Skift til LED-pærer og spar penge på elregningen

LED-pærer indeholder ikke kviksølv, de bruger mindre strøm og holder længere end andre pærer, så der er ingen tvivl om, at er det mest miljørigtige valg, når der skal vælges pærer til boligen. Men vidste du, at der også er penge at spare ved at bruge LED-pærer i boligen?

Hvor stor den økonomiske gevinst egentlig er på et år kan du få et bud på, hvis du bruger den økomimiske beregner, som Bolius har udviklet til deres hjemmeside.

Du finder beregneren på Bolius.dk, som AAB samarbejder med, og her kan du også læse meget mere om de forskellige typer af LED-pærer og hvilke fordele og ulemper, der er ved at skifte de nuværende pærer ud med LED.

Gå til artikel på Bolius.dk.

Få gratis rådgivning, hvis økonomien er presset

Jul og nytår er en dyr tid på året, og når de forestående højtider er overstået, kan de økonomiske ”tømmermænd” være alvorlige og langvarige. Der er dog hjælp at hente, hvis du er havnet i en økonomisk situation, der er svær at overskue. Boligforeningen AAB har nemlig indledt et samarbejde med Forbrugerrådet Tænk, hvor du som beboer kan få fortrolig, uvildig og gratis rådgivning omkring gæld og økonomi. Og der er kort vej til hjælpen. Du kan nemlig booke et møde i et af Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivninger på hjemmesiden www.gæld.tænk.dk.

”AAB har igennem flere år kørt forsøg med gældsrådgivning i enkelte udvalgte afdelinger, men vi har ikke haft et generelt tilbud til vores beboere i samtlige afdelinger. Det har vi nu fået med det formelle samarbejde mellem AAB og Forbrugerrådet Tænk”, fortæller Pia B. Lindhardt, der er koordinator i Opkrævning & Inkasso hos AAB.

For at benytte dig af tilbuddet skal du være en del af målgruppen, og det vil groft sagt sige, at du har en lav indkomst, en høj gæld og et lavt rådighedsbeløb. Lever du op til dette, så kan du til gengæld få både telefonisk og personlig rådgivning af nogle erfarne frivillige, der er fagligt klædt på til at hjælpe dig.

”Der er ingen tvivl om, at de mere end 120 rådgivere er dygtige. Der er tale om frivillige, der er uddannet i banker, revisorer, jurister og så videre, og de har i løbet af de seneste seks år hjulpet mere end 13.000 borgere, der havde mistet overblikket over deres egen økonomi”, siger Pia B. Lindhardt.

Hvad kan du få hjælp til

Frederik Giese er projektchef for Gældsrådgivningen hos Forbrugerrådet Tænk, og han forklarer, at det er en bred vifte af økonomiske problemer, der bliver rådgivet om såvel personligt som telefonisk.

”Overordnet set hjælper vi folk med at kortlægge deres økonomiske situation. Det vil sige, at vi sammen danner et overblik over gældens størrelse og udarbejder et budget og en afdragsplan. På den baggrund ser vi på muligheden for at få eftergivet gæld eller hjælpe med at indgå aftaler med de kreditorer, som vedkommende skylder penge. Endelig informerer vi folk om, hvilke rettigheder de har i forbindelse med eksempelvis gældsinddrivelse eller møder i fogedretten”.

Der er altså gode muligheder for at hente gratis og uvildig hjælp, hvis det økonomiske overblik er forsvundet et sted mellem kviklån og ubetalte regninger. Der er dog enkelte områder, som Gældsrådgivningen ikke kan være behjælpelig med, og det er blandt andet direkte økonomisk bistand, betingelser for at modtage offentlige ydelser, moms og virksomhedsøkonomi. Er du i tvivl om, hvorvidt du kan få hjælp, så har Pia B. Lindhardt fra AAB dog et godt råd til dig.

”I første omgang kan du ringe ind til telefonrådgivningen og fortælle om din situation, og er der basis for et længere rådgivningsforløb, så kan du efterfølgende booke et personligt møde med en rådgiver”.

Fakta om personlig rådgivning
Gældsrådgivningen har syv centre over hele landet, hvor du kan få personlig rådgivning. På Sjælland har de kontor i København og Ringsted. Du booker et møde på www.gæld.tænk.dk, hvorefter en frivillig vil kontakte dig og aftale tidspunktet for din rådgivning.

Adresser og åbningstiderne
Stormgade 20, 1. sal, 1555 København V, Tlf.: 25 56 71 00
Telefon- og åbningstider: Tirsdag og torsdag kl. 16-18 samt onsdag kl. 14-16.

Prinsensvej 10, 4100 Ringsted, Tlf.: 25 42 75 85
Telefon og åbningstid: Torsdag kl. 15-18

Telefonrådgivning
Telefonrådgivninger er åben tirsdag og torsdag fra kl. 14- 18 samt onsdag kl. 12-16.
Telefonnummeret er 25 56 00 33.

Læs mere om Gældsrådgivningen på http://gaeld.taenk.dk/
Har du brug for yderligere oplysninger hos Boligforeningen AAB, kan du kontakte Pia B. Lindhardt på mail inkasso@aab.dk.

Får du den boligstøtte, du er berettiget til?

Boligsikring, boligydelse eller boligstøtte? Mange betegnelser for det samme, men oftest vil det være boligstøtte, der bruges om det kommunale tilskud til huslejen, du kan få som lejer i en almen bolig.

Boligstøtten beregnes på grundlag af:

  • Huslejens størrelse
    Boligstøtten beregnes på baggrund af en beregnet husleje, som ikke altid er den samme som den faktiske husleje, du betaler. Den beregnede husleje påvirkes bl.a. af, om du betaler udgifter til vand, vandafledning og opvarmning individuelt, samt om du selv er forpligtet til indvendig vedligeholdelse.
  • Boligens størrelse
    Boligstøtten udregnes på basis af boligens bruttoetageareal (boligens indre areal, ydervægge og andel i fællesarealer), som ikke nødvendigvis er det samme som arealet i lejekontrakten.
  • Antal beboere
    Antallet af beboere i husstanden afgør, hvor stor en del af huslejen, der indgår i beregningen af boligstøtten. Det vil sige dig selv og andre, du eventuelt bor sammen med (ægtefælle/samlever/samboende, hjemmeboende børn og andre med fast ophold i boligen).
  • Indkomst og formue
    Her beregnes boligstøtten bl.a. efter din personlige indkomst, aktieindkomster (over kr. 5.000 pr. beboer i husstanden), en eventuel formue over et vist beløb, positive nettokapitalindkomster (f.eks. renter eller udbytte af investeringer).

Boligstøtten søges altid hos Udbetaling Danmark, og på www.borger.dk/boligstoette kan du nemt lave en foreløbig udregning af, hvor meget du kan få i boligstøtte. Boligstøtten varierer normalt fra kr. 260 til kr. 3.958 om måneden.

Du kan læse mere om boligstøtte her:

AAB’s hjemmeside

BL-Danmarks Almene Boliger (pjece)

Borger.dk/boligstoette

Beboerbladet/boligstoette

Få styr på forsikringen

Der er intet krav om, at du skal have en indboforsikring, når du bor i en almen bolig, og alt for mange beboere vælger at spare udgifterne til forsikring. Men besparelsen kan vise sig at blive en dyr fornøjelse, hvis uheldet er ude. For selvom boligorganisationer som AAB har en husforsikring, så dækker den kun skader på selve ejendommen.

Det betyder, at der er mange tilfælde, hvor du kun får erstatning, hvis du selv har tegnet en privat indboforsikring. Det gælder for eksempel, hvis du mister dine ejendele på grund af tyveri eller indbrud, men også ved brand- eller vandskader, hvor dine værdier går tabt, er du ilde stedt, hvis du ikke har en indboforsikring.

Husforsikringen dækker ikke

Mange tror fejlagtigt, at ejendommens husforsikring træder til, hvis du mister dine ting som følge af eksempelvis en brand. Men fakta er, at boligorganisationens husforsikring kun dækker de skader, som er sket på selve bygningen (mur, gulv, loft, døre, tag etc.).

Dine ødelagte møbler og øvrige ejendele, kan du kun få erstattet, hvis du har en indboforsikring eller selv betaler. Så hovedreglen er, at de ting, du ejer i din bolig, er dit ansvar, og dem skal du selv sørge for at forsikre.

