Julehjælp til trængte familier

Julen varer længe, men koster også mange penge. Det kan mærkes hos mange, som har svært ved at få pengene til at slå til. Derfor kan der være behov for en håndsrækning, så det er muligt at fejre en hyggelig jul. Er du en af dem, der har svært ved at få de økonomiske ender til at hænge sammen i december, så findes der steder, hvor du kan søge om hjælp til at skabe en god jul for dig og dine. Herunder har vi samlet links til en række organisationer og initiativer, der på forskellig vis støtter økonomisk trængte familier til jul. Du kan læse mere om kriterierne for at søge og få støtte på de enkelte hjemmesider.

Julehjælpen

Julehjælpen.dk  kan du søge støtte i form af mad, gaver og oplevelser, som doneres af privatpersoner og virksomheder. Ansøgning sker via hjemmesiden, og der er ingen fast ansøgningsfrist, så der kan søges løbende til midten af december 2023.

Mødrehjælpen

Mødrehjælpen.dk  kan du søge om kontant støtte til mad og gaver til børn. Sidste frist for at søge er torsdag den 7. december 2023 kl. 10.00.

Røde Kors

Røde Kors støttede sidste år 19.584 børnefamilier med julehjælp på forskellig vis rundt omkring i landet. Der støttes i de fleste tilfælde med en julekurv eller et gavekort. For at søge skal du kontakte din lokale afdeling, som du kan finde på hjemmesiden Rødekors.dk.

Røde Kors afholder også juleaften for dig, der er alene juleaften, eller hvis din familie ikke har et socialt netværk at holde jul med. Julefesten er gratis, du skal blot først kontakte Røde Kors Hovedstaden. Du kan tilmelde dig ved at udfylde Røde Kors’ skema

Folkekirken

Mange lokale folkekirker uddeler julehjælp for midler, der er samlet ind i sognet. Du kan finde din lokale folkekirke ved at søge på  Sogn.dk . Hvis din lokale kirke ikke uddeler julehjælp, kan du søge et julelegat hos Samvirkende Menighedsplejer. Det er menighedsplejen/sognet, der skal sende ansøgningen for dig senest den 4. december 2023 kl. 16.00. Du kan læse mere på deres hjemmeside  Menighedsplejer.dk.

Der findes mange andre muligheder for at få hjælp til en god jul, og en stor del af dem kan du finde ved at gå på nettet og søge på ordet ”julehjælp”.

Julevært eller julegæst

Husk desuden, at ingen behøver at holde jul alene. Røde Kors bringer julevenner sammen ved at matche en julegæst og en julevært. Du kan melde dig til på Røde Kors´ hjemmeside  Rødekors.dk/jul/julevenner . Derudover er der flere folkekirker, som holder juleaften. Det kan du læse mere om på folkekirkens hjemmeside.

Lille indsats kan gøre stor forskel

I de senere år er antallet af familier og enkeltpersoner, der søger om julehjælp, steget støt. Faktisk er der hvert år mange familier, der søger forgæves, så hver eneste donation, der kommer ind til de forskellige organisationer og grupper, falder på et tørt sted.

Har du mulighed for og lyst til at hjælpe andre til en god jul, så er der masser af muligheder for at støtte på den ene eller den anden måde.

Flest af de ovennævnte organisationer indsamler donationer i form af penge, men hos en del er der også mulighed for at give donationer i form af legetøj, gavekort, tøj etc. Eller du kan melde dig som frivillig hjælper til nogle af de julearrangementer, som organisationerne står for eller åbne døren som julevært for personer, der ellers skal fejre juleaften alene.

Uanset hvordan du vælger at støtte, vil din indsats blive værdsat af modtagerne.

Ditte står klar med en hjælpende hånd til udsatte beboere

De høje priser kan mærkes – især hos dem, der har mindst. Flere oplever fortsat, at de føler sig presset og mangler overblik over deres økonomi. Det oplever vi også i Boligforeningen AAB, når vi modtager opkald fra beboere, som har svært ved at betale huslejen.

Men der er heldigvis hjælp at hente. AAB har modtaget penge fra Social- og Boligstyrelsen til et tidsbegrænset projekt, der har til formål at nedbringe antallet af udsættelser. AAB har derfor den 1. oktober ansat økonomisk beboerrådgiver Ditte Maria Grenaae. Ditte skal hjælpe med at skabe overblik og give økonomisk rådgivning til vores økonomisk udsatte beboere.

”Min primære opgave er at hjælpe beboerne, så de ikke bliver sat på gaden. Jeg kan hjælpe med at få styr på deres økonomi, hvis de får påkrav og ikke betaler huslejen. Hvis de er på offentlig ydelse, kan jeg hjælpe med at få kommunen til at gå ind og betale huslejen hver måned, så der er styr på den. Jeg har også hjulpet nogle beboere, som er i arbejde, hvor vi har mødtes i banken, og sørget for, at de blev tilmeldt PBS. Hvis huslejen ikke er betalt, og sagen er gået til advokat, kan jeg hjælpe med at søge enkeltydelse hos kommunen, så beboeren ikke bliver sat ud,” fortæller Ditte Maria Grenaae.

En succeshistorie

Ditte Maria Grenaa har allerede hjulpet flere beboere, som har været rigtig glade for at få hjælp. Hun fortæller om en kvinde på 72 år: 

”Hun var tilmeldt PBS, og huslejen var egentlig også trukket, men fordi hun desværre har haft overtræk på sin konto, blev PBS tilbagetrukket, så hun ikke fik betalt sin husleje. Da jeg fik kontakt til hende, var sagen gået til advokat. Hun nåede at betale sin husleje, men først den dag sagen gik til advokat, og nu stod hun og skulle betale 5.000 kr. i advokatomkostninger. Her kunne jeg træde ind og hjælpe med, at hun fik bevilget advokatomkostningerne og overlevelseshjælp, så hun havde penge til resten af måneden. Hun var simpelthen så glad og lykkelig,” fortæller Ditte Maria Grenaae.

”Jeg håber, at de næste måneder vil vise et tydeligt billede af, at det giver mening, at der er en, der er opsøgende omkring restancer, så beboerne ikke bliver udsat. Alle de beboere, jeg har været ude hos, har været så glade. Jeg får kun søde, varme tilbagemeldinger,” fortsætter Ditte Maria Grenaae.

Har du brug for økonomisk rådgivning, er du velkommen til at kontakte Ditte Maria Grenaa på dgr@aab.dk.

Er økonomien presset? Så kan der være hjælp at hente

Selv om inflationen er aftagende, er priserne på bl.a. føde- og dagligvarer stadig høje. Og det er noget, der kan mærkes rundt om i Danmark. Mange oplever fortsat, at de er så presset på økonomien, at de skruer ned for varme – og elforbruget, husholdningsbudgettet, transport og fritidsinteresser.

Men der er heldigvis hjælp at hente, hvis din privatøkonomi er presset. Vi har lavet en liste med forskellige muligheder for at søge om støtte til bl.a. forbrugs- og energiregninger.

Hos Energistyrelsen er der mulighed for hjælp, hvis du har svært ved at betale din energiregning. Det er bl.a. muligt at søge om at få udsat din energiregning hos dit energiselskab eller søge om varmecheck, hvis du mener, at du er berettiget og ikke allerede har modtaget den. Det kan du læse mere om her.

Er du i en vanskelig økonomisk situation, kan du søge din kommune om økonomisk tilskud til en række udgifter (hjælp i særlige tilfælde). Du kan læse mere om, hvad du kan søge om hjælp til, her.

Der er også flere foreninger, som hjælper økonomisk pressede forsørgere.

Foreningen til Støtte for Mødre og Børn uddeler legater til forsørgere med mindst ét barn under 18 år samt til gravide kvinder. Hos foreningen kan du søge om legater til bl.a.:

  • anskaffelser af bl.a. spædbørnsudstyr, hvidevarer, cykler o.l.
  • etablering i en ny bolig – eksempelvis til flytning eller møbler
  • uddannelse – studieture, skoletasker, bøger og computere
  • andet – f.eks. mad til resten af måneden eller hjælp til restancer til el, vand, varme og husleje.

Du kan læse mere om foreningens legater og vejledning til at søge om et legat på deres hjemmeside.

Røde Kors tilbyder bl.a. støtte til fritidsaktiviteter og har også et familienetværk, som laver forskellige aktiviteter med børnefamilier. På Røde Kors’ hjemmeside kan du se mere om deres forskellige initiativer.

Julehjælp til trængte familier

Julen er hjerternes fest, men som det lyder i en af de gamle julesange, så koster den også ”mange penge”, og specielt i år, kan det være svært for mange at få pengene til at slå til.

Er du en af dem, der har svært ved at få de økonomiske ender til at nå sammen i december, så findes der steder, hvor du kan søge om hjælp til at skabe en god jul for dig og dine. Herunder har vi samlet links til en række organisationer og initiativer, der på forskellig vis støtter økonomisk trængte familier til jul. Du kan læse mere om kriterierne for at søge og få støtte på de enkelte hjemmesider.

Julehjælpen:

www.julehjaelpen.dk  kan du søge støtte i form af mad, gaver og oplevelser, som doneres af privatpersoner og virksomheder. Ansøgning sker via hjemmesiden, og der er ingen fast ansøgningsfrist, så der kan søges løbende helt ind til midten af december 2022.

Mødrehjælpen:

www.moedrehjaelpen.dk/forside/soeg-julehjaelp/  kan der søges om kontant støtte til mad og gaver til børn. Sidste frist for at søge er fredag den 9. december 2022 kl. 10.00.

Røde Kors:

Røde Kors støttede sidste år 15.000 børnefamilier med julehjælp på forskellig vis rundt omkring i landet. Der støttes i de fleste tilfælde med en julekurv eller et gavekort. For at søge skal du kontakte din lokale afdeling, som du kan finde på hjemmesiden www.rodekors.dk/jul/soeg-julehjaelp.

Røde Kors afholder også juleaften for dig, der er alene juleaften, eller hvis din familie ikke har et socialt netværk at holde jul med. Julefesten er gratis, du skal blot først kontakte Røde Kors Hovedstaden. Du kan tilmelde dig på tlf. 28923282 mandag, onsdag og fredag klokken 10-14 i november eller udfylde Røde Kors’ skema her: https://hovedstaden.rainbowriders.dk/detgorvi/faellesskaber-for-voksne/julefest/

Folkekirken:

Mange lokale folkekirker uddeler julehjælp for midler, der er samlet ind i sognet. Du kan finde din lokale folkekirke ved at søge på  www.sogn.dk/ . Hvis din lokale kirke ikke uddeler julehjælp, kan du søge et julelegat hos Samvirkende Menighedsplejer. Ansøgningen skal bekræftes af din lokale sognepræst, eller du kan bede sognepræsten om at søge på dine vegne. Samvirkende Menighedsplejer uddeler kun julehjælp i december måned. Du kan læse mere på deres hjemmeside  www.menighedsplejer.dk/soeg-legat-1/julehjaelp.

Der findes mange andre muligheder for at få hjælp til en god jul, og en stor del af dem kan du finde ved at gå på nettet og søge på ordet ”julehjælp”.

Julevært eller julegæst

Husk desuden, at ingen behøver at holde jul alene. Røde Kors bringer julevenner sammen ved at matche en julegæst og en julevært. Man kan melde sig til på Røde Kors´ hjemmeside  www.rodekors.dk/jul/julevenner . Derudover er der flere folkekirker, som holder juleaften. Det kan du læse mere om på folkekirkens hjemmeside  www.folkekirken.dk/aarets-hoejtider/advent-og-jul/aabne-juleaftener  .

Lille indsats kan gøre stor forskel

I de senere år er antallet af familier og enkeltpersoner, der søger om julehjælp, steget støt. Faktisk er der hvert år mange familier, der søger forgæves, så hver eneste donation, der kommer ind til de forskellige organisationer og grupper, falder på et tørt sted.

