AAB er en del af den store udflytning fra København

Op gennem 1960’erne og 1970’erne var den almene boligsektor lokomotivet i Danmarks boligudbygningsplaner. Det politiske krav var flere store familieboliger samt lys og luft til de mange familier, som boede under trange vilkår i storbyerne.

Det blev et sandt byggeboom i omegnskommunerne til Danmarks største byer. Der blev bygget efter industrialiserede principper med præfabrikerede elementer af beton, så byggerierne kunne opføres på rekordtid. AAB var med til at løfte denne store samfundsopgave. Udflytningen fra København i 1960’erne fulgte en storstilet plan nemlig “Ballerup planen” 1 og 2, hvor AAB alene byggede ca. 2.200 familieboliger. Byggeriet foregik i en rasende fart og der flyttede stort set en familie ind i nymoderne bolig hver dag i perioden fra 1964 til 1966. Afdelingerne 45, 46, 47, 48, 49, 51, 52, 53, 54, 55, som alle ligger i Københavns omegnskommuner, blev alle bygget i denne periode. I alt byggede AAB omkring 6.000 boliger i 1960’erne og 1970’erne.

Afd. 46 i 1964
Afd. 47
Afd. 46 i 1964
Afd. 46 i 1964
Afd. 45 i 1964
Afd. 46 i 1972
Afd. 46 i 1964
  
Klik på billedet for at se det i fuld størrelse.

Nabodrillerier i 1935

Boligforeningen AAB´s afdeling 20, også kaldet Den Engelske Haveby, blev bygget i 1923. I nogle af de små gule huse, har der boet flere generationer af de samme familier, og når boligerne fraflyttes, dukker der af og til sjove historier op fra fortiden.

AAB afd. 20 ca. 1930

En familie flyttede for eksempel ind i Bavnevangen 30, da Den Engelske Haveby stod nyopført i 1923. I 1974 overtog familiens datter barndomshjemmet, hvor hun boede resten af sine dage. Da der blev ryddet op i hendes dødsbo, fandt familien nogle gamle håndskrevne dokumenter, som blandt andet rummede fortællingen om en drilsk nabo i 1935. Ingen ved, hvem der sirligt har skrevet historien ned, men Beboernyt har valgt at gengive den i sin fulde ordlyd:

Året 1935

Et Familiedrama i Tjørnevangen

2 søstre med mænd og 9 børn boende i 2 Huse i Tjørnevangen, med fælles Bagindgang, vi kan kalde dem Jensen og Andersen. Familien Jensen havde et Espalierpæretræ i Baghaven som var hendes stolthed. Der var hvert år mellem 10 til 15 flotte store Pærer som hun plukkede ned omkring i Oktober. Og så blev de gemt oppe på Loftet til Jul.

Året 1935, var der 12 pærer, og dem talte og kiggede Fru Jensen hver morgen når Mand og Børn var gået, men midt i September fandt Svogeren (altså Andersen) ud af, at tage en pære ind i sit Cykelskur om Morgenen, og om Eftermiddagen hængte han den på igen i en sytråd.

Den første Dag skældte Fru Jensen dem alle ud, og spurgte hver og en, om de havde taget en Pære. Der var ingen af dem der havde taget den. Så gik hun ud og talte dem, og så var der igen 12 på Træet.

Så måtte hun jo ind og sige undskyld til dem alle sammen, men næste Morgen fjernede Andersen igen Pæren, og Fru Jensen talte dem igen og så manglede der en igen. Så skældte Fru Jensen hele Familien ud om Eftermiddagen. Det kunne hun ikke regne ud, så gik Mand og Børn ud og talte Pærerne, og så var der 12 Pærer. Det stod nu på i 4-5 Dage, og til sidst spurgte Fru Jensen sin Familie hvorfor der var 11 Pærer om Dagen og 12 om Aftenen.

Brev fra 1935

Brev fra 1935

Historien om pæretræet og den drilske svoger var ikke det eneste dokument, der dukkede op i Bavnevangen 30.

Et andet dokument indeholder en række erindringer nedfældet af Fru Ibsen, som havde boet et par huse længere nede ad vejen.

Fru Ibsen skriver bl.a. om boligafdelingens revy i 1948 og om stemningen i Badeanstalten, som var et vigtigt samlingspunkt for afdelingens beboere indtil ca. 1950. Med sirlig håndskrift står der blandet andet:

Jeg husker en dame, der altid kom med sit Barnebarn på 5-6 år. Når hun havde fyldt badekarret op med vand, smed hun et halvt pund Soda i og satte den lille i blød. Det var nu meget praktisk.

Soda er et skrapt rengøringsmiddel, som man har brugt til at skrubbe gulve. Det kan være ætsende og kraftigt irriterende, så selvom barnet blev helt bakteriefrit har soda-badet nok ikke været en rar oplevelse.

Byggestilen ændrer sig

I 1920’erne og 1930’erne ændrer måden at tænke boliger på sig, og det kommer også til udtryk i den måde de nye afdelinger i Boligforeningen AAB bliver bygget på.

I 1920 var foreningens formand i London på en inter­national boligkongres, og blev her meget inspireret af konceptet med ‘Den engelske haveby’. Efter en del år og mislykkede forsøg lykkedes det i 1923 at bygge afdeling 20. Afdeling 20 markerer et skift i måden at tænke boliger på, og er bygget efter engelsk forbillede med små ræk­kehuse og en fællesbygning med forsamlings- og læsesal. Om dagen blev fælleshuset brugt som børnehave. Afdeling 20 er nu vurderet til at være bevaringsværdig.

Afd. 20

I slutningen af 1920’erne og begyndelsen af 1930’erne gør de samfundsmæssige forhold, at AAB kun bygger ganske få nye afdelinger. Samtidig ser man for første gang en tendens til, at det er svært at få lejet de nye boliger ud. De er simpelthen for dyre for arbejderne, hvilket der også rejses kritik af.

Da man i begyndelsen af 1930’erne igen begynder at bygge, er det med nogle ganske andre krav til lejlighed­erne end man så i 1920’erne. Hvor man tidligere kun havde haft varme i stuen, og centralvarme var en sjældenhed, begynder man nu at stille krav om centralvarme i alle lejligheder, varmt vand, varmeappa­rater i alle rum, bedre indrettede køkkener og adskilte wc og baderum.

Selv om afdeling 31 (bygget i 1935) måske ikke kan siges at være helt typisk for tidens byggerier, idet den var lidt mere luksuriøs end gennemsnittet, kom den i høj grad til at opfylde 1930’ernes krav til en ønskebolig. Ved udformningen af lejlighedens rum, blev der taget hensyn til anbringelsen af de mest almindelige møbler, og der var indbyggede skabe. Alle lejligheder havde altan fra stuen, og fra køkkenet var der adgang til en lille altan med af­faldsskakt. Køkkenet var flisebeklædt og udstyret med stålvask og baderummet var flisebeklædt og udstyret med siddebadekar. I samtlige opgange var der elevator, og uden for hver entrédør var der et skab til morgenbrød og mælk.

Afd. 31

På grund af den samfundsøkonomiske krise og mas­sive arbejdsløshed i 1930’erne var det svært at leje alt over 2-værelses lejligheder ud. Derfor består en del af de afdelinger, der bygges i midten af 1930’erne næsten udelukkende af små familieboliger med to rum

Afdeling 28-30 (bygget i 1934-1935), der er bygget i denne periode, er et levende bevis på, hvordan kravene til en familiebolig ændrer sig. Efter opførelsen blev de små 2-værelses lejligheder revet væk, men med tiden blev de små lejligheder svære at leje ud, og afdelingen har været præget af stor udskiftning. Efter en omfattende ombygning og fornyelse af afdelingen i 2010-2011, hvor man har lagt de små lejligheder sammen til større 4-værelses boliger har man nu igen succes med at leje boligerne ud.

Oversigt over afd. 16, 20, 21, 27, 28, 29 og 30

Foreningen bliver dannet og de første afdelinger bygge

AAB afdeling 1

Den 12. marts 1912 mødtes en lille gruppe fagforeningsrepræsentanter i København for at stifte Arbejdernes Boligforening (senere Arbejdernes Andelsboligforening og nu Boligforeningen AAB). Det helt særlige var, at foreningen blev etableret som et kooperativ, hvor medlemmerne selv ejede deres boliger. Ved at betale en andel var man med til at finansiere byggeriet af boligerne, og der var ikke nogen, der skulle tjene på byggeriet.