Det samme gør sig gældende, hvis din bolig er blevet så ødelagt af brand- eller vandskade, at du skal genhuses. Her er der heller ingen hjælp at hente hos ejendommens husforsikring. Kun hvis du har en indboforsikring, kan du få betalt opmagasinering, flytning og genhusning, mens din bolig genopbygges. En udgift der kan blive temmelig stor, hvis genopbygningen af din bolig tager mange måneder, som det ind imellem gør ved store skader.

Kun hver femte har en forsikring

Nete Hansen havde ingen indboforsikring da AAB afdeling 8-24 brændte

En undersøgelse, som Beboerbladet fik foretaget i slutningen af 2016, viste, at 20 procent af de danskere, der bor til leje i en almen bolig, ikke har en indboforsikring. Det betyder, at cirka 200.000 mennesker ikke er forsikret. Undersøgelsen viste desuden, at næsten hver anden af de personer, der ikke har en indboforsikring, har fravalgt den, fordi de synes, at forsikringen er for dyr.

En af dem, der har prøvet at stå uden tag over hovedet efter en brand, er Nete Hansen, der bor i AAB afdeling 8-24. Hendes bolig blev totalskadet efter en tagbrand i afdelingen i juni 2016, men som en del andre beboere i ejendommen, havde hun ikke tegnet en indboforsikring. Noget hun i den grad har fortrudt, da det viste sig at være en forkert beslutning på flere måder, fortæller hun i dag til BeboerNyt.

”Der er selvfølgelig det rent økonomiske, som er slemt. Flytningen fra den vand- og røgskadede lejlighed måtte jeg selv betale for. Jeg havde også en hel del ting stående i et loftsrum, og de blev fortæret af flammerne. Det var blandt andet mit og min søns vintertøj, nogle arvestykker og en hel del andre ting, men det fik jeg jo ikke erstattet”, fortæller Nete Hansen, der egentlig betragter sig selv som heldig.

”Mine møbler var trods alt ikke brændt, så på den måde kunne det være gået meget værre. Men det hele skulle renses efter branden, og det i sig selv var en temmelig stor ekstraudgift, som jeg kunne have undgået, hvis jeg havde haft en forsikring”.

Nete Hansen peger dog på, at det ikke var økonomien, der var det værste ved den manglende forsikring. Det var derimod følelsen af at stå alene bagefter.

”På grund af den manglende forsikring skulle jeg selv sørge for det hele. Jeg kunne se folk fra skadesservice-firmaer gå og fjerne ting fra de andre boliger, mens jeg selv måtte gå rundt og pakke ned i den ødelagte lejlighed. Med en forsikring havde jeg have fået hjælp til den slags. Det kunne have været rart med nogen til at tage sig af alt det praktiske, når man i forvejen går rundt og er i chok, fordi ens bolig er ødelagt”, fortæller hun.

Ingen hjælp fra kommunen

Da Nete Hansen ikke havde en indboforsikring, kunne hun heller ikke få betalt genhusning. Hendes første indskydelse var derfor at søge hjælp hos kommunen, men svaret, hun fik, var nedslående.

”Jeg fik at vide, at jeg med både uddannelse og job var for godt stillet til at de kunne hjælpe mig. Så kort efter flyttede jeg hjem til min mor i Herlev, og her endte min søn og jeg med at bo i et års tid, indtil jeg via den interne venteliste i afdeling 8-24 fik en ny lejlighed i sommeren 2017. Det var et hårdt år. Min søn gik i institution i nærheden af, hvor vi boede, så jeg skulle også lige pludselig bruge en masse tid og penge på transport frem og tilbage mellem Herlev, mit job og hans institution. Det var selvfølgelig en yderligere belastning og betød også, at jeg begyndte at få mine gamle stress-symptomer igen, siger Nete Hansen.

I dag er hun glad for at være tilbage i sit gamle kvarter, og det første hun gjorde, da hun fik nøglerne til lejligheden var at tegne en indboforsikring.

