protesterer imod, at regeringen vil betale for sin ghettoindsats ved at tage 12 milliarder af lejernes penge fra Landsbyggefonden.

Konsekvensen er, at der ikke blive råd til at renovere almindelige boligafdelinger, og tusindvis af lejere kommer derfor til at bo i utidssvarende boliger. Det risikerer også at ramme AAB-afdelinger, der venter på renoveringer med støtte fra Landsbyggefonden.

Christian Jensen, der er formand for den almene boligafdeling Murergården på Nørrebro, er en af initiativtagerne til underskriftindsamlingen. Han er forarget over regeringens plan, og i opfordringen til at skrive under kalder han det ”tyveri af lejernes penge, at regeringen vil finansiere sin plan med penge fra Landsbyggefonden”.

Han er sammen med de øvrige Initiativtagere enig i, at der skal gøres en indsats i udsatte boligområder, men mener, at udgifterne skal betales i fællesskab og ikke kun af de almene beboere, som regeringen ønsker. Og derfor har de startet underskriftsindsamlingen, hvor alle, der er enige i kritikken, opfordres til at skrive under.

På nuværende tidspunkt har knap 9.000 personer skrevet under på hjemmesiden Skrivunder.net. Vil du også vise din utilfredshed, så skriv under. Hellere i dag end i morgen og spred gerne budskabet til din nabo, opgang boligafdeling og dit øvrige netværk.