Beboerdemokrat — er det dig?

Vil du gerne have indflydelse på livet og hverdagen i din AAB-afdeling? Så stil op til afdelingsbestyrelsen. Her kan du gøre en forskel til fordel for dig selv og dine naboer.

I dette afsnit kan du læse om, hvad der forventes af dig som medlem af afdelingsbestyrelsen og hvilke muligheder for indflydelse og udfordringer, rollen som bestyrelsesmedlem giver.

Som medlem af afdelingsbestyrelsen får du både politisk og administrativt ansvar. Bestyrelsen tager sig af en bred vifte af opgaver, og arbejdet i bestyrelsen er udfordrende og spændende.

Som bestyrelsesmedlem er du med til at sørge for, at alle beboere bliver hørt, og at beslutningerne bliver truffet, så afdelingen bliver et godt sted at bo. Du får medansvar for afdelingens drift, vedligeholdelse og økonomi – og for ledelse af ansatte i afdelingen.

Ud over at være et ansvarsfuldt og udfordrende hverv, er det også sjovt at sidde i afdelingsbestyrelsen. Du lærer beboerne i din afdeling at kende, er med til at sætte ting i gang og bliver kontaktled mellem beboere, bestyrelse og administration.

Overvejer du at stille op til afdelingsbestyrelsen? Så se de to små videoer nedenfor, der er lavet med et par erfarne bestyrelsesmedlemmer, der fortæller om det sjove og det svære i bestyrelsesarbejdet: