Ditte står klar med en hjælpende hånd til udsatte beboere

De høje priser kan mærkes – især hos dem, der har mindst. Flere oplever fortsat, at de føler sig presset og mangler overblik over deres økonomi. Det oplever vi også i Boligforeningen AAB, når vi modtager opkald fra beboere, som har svært ved at betale huslejen.

Men der er heldigvis hjælp at hente. AAB har modtaget penge fra Social- og Boligstyrelsen til et tidsbegrænset projekt, der har til formål at nedbringe antallet af udsættelser. AAB har derfor den 1. oktober ansat økonomisk beboerrådgiver Ditte Maria Grenaae. Ditte skal hjælpe med at skabe overblik og give økonomisk rådgivning til vores økonomisk udsatte beboere.

”Min primære opgave er at hjælpe beboerne, så de ikke bliver sat på gaden. Jeg kan hjælpe med at få styr på deres økonomi, hvis de får påkrav og ikke betaler huslejen. Hvis de er på offentlig ydelse, kan jeg hjælpe med at få kommunen til at gå ind og betale huslejen hver måned, så der er styr på den. Jeg har også hjulpet nogle beboere, som er i arbejde, hvor vi har mødtes i banken, og sørget for, at de blev tilmeldt PBS. Hvis huslejen ikke er betalt, og sagen er gået til advokat, kan jeg hjælpe med at søge enkeltydelse hos kommunen, så beboeren ikke bliver sat ud,” fortæller Ditte Maria Grenaae.

En succeshistorie

Ditte Maria Grenaa har allerede hjulpet flere beboere, som har været rigtig glade for at få hjælp. Hun fortæller om en kvinde på 72 år: 

”Hun var tilmeldt PBS, og huslejen var egentlig også trukket, men fordi hun desværre har haft overtræk på sin konto, blev PBS tilbagetrukket, så hun ikke fik betalt sin husleje. Da jeg fik kontakt til hende, var sagen gået til advokat. Hun nåede at betale sin husleje, men først den dag sagen gik til advokat, og nu stod hun og skulle betale 5.000 kr. i advokatomkostninger. Her kunne jeg træde ind og hjælpe med, at hun fik bevilget advokatomkostningerne og overlevelseshjælp, så hun havde penge til resten af måneden. Hun var simpelthen så glad og lykkelig,” fortæller Ditte Maria Grenaae.

”Jeg håber, at de næste måneder vil vise et tydeligt billede af, at det giver mening, at der er en, der er opsøgende omkring restancer, så beboerne ikke bliver udsat. Alle de beboere, jeg har været ude hos, har været så glade. Jeg får kun søde, varme tilbagemeldinger,” fortsætter Ditte Maria Grenaae.

Har du brug for økonomisk rådgivning, er du velkommen til at kontakte Ditte Maria Grenaa på dgr@aab.dk.

Almene Stjernepriser 2023: Nominér en ildsjæl og vind 5.000 kr.

Kender du en beboer, en ejendomsfunktionær, eller en helt tredje person, der fortjener at blive hyldet for sit engagement i dit boligområde? Så kan du nu indstille kandidater til BL’s Almene Stjernepriser 2023.

Rundt omkring i landets almene boligorganisationer findes der et utal af engagerede ildsjæle, der dagligt arbejder for at styrke beboernes trivsel og livsvilkår. Eller måske engagerer de beboerne i den grønne dagsorden i et boligområde. Det arbejde ønsker BL – Danmarks Almene Boliger at hylde og anerkende med en ny pris kaldet Almene Stjernepriser.

Der uddeles i alt fire priser, hvoraf to af priserne – Stjerneprisen for socialt engagement og Stjerneprisen for grønt engagement – gives til en beboer, gruppe af beboere, eller en ansat, som enten gør en bemærkelsesværdig frivillig indsats for at styrke det sociale liv i en afdeling, eller arbejder for at skabe et mere bæredygtigt boligområde.

Vinderne af de to priser modtager en præmie på 5.000 kr. til at understøtte deres frivillige arbejde.

Har du en kandidat i tankerne, så tøv ikke med at indstille vedkommende til én af de to priser:

  • Du kan indstille kandidater til Stjerneprisen for socialt engagement her.
  • Du kan indstille kandidater til Stjerneprisen for socialt engagement her.

Indstillinger kan foretages frem til den 30. april, og vinderne vil blive afsløret den 30. september 2023 ved konferencen ”Almene boligdage” på Tivoli Hotel i København.

De nominerede kandidater vil blive offentliggjort i løbet af august.

Du kan læse mere om de Almene stjernepriser og kriterierne for at indstille her.

Har du sprøgsmål, er du velkommen til at kontakte BL på mail, liv@bl.dk.

Når fædre står sammen

Det øger tryghed og trivsel, når fædre danner netværk og engagerer sig i deres boligområde. Ved at blive gode rollemodeller og lokalkendte ansigter, kan fædrene f.eks. nemmere tage kontakt med og nå ind til unge, der opfører sig uhensigtsmæssigt, og lede dem på rette vej.

Dannelsen af et fædrenetværk

I Københavns Nordvestkvarter var et stigende antal fædre begyndt at engagere sig i to lokale fædrenetværk, da corona første gang satte en stopper for, at man fysisk kunne mødes i nye fællesskaber. Fædrenetværket er startet som en boligsocial indsats, hvor fædrene bl.a. gennemgik en række temaaftner sammen. Her blev de bl.a. klogere på ungdoms- og foreningsliv i Danmark, skole-hjem-samarbejde, og konflikthåndtering. Og de arrangerede en række aktiviteter for deres boligområde, såsom fastelavn, sommerfest og idrætsdage. Alt sammen tiltag, som corona spændte ben for.

Men i stedet for, at corona kom til at sætte en stopper for det sociale engagement, benyttede en gruppe fædre fra bl.a. AAB afdeling 33 og AAB afdeling 49 (begge i Nordvest), coronasituationen til at gøre en positiv forskel i deres boligområde. De arrangerede f.eks. altanbanko, handlede ind for isolerede beboere eller mødtes med andre familier til udendørsaktiviteter. Otte fædre uddannede sig online til corona-ambassadører, så de kunne vejlede deres naboer med information om vacciner, test og regler for isolation.

Netværket bestod coronatesten. Og for mange af de fædre, der i dag er en del af fædrenetværket, og som i første omgang mødtes om fælles sociale interesser som fodboldkampe og fisketure har fædrenetværkene udviklet sig til nogle stærke fællesskaber. Som en af fædrene fortæller:

”Fællesskabet betyder alt i forhold til, at man føler sig hjemme i lokalområdet. Det er det vigtigste jeg har fået med fra fædregruppen; et bindende venskab til mange af fædrene, som jeg støder ind i, også uden for vores sammenkomster og arrangementer. Når jeg afleverer eller henter mine børn, når jeg står i køen i Netto eller er på legepladsen med ungerne … Der er nogen at tale med i forhold til ens interesser og problemer.”

Øget tryghed i boligområderne

Fædrenes netværk er blevet en nøgle til at øge trygheden i deres boligområder. Gennem de sociale aktiviteter, som fædrene arrangerer, lærer de en del af boligområdets børn, unge og andre forældre at kende. Det betyder, at det er lettere for dem at blande sig, hvis de oplever, at nogle unge f.eks. opfører sig uhensigtsmæssigt. Det er ikke bare temaaftnerne, der har gjort fædrene klogere på københavnernes ungdomsliv i 2022. Fællesskabet fædrene imellem er også en stærk platform til at få viden om, hvad der rør sig i boligområdet.

Erfaringerne fra fædrenetværket har vist at fællesskab mellem forældre og naboer kan være et afgørende værktøj til at bekæmpe utrygheden i en boligafdeling. Fællesskabet giver nemlig muligheden for at stå sammen om problemerne, samtidigt med at kendskab og forståelse for afdelingens forskellige unge er en stor styrke, når voksne forsøger at lede dem på rette vej.

Fra renoveringsprojekt til beboerfællesskab

En del af Boligforeningen AAB´s vision er at skabe lokale fællesskaber karakteriseret ved nærvær og nærhed. Det lever et nyt plantefællesskab i afdeling 55 i Ishøj til fulde op til.

Nogle gange bringer renoveringsprojekter meget mere med sig end blot et fornyet byggeri. I afdeling 55 skal Lokalcenteret og Beboerhuset renoveres, og for at inddrage beboerne i processen, var de inviteret til plantedag den 9. juni 2021. Det kom der blandt andet et frivilligt plantefællesskab ud af.

Renoveringsprojektet er stadig i den begyndende fase, hvor beboerne bliver spurgt om, hvordan de ønsker deres nye lokalcenter og beboerhus skal være. Rigtig mange beboere har ønsket et mere grønt Lokalcenter med en mulighed for at sidde ned, så bestyrelsen og byggeudvalget besluttede, at ønsket om planter og opholdsmuligheder kunne imødekommes med det samme.

Alle beboere blev inviteret ned i lokalcenteret for at samle plantekasser, smide jord i og plante. En del dryssede ind i løbet af dagen og hjalp til, men cirka ti beboere var med det meste af dagen og knoklede under stegende sol for fællesskabet i deres boligafdeling.

Der var lagt op til at de 21 plantekasser skulle vandes af unge beboere i såkaldte lommepengejob, hvor 13-15-årige bliver belønnet for at udføre nogle opgaver. Men lommepengejobberne skulle på sommerferie, og den solrige tid efter plantedagen gav projektet en stor udfordring i forhold til at sikre nok vand til planterne.

Tre kvinder, som havde været med hele dagen den 9. juni, trådte til og tog opgaven til sig og viste et enormt ejerskab. De har startet en plantegruppe, og der er så sidenhen kommet et par flere frivillige til”, fortæller Boligsocial konsulent Gitte Aarrejärvi fra AAB.

Fællesskabet spirer

Plantegruppens første tre frivillige beboere kendte ikke hinanden i forvejen, da de deltog i plantedagen. Men de havde en fælles interesse i planter og i at gøre noget til gavn for fællesskabet i afdeling 55, og da der var behov for deres hjælp, trådte de til.

Det har været meget lærerigt at følge, hvordan sådan et lille fællesskab af frivillige er blevet oprettet. Den viden tror jeg, man kan drage nytte af, når vi i AAB arbejder på at understøtte lokale fællesskaber og frivilligt engagement. Måske sidder der mange frivillige kræfter, som drømmer om at starte en aktivitet i deres boligafdeling, men som bare ikke lige ved, hvilke muligheder de har og hvordan de kan starte”, siger Gitte Aarrejärvi.  

Gode muligheder for frivillige aktiviteter

Gitte Aarrejärvi forklarer, at hvis du som beboer gerne vil starte en lektiecafé, rode i jorden i en plantekasse, lave en petanqueklub eller noget helt fjerde, så behøver det ikke at koste meget i kroner og ører, men det kan betyde meget for fællesskabet i afdelingen. Hvis aktiviteten indebærer udgifter, kan du spørge afdelingsbestyrelsen, om det er muligt at opnå økonomisk støtte. I nogle afdelinger er der nemlig en frivilligpulje til gavn for fællesskabet. Er der ikke det i din boligafdeling, kan du evt. stille et forslag om at oprette sådan en pulje på næste afdelingsmøde.

Det kan også være, den aktivitet, du vil skabe, kræver adgang til en nøgle til et beboerlokale eller redskabsskur. Det er derfor en god idé at du skriver din idé ned og taler med din afdelingsbestyrelse om mulighederne.

Noget at være fælles om

Da planteprojektet startede, havde ingen overvejet, at det kunne bane vej til mere frivillighed og nye fællesskaber i Vejleåparken. Men for renoveringsprojektet bar plantekasserne allerede frugt få uger efter plantedagen. Beboerne i afdeling 55 bruger nemlig bænkene og er glade for planterne, som også er blevet et emne, der tales om, når beboerne mødes i Lokalcenteret. Der hersker vist ikke længere tvivl om, hvorvidt det nye Lokalcenter skal indeholde gode opholdsmuligheder og masser af grønt.

 

Kunne du tænke dig at tale med en boligsocial konsulent om, hvordan du kan starte en frivillig aktivitet op i din afdeling, så kontakt Boligsocialt område i AAB på e-mail boligsocial@aab.dk eller telefon 33 76 01 00.