Har du mulighed for og lyst til at hjælpe andre til en god jul, så er der masser af muligheder for at støtte på den ene eller den anden måde.

Flest af de ovennævnte organisationer indsamler donationer i form af penge, men hos en del er der også mulighed for at give donationer i form af legetøj, gavekort, tøj etc. Eller du kan melde dig som frivillig hjælper til nogle af de julearrangementer, som organisationerne står for eller åbne døren som julevært for personer, der ellers skal fejre juleaften alene.

Uanset hvordan du vælger at støtte, vil din indsats blive værdsat af modtagerne.

Sådan sparer du energi og sikrer dig et godt indeklima

Vi er i en tid, hvor energipriserne er steget så meget, at mange danske familier har en kontant interesse i at sænke energiforbruget. Både på de store linjer med efterisolering og udskiftning af vinduer og på de små dagligdags ting som at huske at slukke for lyset.

Som beboer i Boligforeningen AAB kan du heldigvis selv gøre meget for at forbedre energiforbruget i din bolig. Derfor vil vi i dette BeboerNyt fortælle om, hvad du kan gøre for at undgå et unødvendigt energiforbrug til bl.a. opvarmning og samtidigt sikre et godt indeklima i din bolig.

Sådan hjælper du dig selv bedst i forhold til stigende priser

El:
Prisen på strøm er steget, og det kan mærkes rundt omkring i de danske hjem. Heldigvis er der nogle ting du selv kan gøre for at få prisen på din elregning ned. Først og fremmest bør du være opmærksom på, at mange husholdnings- og el-apparater (elkedel, hårtørrer, varmeblæser, mikrobølgeovnen osv.) i dit hjem er ivrige strømslugere, som ikke bør være tændt i længere tid, end det der er behov for.

Der kan også ofte være mange penge at spare, ved at reducere dit standby-forbrug. Standby-forbrug er det elforbrug som dine el-apparater bruger for at være klar til brug 24 timer i døgnet. Eksempler herpå er dit tv, din computer og dit musikanlæg, som alle har et standby-forbrug. Du kan også sænke dit elforbrug ved at skifte til lyskilder og hårde hvidevarer, der er mere energivenlige.

Varme:
Der er også penge at spare, hvis du skruer ned for radiatortermostaten, når du lufter ud. Din radiator kan nemlig ikke se, du åbner et vindue, så den vil forsøge at holde indstillingstemperaturen i rummet. For at få en optimal varme i din bolig skal du heller ikke dække radiatortermostaterne til. Hvis du dækker termostaterne til med eksempelvis et stykke tøj, vil føleren, indeni termostaten, måle temperaturen under trøjen og ikke i rummet. Derfor vil radiatorens temperatur sænkes, og du vil få et køligere rum. Radiatoren må heller ikke være skjult bag f.eks. møbler, da det også vil påvirke varmecirkulationen i rummet, og dermed medføre spild af varme.

Pas på dit indeklima – trods sparetider

Den største vækstbetingelse for skimmel i en bolig er fugt. Derfor kan skimmelsvampe vokse i stort set alle ejendomme, når blot der er fugt tilstede. Det er derfor vigtigt at lufte ud og sørge for, at fugten ikke sætter sig på kolde overflader og dermed dugger til. Fugt kan opstå forskellige steder i dit hjem, men følgende råd kan være med til at reducere den og risikoen for skimmel:

  • Først og fremmest er det vigtigt at få luftet grundigt ud med gennemtræk to-tre gange om dagen i fem-ti minutter. Hvis du gør det, fjerner du også samtidigt de fleste skadelige partikler i din bolig, såsom CO2 og VOC (skadelige partikler, som kommer fra møbler eller byggematerialer). Du bør også undgå at tørre tøj indendørs. Gør det i stedet udenfor – og skulle det regne eller sne, kan du til nød bruge en tørretumbler, selv om det er lidt af en energisynder.
  • Madlavning leverer det største bidrag til fugt og dårligt indeklima. Så det er en god idé at lade emhætten stå tændt mindst fem-syv minutter efter, du er færdig med madlavningen, så den varme fugtige luft ikke sætter sig i boligen.
  • Du bør også altid lukke døren til badeværelset under og efter bad. Efter et bad skal du især undgå, at fugten trænger ud i resten af boligen. Åben evt. et vindue, indtil den fugtige luft er væk. Hvis der ikke er et vindue, så sørg for at ventilationen i din bolig virker.

