Forbered dig på det nye kontanthjælpsloft


Den 1. oktober nærmer sig, og for kontanthjælpsmodtagere kan det betyde store og alvorlige ændringer i økonomien, da det nye kontanthjælpsloft træder i kraft fra denne dato.


En hel del beboere vil opleve, at deres boligsikring og eventuel særlig støtte fra det offentlige bliver sat ned, og det vil i sidste ende betyde, at der skal betales mere i månedlig husleje.

Har du endnu ikke fået overblik over kontanthjælpsloftets betydning for dig, har vi herunder samlet nogle links til sider og artikler, der på en overskuelig måde kan give information om din kommende situation og eventuelt inspirere med forslag til, hvad du kan gøre for at forbedre din økonomi under de nye regler.                   

På borger.dk, der er den digitale indgang til det offentlige kan du læse meget mere om det nye kontanthjælpsloft, ligesom det er muligt at beregne, hvad det kommer til at betyde for dig.

Kontanthjælpsloftet kan have betydning for din boligstøtte og særlige støtte 

BL – Danmarks Almene Boliger udgiver magasinet Beboerbladet fire gange årligt. I de senest to udgaver, har de bragt to artikler med særligt fokus på beboere i almene boliger, der bliver ramt af kontanthjælpsloftet. Læs dem ved at klikke på nedenstående links:

Vær parat til kontanthjælpsloftet 

Sådan bliver du mindre ramt af kontanthjælpsloftet 

Har du behov for yderligere information, så har BL desuden oprettet en side, hvor de har samlet meget mere materiale om det nye kontanthjælpsloft. Det drejer sig om links til artikler, høringssvar, debatindlæg, informationsmateriale m.v, og siden opdateres løbende. Du finder den på bl.dk.