Tryghed via telefonen

Et telefonopkald hver morgen skaber tryghed hos ældre og enlige borgere i Ishøj

Ægteparret Liselotte og Freddy bor i Boligforeningen AAB´s afdeling 55 i Vejleåparken i Ishøj. Hver dag mellem kl. 7.30 og 10 skiftes de til at gribe telefonen og ringe rundt til en række enlige, ældre medborgere i lokalområdet.

”Rent praktisk foregår det ved, at vi ringer til den samme person hver dag på samme tidspunkt. Det kan være alt fra et kort to-minutters opkald til en længere snak på 20 minutter. Nogle har bare brug for at vide, at der bliver holdt øje med dem, og andre er måske lidt ensomme og har brug for en at tale med”, fortæller Freddy og Liselotte, der har ringet rundt i de seneste 15 år.

Lige for tiden ringer ægteparret til syv forskellige personer hver morgen.

”Liselotte tager en uge, og så tager jeg tjansen i den næste”, forklarer Freddy, som godt kan mærke, at de seneste måneders corona-situation har ændret opgaven lidt. “Der nok lidt flere af dem, vi ringer til, som har brug for en egentlig samtale for tiden. Og der er altid nok at ringe til, så indimellem er der ligefrem folk på venteliste til at modtage opkald. Derfor kunne det også være rart, hvis der var flere, som havde lyst til at melde sig og ringe rundt til enlige ældre”, fortæller Liselotte og Freddy.

”Det ville også give os lidt fleksibilitet ved for eksempel ferie og sygdom, hvis vi var lidt flere. Det er en rigtig dejlig følelse at hjælpe andre på den her måde. Vi får alle noget ud af det. Og vi redder liv. Hvis vi ikke kan få kontakt med vedkommende, som vi ringer til, har vi en direkte linje til Ishøj Kommunes sygeplejerske og hjemmehjælpen. Vi har alarmeret dem nogle gange, hvor de har rykket hurtigt ud, og det har været med til at redde et par ældre menneskers liv”.

Du kan være med til at skabe tryghed i dit eget lokalområde

Freddy og Liselotte samarbejder med Vejleåparkens boligsociale helhedsplan, som under corona-krisen har stillet unge lommepengejobbere til rådighed, og på den måde bliver tryghedsopkaldet ind imellem udvidet til lidt praktisk hjælp i dagligdagen.

”Hvis nogle af dem vi snakker med, har brug for indkøb, så kan vi kontakte den boligsociale medarbejder Birgitte. Hun arrangerer så, at en af lommepengejobberne kan købe ind for den ældre. En sådan mulighed giver særligt god mening i denne corona-tid, hvor de ældre og de syge er særligt udsatte”, slutter ægteparret.

Liselottes og Freddys tryghedsopkald er organiseret hos Ældresagens lokalafdeling i Ishøj. Ældresagen har altid brug for flere frivillige til forskellige indsatser, og du behøver ikke at være medlem for at hjælpe. Unge som ældre kan melde sig, så hvis du vil skabe tryghed med telefonen eller være frivillig hos Ældresagen på en anden måde, så tjek lokalafdelingen i dit område på Ældresagens hjemmeside.

Har du lyst til at blive en del af det lille team, som laver tryghedsopkald i Ishøj, kan du kontakte Freddy Walsted på mobil: 60 65 35 82 eller på e-mail: freddy51@live.dk.

”Demensvenner” skaber tryghed i AAB-afdelinger

Sygdommen demens er for mange et tabu. Det gælder for både den demensramte samt de berørte familiemedlemmer, venner og naboer. Da der bor mange ældre og enlige i almene boliger vil Boligforeningen AAB gerne være med til at nedbryde tabuet og skabe tryghed og gode oplevelser i afdelingerne, og det er derfor meget glædeligt, at cirka 80 ejendomsfunktionærer fra forskellige AAB-afdelinger i december 2019 blev uddannet, så de nu kan kalde sig ”Demensvenner”.

Alzheimerforeningen stod for uddannelsen, og ejendomsfunktionærerne er nu udstyret med masser af viden om demens, så de kan møde demente beboere med forståelse, venlighed og en hjælpende hånd.