Sluk ikke for varmen i et rum, du ikke bruger

For at spare på varmeforbruget kan det være fristende at slukke for varmen i et rum, du ikke bruger så tit. Men det er faktisk en dårlig idé for dit indeklima. For er der mere end fem graders temperaturforskel imellem to rum, vil den varme luft fra de øvrige rum trænge ind i det kolde rum og kondensere på de kolde overflader. Det vil sige, at der lægger sig et lag af fugt på vægge, lofter og gulve. Det kan på meget kort tid give skimmelvækst i det rum, som ikke er opvarmet.

Nu er det blevet lettere at søge boligstøtte

Udbetaling Danmark, som udbetaler boligstøtte til cirka 600.000 husstande, tog i marts en ny selvbetjeningsløsning i brug, der gør det langt lettere for dig at søge om boligstøtte.

Det var tidligere rigtig kringlet at søge om boligstøtte, og for mange gav det både hovedbrud og usikkerhed om, hvorvidt man havde gjort det rigtigt. Men nu har Udbetaling Danmark gjort det langt mere enkelt og hurtigt at søge om støtte.

Der er ikke blevet færre spørgsmål i den nye selvbetjeningsløsning, for Udbetaling Danmark kan ikke ændre på reglerne. Men en ny web-baseret løsning tager dig i hånden hele vejen igennem ansøgningsprocessen, og med enkle tekster og små tips undervejs kan du, ifølge Udbetaling Danmark, søge om boligstøtte på cirka et kvarter. Det kræver blot, at du har overblik over din økonomi, inden du logger på med NemID eller MitID.

Selvom det er blevet lettere og hurtigere for dig at søge om boligstøtte, kan der stadig gå op til syv uger, før du får svar på ansøgningen. Men udfylder du alle felter i ansøgningen korrekt fra start af, bliver din ansøgning straks behandlet – og ifølge Udbetaling Danmark sker det heldigvis for hver tredje ansøger.

Kan jeg få boligstøtte?

For at få boligstøtte kræver det, at du har en lav indkomst og bor i en lejebolig med eget køkken. Udbetaling Danmark kigger dog også på din husleje, formue og på hvor mange, du bor sammen med.

Du kan selv beregne, hvor meget du kan få i boligstøtte her.

Du kan læse mere om Boligstøtte på Borger.dk.

Skift til LED-pærer og spar penge på elregningen

LED-pærer indeholder ikke kviksølv, de bruger mindre strøm og holder længere end andre pærer, så der er ingen tvivl om, at er det mest miljørigtige valg, når der skal vælges pærer til boligen. Men vidste du, at der også er penge at spare ved at bruge LED-pærer i boligen?

Hvor stor den økonomiske gevinst egentlig er på et år kan du få et bud på, hvis du bruger den økomimiske beregner, som Bolius har udviklet til deres hjemmeside.

Du finder beregneren på Bolius.dk, som AAB samarbejder med, og her kan du også læse meget mere om de forskellige typer af LED-pærer og hvilke fordele og ulemper, der er ved at skifte de nuværende pærer ud med LED.

Gå til artikel på Bolius.dk.

Få gratis rådgivning, hvis økonomien er presset

Jul og nytår er en dyr tid på året, og når de forestående højtider er overstået, kan de økonomiske ”tømmermænd” være alvorlige og langvarige. Der er dog hjælp at hente, hvis du er havnet i en økonomisk situation, der er svær at overskue. Boligforeningen AAB har nemlig indledt et samarbejde med Forbrugerrådet Tænk, hvor du som beboer kan få fortrolig, uvildig og gratis rådgivning omkring gæld og økonomi. Og der er kort vej til hjælpen. Du kan nemlig booke et møde i et af Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivninger på hjemmesiden www.gæld.tænk.dk.

