AAB til Kulturnat i ministeriet


Den årlige Kulturnat sænker sig over København fredag d. 10. oktober 2014. I den anledning bevæger Boligforeningen AAB sig igen i år ud i bylivet for at fortælle nysgerrige sene besøgende om vores arbejde og om livet i almene boliger.

Sammen med BL - Danmarks Almene Boliger og Bolig Hjørring kan AAB findes i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, der ligesom sidste år inviterer til bazar med repræsentanter fra ministeriets forskellige områder.

I vores stand inviterer vi Kulturnat-gæster til at prøve kræfter med det virtuelle almene boligområde ”Lykkeparken” i Minecraft og deler vores perspektiver på Minecrafts demokratiske potentiale i udviklingen af almene boliger.




Kom forbi og hils på Boligforeningen AAB i Kulturnatten. Du finder os i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Gammel Mønt 4 i København K, fredag d. 10. oktober 2014 kl. 18 - 23.30.

Udover at tale med os kan du blandt andet opleve mini-koncert med Niels Hausgaard, møde minister Carsten Hansen, debattere med Bonderøven og meget andet. Læs mere om Kulturnat i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter her.