Demensramte, som er i et tidligt stadie af sygdommen, bliver let forvirrede, glemmer samtaler eller sågar aftaler om for eksempel at åbne for en håndværker. I sådanne situationer gør det en stor forskel, at ejendomsfunktionærerne er opdaterede på viden om demens, så de kan identificere en mulig årsag til glemsomheden.

Ejendomsfunktionærernes skærpede opmærksomhed på kommunikation med demensramte bidrager til, at alle – ikke mindst den demensramte – får en bedre oplevelse. Det vidner også om, at ”vi” passer på hinanden i afdelingen og øger derfor også den generelle følelse af tryghed.

Hvis du har lyst til at læse mere eller selv ønsker, at blive ”demensven” så besøg hjemmesiden demensven.dk.

Anne-Grethe redder julen for udsatte børn

I Vejleåparken i Ishøj, hvor AAB´s afdeling 55 hører hjemme, sidder 73-årige Anne-Grethe Madsen hver uge i et kælderlokale og istandsætter gamle dukkehuse. Sammen med de øvrige medlemmer af den lokale miniature-klub, har hun de seneste fem år sirligt tapetseret, lavet møbler til og indrettet brugte dukkehuse i massevis.

Stort set alle de omkring 40 dukkehuse Anne-Grethe gennem årene har restaureret, er blevet foræret væk, og det har hun det helt fint med.

”Jeg er ikke samler. For mig er det processen med at lave husene, der er sjov og spændende. Og så er det selvfølgelig dejligt at vide, at der er nogle, der kan bruge husene bagefter. Det er det hele værd, når jeg ved, at der er en lille pige et sted, som bliver glad, når hun får et dukkehus foræret”, fortæller Anne-Grethe Madsen.

Detaljerne er i orden, når Anne-Grethes dukkehuse får en ny ejer. For eksempel er gardiner og bademåtter hæklet af et af miniature-klubbens medlemmer.

Dukkehuse er blevet suppleret med legetøj

For fem år siden var det kun dukkehuse Anne-Grethe Madsen arbejdede med, og hun bruger fortsat omkring 37 timer om ugen på at istandsætte og indrette de små huse. Men i dag indsamler hun også alle mulige andre former for legetøj som en del af Næstehjælperne Ishøj.

Legetøjet står opstillet på utallige meter reoler i et stort kælderrum under afdeling 55 og minder mest af alt om en legetøjsbutik med LEGO, bøger, spil, barbiedukker og alt hvad et børnehjerte ellers kan begære.

”Nede for enden har jeg samlet legetøjet til småbørn, og på den her side står det, som drengene mest er interesserede i”, forklarer Anne-Grethe Madsen, mens hun går rundt mellem de mange reoler og viser frem.

I Anne-Grethes legetøjskælder er der legetøj fra gulv til loft, og det hele foræres væk til børn fra udsatte familier.

Hun modtager både brugte dukkehuse og andet legetøj fra lokale borgere, men folk fra hele landet har sendt huse til hende, når de er landet på den gruppe på Facebook, som Anne-Grethe har oprettet. Den hedder ”Dukkehuse og andet legetøj til udsatte børn”, og det er også her, der bliver skabt kontakt til modtagerne af legetøjet.

”Når nogen kontakter mig, aftaler vi et tidspunkt, hvor de kan komme på besøg i legetøjskælderen og få noget legetøj med hjem. Og jeg elsker at se, hvor glade børnene og deres forældre bliver, når de går herfra med noget legetøj, som de ellers ikke ville have haft mulighed for at købe”, slutter Anne-Grethe Madsen.

Du kan se nogle af de dukkehuse, som Anne-Grethe har foræret væk på hendes hjemmeside.

Har du brug for hjælp til jul

Sidder du selv – eller måske en du kender – stramt i det rent økonomisk og har svært ved at finde penge til julegaver til familiens børn. Så kan du henvende dig til Anne-Grethe Madsen og aftale et besøg i legetøjskælderen. Anne-Grethe Madsen og næstehjælpernes legetøjskælder har legetøj, spil og bøger til børn fra 0-10 år.

Du kan skrive til Anne-Grethe Madsen på barn@ag-m.dk, hvis du har brug for hjælp til årets julegaver til de mindste.