”AAB har igennem flere år kørt forsøg med gældsrådgivning i enkelte udvalgte afdelinger, men vi har ikke haft et generelt tilbud til vores beboere i samtlige afdelinger. Det har vi nu fået med det formelle samarbejde mellem AAB og Forbrugerrådet Tænk”, fortæller Pia B. Lindhardt, der er koordinator i Opkrævning & Inkasso hos AAB.

For at benytte dig af tilbuddet skal du være en del af målgruppen, og det vil groft sagt sige, at du har en lav indkomst, en høj gæld og et lavt rådighedsbeløb. Lever du op til dette, så kan du til gengæld få både telefonisk og personlig rådgivning af nogle erfarne frivillige, der er fagligt klædt på til at hjælpe dig.

”Der er ingen tvivl om, at de mere end 120 rådgivere er dygtige. Der er tale om frivillige, der er uddannet i banker, revisorer, jurister og så videre, og de har i løbet af de seneste seks år hjulpet mere end 13.000 borgere, der havde mistet overblikket over deres egen økonomi”, siger Pia B. Lindhardt.

Hvad kan du få hjælp til

Frederik Giese er projektchef for Gældsrådgivningen hos Forbrugerrådet Tænk, og han forklarer, at det er en bred vifte af økonomiske problemer, der bliver rådgivet om såvel personligt som telefonisk.

”Overordnet set hjælper vi folk med at kortlægge deres økonomiske situation. Det vil sige, at vi sammen danner et overblik over gældens størrelse og udarbejder et budget og en afdragsplan. På den baggrund ser vi på muligheden for at få eftergivet gæld eller hjælpe med at indgå aftaler med de kreditorer, som vedkommende skylder penge. Endelig informerer vi folk om, hvilke rettigheder de har i forbindelse med eksempelvis gældsinddrivelse eller møder i fogedretten”.

Der er altså gode muligheder for at hente gratis og uvildig hjælp, hvis det økonomiske overblik er forsvundet et sted mellem kviklån og ubetalte regninger. Der er dog enkelte områder, som Gældsrådgivningen ikke kan være behjælpelig med, og det er blandt andet direkte økonomisk bistand, betingelser for at modtage offentlige ydelser, moms og virksomhedsøkonomi. Er du i tvivl om, hvorvidt du kan få hjælp, så har Pia B. Lindhardt fra AAB dog et godt råd til dig.

”I første omgang kan du ringe ind til telefonrådgivningen og fortælle om din situation, og er der basis for et længere rådgivningsforløb, så kan du efterfølgende booke et personligt møde med en rådgiver”.

Fakta om personlig rådgivning
Gældsrådgivningen har syv centre over hele landet, hvor du kan få personlig rådgivning. På Sjælland har de kontor i København og Ringsted. Du booker et møde på www.gæld.tænk.dk, hvorefter en frivillig vil kontakte dig og aftale tidspunktet for din rådgivning.

Adresser og åbningstiderne
Stormgade 20, 1. sal, 1555 København V, Tlf.: 25 56 71 00
Telefon- og åbningstider: Tirsdag og torsdag kl. 16-18 samt onsdag kl. 14-16.

Prinsensvej 10, 4100 Ringsted, Tlf.: 25 42 75 85
Telefon og åbningstid: Torsdag kl. 15-18

Telefonrådgivning
Telefonrådgivninger er åben tirsdag og torsdag fra kl. 14- 18 samt onsdag kl. 12-16.
Telefonnummeret er 25 56 00 33.

Læs mere om Gældsrådgivningen på http://gaeld.taenk.dk/
Har du brug for yderligere oplysninger hos Boligforeningen AAB, kan du kontakte Pia B. Lindhardt på mail inkasso@aab.dk.

Får du den boligstøtte, du er berettiget til?

Boligsikring, boligydelse eller boligstøtte? Mange betegnelser for det samme, men oftest vil det være boligstøtte, der bruges om det kommunale tilskud til huslejen, du kan få som lejer i en almen bolig.