Forretningsudvalgsmøde i AAB 1920’erne

Tanken om non-profit boliger blev siden et af grundprincipperne i den almene boligform, der så dagens lys i 1933 med vedtagelsen af den første lov om statsstøtte til boligbyggeri. Loven, der i det store og hele var i overensstemmelse med foreningens formål og virke, betød, at AAB gik fra at være en egentlig andelsboligforening til et socialt boligforetagende.

Siden oprettelsen har det altså, uanset skiftende navne og betegnelser, været en del af AAB’s formål at ‘skabe gode, sunde boligforhold for den store, ubemidlede klasse’, som det står skrevet i AAB’s oprindelig programerklæring.

Ideen om, hvordan en sådan bolig skal bygges og indrettes, har naturligvis ændret sig gennem de mere end 100 år, AAB har bygget boliger.
De første afdelinger var tidstypiske og ret ens. Gårdarealerne var små og praktisk indrettede med cykelskure, tørre- og bankestativer m.m. Der var ikke de rekreative områder, vi ser i dag, og børn var absolut ikke velkomne – hverken i gårdene eller på andre fællesarealer. Skilte med ‘Al leg og boldspil i gården er forbudt’ var fast inventar i AAB’s afdelinger.

AAB’s første formand Chr. Jensen i 1920’erne

Lejlighederne blev betragtet som gode rummelige og moderne familieboliger med to, måske tre, rum. Alle lejligheder havde vand og elektricitet, men vi skal mange år frem i tiden før centralvarme bliver standard. Derfor hørte der til hver lejlighed et loftsrum til opbevaring samt et kælderrum beregnet til brændsel. I tidens ånd var kun stuen opvarmet, og soverum og køkken var om vinteren iskolde.

Som noget nyt var der også mulighed for tilslutning af telefon i lejlighederne. Det hørte dog til sjældenhederne, at en beboer havde telefon, men mange fik en deletelefon kaldet en partstelefon.
Til hver opgang hørte en vaskekælder med gruekedel og vaskebænk.

Prøveboliger fra AAB’s arkiver

Vi har være i gemmerne og fundet billeder fra prøveboliger i AAB-afdelinger fra 40’erne, 50’erne og 60’erne. Boligforeningen AAB har altid haft tradition for at møblere prøveboliger tidstypisk, så et dyk i arkiverne giver et lille glimt ind i tidshistoriske lommer af design og indretning. Planløsning og indretning er tidstypisk for alment byggeri i 1940’erne og 1950’erne som beskrevet i ’Rammer for udvikling’ udgivet af Landsbyggefonden:

”Planløsningen i en almindelig lejlighed bestod typisk af en entré, der ledte til køkken, badeværelse og soveværelse mod nord/øst samt til kammer og opholdsstue mod syd/vest. […]. Næsten alle boliger havde eget køkken, et vigtigt funktionelt rum, hvis udvikling blev sat på dagsordenen, efterhånden som flere kvinder tog arbejde uden for hjemmet”.

Billederne er fra AAB-afdelingerne 35 (1945), 38 (1951), 39 (1949), 46 (1964).

Et Cobra-maleri for en fedtemad

Børnehuset Hjortøgade, der ligger i Boligforeningen AAB afdeling 23, gemmer på en kunstskat, som de seneste ca. 73 år mest har været kendt af folk med deres daglige gang i børnehaven. Siden 1944 har børnene i børnehaven kunnet opleve unikke malerier af bl.a. Asger Jorn, Henry Heerup, Carl-Henning Pedersen, Elsa Alfelt, Ejler Bille, Agnete Therkildsen, Corneille og Richard Winther. Flere af kunsterne blev senere kendt som Cobra-malerne.

I 1944 var ingen af malerne endnu store navne, men udsmykkede børnehaven fordi Asger Jorns søn gik der, og han kendte børnehavens daglige leder Kirsten Gad. Som løn fik de en håndfuld fedtemadder!

Tidens tand og dagligdagen i en børnehave har været hård ved vægmalerierne. Rør og dækningskasser er sat op i Heerups malerier, en trappe er sat op ad Carl-Henning Pedersens dekorationer, og en hel væg er malet over.