”Jeg har lært lektien på den hårde måde. Det endte med at blive nogle meget dyre penge, jeg sparede, og jeg kommer aldrig til at bo uden en indboforsikring igen. Man regner selvfølgelig ikke med, at der sker noget – det gjorde jeg heller ikke selv – men lige pludselig rammer katastrofen, og i dag siger jeg til alle, jeg kender, at de skal huske at tegne en forsikring”, slutter Nete Hansen.

Faktaboks – få flere tilbud

En del mennesker finder forsikringsverdenen uoverskuelig og alene af den grund, får de ikke tegnet en indboforsikring, som kan dække deres tab, hvis uheldet rammer en dag.

Der er dog hjælp at hente på forsikringsguiden.dk, som Forbrugerrådet Tænk og Forsikring & Pension står bag. På hjemmesiden får du ikke et decideret tilbud, men derimod et hurtigt og let overblik over mere end 20 forskellige forsikringsselskabers produkter. Ved at udvælge og sammenligne nogle selskabers produkter og vilkår kan du få god hjælp til at vælge den forsikring, der passer bedst til dine behov og til den bedste pris.

C.V. Bramsnæs Legat for beboere i AAB

C. V. Bramsnæs Legatet er oprettet i forbindelse med Boligforeningen AAB’s 25-års jubilæum i 1937. Legatet kan søges af beboere i AAB, som på grund af alder, forsørgers død, langvarig sygdom eller lignende har vanskeligt ved at betale huslejen. Hvis du har problemer med at betale huslejen, kan du derfor måske få Bramsnæs legat, som du kan bruge som tilskud til din husleje.

Hvis du modtager legatet kan det have betydning for udbetaling af offentlige ydelser. Derfor vil evt. offentlige ydelser indgå i vurderingen af ansøgningerne. Legatet er derudover skattepligtigt, og vil blive indberettet til SKAT af AAB.

Du finder ansøgningsskemaet her. Ansøgningsskemaet sender du til beboerokonomi@aab.dk.

Har du spørgsmål til legatet, kan du henvende dig til Økonomi v/Beboerøkonomi på e-mail: beboerokonomi@aab.dk eller på telefon 3376 0442.

Nu er det blevet lettere at søge boligstøtte

Udbetaling Danmark, som udbetaler boligstøtte til cirka 600.000 husstande, tog i marts en ny selvbetjeningsløsning i brug, der gør det langt lettere for dig at søge om boligstøtte.

Det var tidligere rigtig kringlet at søge om boligstøtte, og for mange gav det både hovedbrud og usikkerhed om, hvorvidt man havde gjort det rigtigt. Men nu har Udbetaling Danmark gjort det langt mere enkelt og hurtigt at søge om støtte.

Der er ikke blevet færre spørgsmål i den nye selvbetjeningsløsning, for Udbetaling Danmark kan ikke ændre på reglerne. Men en ny web-baseret løsning tager dig i hånden hele vejen igennem ansøgningsprocessen, og med enkle tekster og små tips undervejs kan du, ifølge Udbetaling Danmark, søge om boligstøtte på cirka et kvarter. Det kræver blot, at du har overblik over din økonomi, inden du logger på med NemID eller MitID.

Selvom det er blevet lettere og hurtigere for dig at søge om boligstøtte, kan der stadig gå op til syv uger, før du får svar på ansøgningen. Men udfylder du alle felter i ansøgningen korrekt fra start af, bliver din ansøgning straks behandlet – og ifølge Udbetaling Danmark sker det heldigvis for hver tredje ansøger.

Kan jeg få boligstøtte?

For at få boligstøtte kræver det, at du har en lav indkomst og bor i en lejebolig med eget køkken. Udbetaling Danmark kigger dog også på din husleje, formue og på hvor mange, du bor sammen med.

Du kan selv beregne, hvor meget du kan få i boligstøtte her.

Du kan læse mere om Boligstøtte på Borger.dk.

Få hjælp til at holde jul – eller hjælp andre

Julen er hjerternes fest, men som det lyder i en af de gamle julesange, så koster den også ”mange penge”. Netop derfor er julen også en bekymringernes tid for de familier, som har svært ved at finde penge til gaver, mad, juletræ og hvad der ellers hører til en traditionel jul i Danmark. 