Boligstøtten beregnes på grundlag af:

  • Huslejens størrelse
    Boligstøtten beregnes på baggrund af en beregnet husleje, som ikke altid er den samme som den faktiske husleje, du betaler. Den beregnede husleje påvirkes bl.a. af, om du betaler udgifter til vand, vandafledning og opvarmning individuelt, samt om du selv er forpligtet til indvendig vedligeholdelse.
  • Boligens størrelse
    Boligstøtten udregnes på basis af boligens bruttoetageareal (boligens indre areal, ydervægge og andel i fællesarealer), som ikke nødvendigvis er det samme som arealet i lejekontrakten.
  • Antal beboere
    Antallet af beboere i husstanden afgør, hvor stor en del af huslejen, der indgår i beregningen af boligstøtten. Det vil sige dig selv og andre, du eventuelt bor sammen med (ægtefælle/samlever/samboende, hjemmeboende børn og andre med fast ophold i boligen).
  • Indkomst og formue
    Her beregnes boligstøtten bl.a. efter din personlige indkomst, aktieindkomster (over kr. 5.000 pr. beboer i husstanden), en eventuel formue over et vist beløb, positive nettokapitalindkomster (f.eks. renter eller udbytte af investeringer).

Boligstøtten søges altid hos Udbetaling Danmark, og på www.borger.dk/boligstoette kan du nemt lave en foreløbig udregning af, hvor meget du kan få i boligstøtte. Boligstøtten varierer normalt fra kr. 260 til kr. 3.958 om måneden.

Du kan læse mere om boligstøtte her:

AAB’s hjemmeside

BL-Danmarks Almene Boliger (pjece)

Borger.dk/boligstoette

Få styr på forsikringen

Der er intet krav om, at du skal have en indboforsikring, når du bor i en almen bolig, og alt for mange beboere vælger at spare udgifterne til forsikring. Men besparelsen kan vise sig at blive en dyr fornøjelse, hvis uheldet er ude. For selvom boligorganisationer som AAB har en husforsikring, så dækker den kun skader på selve ejendommen.

Det betyder, at der er mange tilfælde, hvor du kun får erstatning, hvis du selv har tegnet en privat indboforsikring. Det gælder for eksempel, hvis du mister dine ejendele på grund af tyveri eller indbrud, men også ved brand- eller vandskader, hvor dine værdier går tabt, er du ilde stedt, hvis du ikke har en indboforsikring.

Husforsikringen dækker ikke

Mange tror fejlagtigt, at ejendommens husforsikring træder til, hvis du mister dine ting som følge af eksempelvis en brand. Men fakta er, at boligorganisationens husforsikring kun dækker de skader, som er sket på selve bygningen (mur, gulv, loft, døre, tag etc.).

Dine ødelagte møbler og øvrige ejendele, kan du kun få erstattet, hvis du har en indboforsikring eller selv betaler. Så hovedreglen er, at de ting, du ejer i din bolig, er dit ansvar, og dem skal du selv sørge for at forsikre.

Det samme gør sig gældende, hvis din bolig er blevet så ødelagt af brand- eller vandskade, at du skal genhuses. Her er der heller ingen hjælp at hente hos ejendommens husforsikring. Kun hvis du har en indboforsikring, kan du få betalt opmagasinering, flytning og genhusning, mens din bolig genopbygges. En udgift der kan blive temmelig stor, hvis genopbygningen af din bolig tager mange måneder, som det ind imellem gør ved store skader.

Kun hver femte har en forsikring

Nete Hansen havde ingen indboforsikring da AAB afdeling 8-24 brændte

En undersøgelse, som Beboerbladet fik foretaget i slutningen af 2016, viste, at 20 procent af de danskere, der bor til leje i en almen bolig, ikke har en indboforsikring. Det betyder, at cirka 200.000 mennesker ikke er forsikret. Undersøgelsen viste desuden, at næsten hver anden af de personer, der ikke har en indboforsikring, har fravalgt den, fordi de synes, at forsikringen er for dyr.