De seneste ti år har Asger Jorns søn Troels Jorn og børnehaveleder Henrik Dankert derfor kæmpet for at samle midler til en gennemgribende restaurering. I 2016 lykkedes det endelig at komme i gang med arbejdet med støtte fra blandt andet A.P. Møller-fonden og Realdania. Med midlerne fulgte et krav om en renovering af hele institutionen, så de fysiske forhold i børnehaven også blev opdateret.

I begyndelsen af 2018 var renovering og restaurering fuldendt. Malerierne er ført tilbage til fordums pragt. Børnene er flyttet tilbage i lokalerne og har igen deres daglige gang blandt nogle af dansk kunsts største kunstnere.

Som noget nyt vil offentligheden fremover også få adgang til kunstværkerne. Børnehaven har nemlig i forbindelse med donationerne forpligtiget sig til åbenhed overfor offentligheden. Det betyder, at malerierne fremover vil kunne ses på bl.a. kulturnatten og ved forskellige andre arrangementer.

Industri og håndværk

Tømreafdelingens trappeværksted

I begyndelsen af 1920’erne havde Boligforeningen AAB en omfattende industri- og håndværksproduktion. Baggrunden var bl.a. et ønske om at undgå fordyrende mellemled i bestræbelserne på at bygge sunde og gode boliger til den billigst mulige pris.

AAB’s kørselsafdeling

Udover teglværkerne i Taastrup og Allinge opførte AAB i denne periode et omfattende industriområde på Amager ved Øresundsvej/Frankrigsgade. I sin storhedstid bestod industriområdet af en kørselsafdeling med adskillige hestevogne og to lastbiler, et cementstøberi, en trælast- og tømrerafdeling, en malerafdeling, et stukværksted samt en snedkerafdeling med flere snedkerværksteder og et maskinsnedkeri.

På grund af den økonomiske krise i efterkrigsårene gik byggeriet i slutningen af 1920’erne stort set i stå, og AAB så sig i 1927 nødsaget til at afvikle sin industri- og håndværksvirksomhed.

AAB’s stukværksted på Øresundsve

Børneinstitutioner i AAB’s afdelinger

Børneinstitution i AAB afdeling 18 ca. 1930

Siden Boligforeningen AAB blev stiftet for mere end 100 år siden, har AAB har haft en tradition for at have erhvervslejemål i tilknytning til afdelinger – heriblandt flere daginstitutioner.

De ældste institutioner går helt tilbage til 1920’erne og 30’erne, og flere af de oprindelige daginstitutioner fungerer stadig som børnehaver og vuggestuer den dag i dag, blandet andet i AAB afdeling 6, afdeling 18, afdeling 23, afdeling 31, afdeling 53 og afdeling 101.

Børneinstitution i AAB afdeling 101
Børneinstitution i AAB afdeling 101
Børneinstitution i AAB afdeling 101

Da AAB byggede Axelborg

De første år levede Boligforeningen AAB’s administration en lidt omflakkende tilværelse i forskellige lejligheder i takt med, at antallet af ansatte og dermed pladsbehovet steg.
For at løse problemet, besluttede AAB at opføre et kontor- og forretningsfællesskab i fællesskab med Andelsbanken.

I sommeren 1920 kunne AAB endelig se en ende på den uholdbare situation med en administration delt ud på flere adresser i København og på Frederiksberg. Det skete, da foreningen flyttede ind i det nybyggede Axelborg ved Københavns Hovedbanegård. Den markante bygning i Københavns centrum var herefter omdrejningspunkt for administrationen indtil 1960’erne, hvor man igen kom i pladsnød og i 1969 flyttede til Havnegade 29-31. Det er i dag årsagen til, at et af mødelokalerne i administrationen på Islands Brygge hedder.. Ja, du gættede rigtigt; Axelborg.

Axelborg ved Københavns Hovedbanegård.
Sekretariatet i Axelborg ca. 1922.
Skovtur for ansatte i 1936.

Børneliv i AAB’s afdelinger

Boligforeningen AAB har altid været for alle – også for børnene.

I nogle afdelinger med legepladser i gårde og udearealer. I andre afdelinger med kæmpe områder dedikeret til børnene som skrammel-legepladsen ved afdeling 34.

Som billederne viser, har børnene altid fundet en vej ud og lege, hvis der var mulighed for det.

Afdeling 20, Brønshøj, ca. 1930

 

Afdeling 47, Skovlunde