Er du en af dem, der har svært ved at få de økonomiske ender til at nå sammen i december, så findes der steder, hvor du kan søge om hjælp til at skabe en god jul for dig og dine. Herunder har vi samlet links til en række organisationer og initiativer, der på forskellig vis støtter økonomisk trængte familier til jul. Du kan læse mere om kriterierne for at søge og få støtte på de enkelte hjemmesider.

Julehjælpen:

På www.julehjaelpen.dk kan du søge støtte i form af mad, gaver og oplevelser, som doneres af privatpersoner og virksomheder. Ansøgning sker via hjemmesiden, og der er ingen fast ansøgningsfrist, så der kan søges løbende helt ind til midten af december 2021.

Blå Kors

www.blaakors.dk/jul kan du søge om gavekort til mad og julegaver. Der kan søges om julehjælp til og med den 25. november 2021.

Dansk Folkehjælp:

Dansk Folkehjælp støtter med gavekort til køb af mad og gaver til børn. Ansøgning sker på hjemmesiden www.ansogning.folkehjaelp.dk/ og kan ske frem til den 30. november 2021.

Mødrehjælpen:

www.moedrehjaelpen.dk/forside/soeg-julehjaelp/ kan der søges om kontant støtte til mad og gaver til børn. Sidste frist for at søge er fredag den 10. december 2021 kl. 10.00.

Røde Kors:

Røde kors støttede sidste år mere end 11.000 børnefamilier med julehjælp på forskellig vis rundt omkring i landet. Der støttes i de fleste tilfælde med en julekurv eller et gavekort. For at søge skal du kontakte din lokale afdeling, som du kan finde på hjemmesiden www.rodekors.dk/jul/soeg-julehjaelp]. Ansøgningsfristen hos Røde Kors Hovedstaden er den 30. november 2021.

Røde Kors afholder også juleaften for dig, der er alene juleaften, eller hvis din familie ikke har et socialt netværk at holde jul med. Juletræsfesten er gratis, du skal blot først kontakte Røde Kors Hovedstaden på telefon 38 33 64 00 eller skrive til hovedstaden@rodekors.dk.

Folkekirken:

Mange lokale folkekirker uddeler julehjælp for midler, der er samlet ind i sognet. Du kan finde din lokale folkekirke ved at søge på  www.sogn.dk/. Hvis din lokale kirke ikke uddeler julehjælp, kan du søge et julelegat hos Samvirkende Menighedsplejer. Ansøgningen skal bekræftes af din lokale sognepræst, eller du kan bede sognepræsten om at søge på dine vegne. Samvirkende Menighedsplejer uddeler kun julehjælp i december måned. Du kan læse mere på deres hjemmeside  www.menighedsplejer.dk/soeg-legat-1/julehjaelp.

Der findes mange andre muligheder for at få hjælp til en god jul, og en stor del af dem kan du finde ved at gå på nettet og søge på ordet ”julehjælp”.

Julevært eller julegæst

Husk desuden, at ingen behøver at holde jul alene. Røde Kors bringer julevenner sammen ved at matche en julegæst og en julevært. Man kan melde sig til på Røde Kors´ hjemmeside  www.rodekors.dk/jul/julevenner]. Derudover er der flere folkekirker, som holder juleaften. Det kan du læse mere om på folkekirkens hjemmeside  www.folkekirken.dk/aarets-hoejtider/advent-og-jul/aabne-juleaftener .

Lille indsats kan gøre stor forskel

I de senere år er antallet af familier og enkeltpersoner, der søger om julehjælp, steget støt. Faktisk er der hvert år mange familier, der søger forgæves, så hver eneste donation, der kommer ind til de forskellige organisationer og grupper, falder på et tørt sted.

Har du mulighed for og lyst til at hjælpe andre til en god jul, så er der masser af muligheder for at støtte på den ene eller den anden måde.

Flest af de ovennævnte organisationer indsamler donationer i form af penge, men hos en del er der også mulighed for at give donationer i form af legetøj, gavekort, tøj etc. Eller du kan melde dig som frivillig hjælper til nogle af de julearrangementer, som organisationerne står for eller åbne døren som julevært for personer, der ellers skal fejre juleaften alene.

Uanset hvordan du vælger at støtte, vil din indsats blive værdsat af modtagerne.