En af dem, der har prøvet at stå uden tag over hovedet efter en brand, er Nete Hansen, der bor i AAB afdeling 8-24. Hendes bolig blev totalskadet efter en tagbrand i afdelingen i juni 2016, men som en del andre beboere i ejendommen, havde hun ikke tegnet en indboforsikring. Noget hun i den grad har fortrudt, da det viste sig at være en forkert beslutning på flere måder, fortæller hun i dag til BeboerNyt.

”Der er selvfølgelig det rent økonomiske, som er slemt. Flytningen fra den vand- og røgskadede lejlighed måtte jeg selv betale for. Jeg havde også en hel del ting stående i et loftsrum, og de blev fortæret af flammerne. Det var blandt andet mit og min søns vintertøj, nogle arvestykker og en hel del andre ting, men det fik jeg jo ikke erstattet”, fortæller Nete Hansen, der egentlig betragter sig selv som heldig.

”Mine møbler var trods alt ikke brændt, så på den måde kunne det være gået meget værre. Men det hele skulle renses efter branden, og det i sig selv var en temmelig stor ekstraudgift, som jeg kunne have undgået, hvis jeg havde haft en forsikring”.

Nete Hansen peger dog på, at det ikke var økonomien, der var det værste ved den manglende forsikring. Det var derimod følelsen af at stå alene bagefter.

”På grund af den manglende forsikring skulle jeg selv sørge for det hele. Jeg kunne se folk fra skadesservice-firmaer gå og fjerne ting fra de andre boliger, mens jeg selv måtte gå rundt og pakke ned i den ødelagte lejlighed. Med en forsikring havde jeg have fået hjælp til den slags. Det kunne have været rart med nogen til at tage sig af alt det praktiske, når man i forvejen går rundt og er i chok, fordi ens bolig er ødelagt”, fortæller hun.

Ingen hjælp fra kommunen

Da Nete Hansen ikke havde en indboforsikring, kunne hun heller ikke få betalt genhusning. Hendes første indskydelse var derfor at søge hjælp hos kommunen, men svaret, hun fik, var nedslående.

”Jeg fik at vide, at jeg med både uddannelse og job var for godt stillet til at de kunne hjælpe mig. Så kort efter flyttede jeg hjem til min mor i Herlev, og her endte min søn og jeg med at bo i et års tid, indtil jeg via den interne venteliste i afdeling 8-24 fik en ny lejlighed i sommeren 2017. Det var et hårdt år. Min søn gik i institution i nærheden af, hvor vi boede, så jeg skulle også lige pludselig bruge en masse tid og penge på transport frem og tilbage mellem Herlev, mit job og hans institution. Det var selvfølgelig en yderligere belastning og betød også, at jeg begyndte at få mine gamle stress-symptomer igen, siger Nete Hansen.

I dag er hun glad for at være tilbage i sit gamle kvarter, og det første hun gjorde, da hun fik nøglerne til lejligheden var at tegne en indboforsikring.

”Jeg har lært lektien på den hårde måde. Det endte med at blive nogle meget dyre penge, jeg sparede, og jeg kommer aldrig til at bo uden en indboforsikring igen. Man regner selvfølgelig ikke med, at der sker noget – det gjorde jeg heller ikke selv – men lige pludselig rammer katastrofen, og i dag siger jeg til alle, jeg kender, at de skal huske at tegne en forsikring”, slutter Nete Hansen.

Faktaboks – få flere tilbud

En del mennesker finder forsikringsverdenen uoverskuelig og alene af den grund, får de ikke tegnet en indboforsikring, som kan dække deres tab, hvis uheldet rammer en dag.

Der er dog hjælp at hente på forsikringsguiden.dk, som Forbrugerrådet Tænk og Forsikring & Pension står bag. På hjemmesiden får du ikke et decideret tilbud, men derimod et hurtigt og let overblik over mere end 20 forskellige forsikringsselskabers produkter. Ved at udvælge og sammenligne nogle selskabers produkter og vilkår kan du få god hjælp til at vælge den forsikring, der passer bedst til dine behov og til den bedste pris.