Modeljernbaneklubben ’Hedegaardens Privatbane’ bygger fællesskaber og drømme i afdeling 54

Hver tirsdag aften mødes en flok beboere fra AAB-afdeling 54 og BaldersBo for at nørde tog i modeljernbaneklubben ’Hedegaardens Privatbane’. Det handler om lidenskab for tog, men også om samvær med ens naboer.

I Hede- og Magleparken er der en verden for sig selv, for når medlemmer eller gæster træder ind i modeljernbaneklubbens lokaler, der ligger i en kælder i AAB-afdeling 54, befinder de sig midt i en miniatureverden af landskaber og tog i mange udgaver.

Hele vejen rundt i de store lokaler kører der små gamle damplokomotiver og moderne lyntog rundt i de sirligt anlagte landskaber med træer, buske og kolonihaver. Havnen hedder godt nok Rødborg Færge i stedet for Rødby Havn, og banegården hedder Østervold frem for Østerport Station, da ikke alle detaljerne er naturtro, men de ligner den ægte vare – og er det rene slaraffenland for tog-glade drenge og piger.

Og det er altså hernede i kælderens dybder, at klubbens medlemmer mødes hver tirsdag aften for blandt andet at dele erfaringer og interesse for modeljernbaner.

Et godt naboskab er utrolig livsbekræftende

Modeljernbaneklubben blev startet i 1988 og kunne fejre sit 30-års jubilæum den 15. juni 2018, og de 27 medlemmer bygger stadig løs på banen, der er så fuld af fede detaljer, at øjet konstant fanger noget nyt.

Det har taget år at genskabe de naturtro landskaber, og der ligger ufatteligt mange tanker, kræfter og ikke mindst timer bag den flotte bane. Og det er der en grund til. Det er nemlig både drømme og et godt sammenhold, de 27 medlemmer bygger.

”Det er rart at have en fælles interesse med sine naboer. Vores historier og baggrunde er måske forskellige, men interessen for modeljernbaner, er ens”, fortæller Benny Herold, formand i klubben, til BeboerNyt.
Selvom han er vild med tog, er det dog ikke udelukkende det, der får ham til hver tirsdag at tage turen forbi klubbens lokaler.

”Ud over at kunne dele sin interesse for tog med andre, så er det også det sociale, der tæller. Sammenholdet og samværet er også en af grundene til, at vi mødes hver uge. Det er nemlig utrolig livsbekræftende at være del af en gruppe, hvor du kan tale om alt muligt”, siger Benny med et smil og fortsætter:

”Desuden er det utroligt afstressende at komme hernede. Du glemmer alt om den ballade, der måske har været på arbejde eller derhjemme”.
Henover årene er klubben vokset støt, og selvom der er flere med gråstænkt hår blandt medlemmerne, så favner klubben bredt med alt fra pensionister til unge mennesker i 20’erne.

For som formanden siger, ”så gør vi en ære i at være en klub for alle, med plads til spøjst og socialt samvær”.

På spørgsmålet om, hvad der får folk til at engagere sig i fællesskabet, lyder svaret prompte fra Benny:

”Du er selvfølgelig nødt til at ramme ned midt i folks interesser og ønsker, men man skal også lave en hyggelig og social ramme for folk. Det er dog min erfaring, at det er lettere at få fat i de ældre beboere end de unge. Men generelt set er det jo meget ”Tordenskjolds soldater”, som sikrer, at gryden koger i fritidsklubberne, og det samme gør sig gældende hos os. Vi har derfor valgt den nemme løsning og har oprettet en Facebookgruppe. Her kan interesserede så følge med i, hvad vi går og laver og evt. kontakte os, hvis de ønsker at vide mere”, fortæller Benny afslutningsvis.

Hedegaardens Privatbane får til tider besøg af tog-glade drenge og piger og andre barnlige sjæle, og har du lyst til at komme på besøg, kan du kontakte klubben på hedegaardens.privatbane@computerteknik.dk. Klubben vil meget gerne vise sine tog frem. Men pas på – det er svært at forlade klubben igen.

Går du og tumler med idéen om at starte en beboerklub, så er du altid velkommen til at kontakte din afdelingsbestyrelse og forhøre dig.